Kulkranen på Sydhavnen - den dominerede Sydhavnen i årene 1951-1987
Tre billeder af kulkranen af fotografen Bjarne Ilsted Bech, Rønne. Det store billede har han taget i december 1966, billedet til højre i september samme år.
Kulkranen på Havnen. Støvet har ikke lagt sig endnu! Foto Bjarne Ilsted Bech. Borgmester Andresens samling, Bornholms Ø-arkiv.
Tysk damper "Lisken" laster fra transportabelt transportbånd. Det kneb med at nå op til agterste luge. Lisken er Typisk for årene efter 2.
verdenskrig, hvor tyske rederier købte gamle dampere og evt. byggede dem om til dieseldrift, eller bare sejlede videre med damp, så længe det var muligt. Tekst og foto Mogens Rasmusssen. Antagelig 1955-1956. |
Billederne øverst og til venstre er fra "Ingeniørkontoret for Rønne Havns Udvidelse" 1951. De viser etablering af kulkajen og montering af kranen i Sydhavnen. De er fra Jørn Kjøllers samling.
Elisabeth af Hamborg var bygget i 1920 i Tyskland. Hun lastede 920 t. og hed fra starten Werra. I 1935 fik hun navnet Elisabeth, som holdt til 1956, hvor ophugning fandt sted i Hamborg. Hun er pænt holdt. Som det ses, hænger skibet i trosserne, og det skyldes at det er stormvejr. Hendes egne wirer er ikke stærke nok, og derfor har man yderlige lånt havnens sarp´er (det kaldes de fra engelsk sprog). Det er svære græstrosser, der kan give sig ret meget, og således ligger hun og afventer bedre vejr. Der blev så til gengæld ingen landlov den aften med den afstand ind til kajen.
Tekst og foto Mogens Rasmussen, o. 1955. |
"Jutta Dan" losser kul. Oliebroen er under bygning, man har nedrammet nogle pæle."Jutta Dan" var et dampskib, bygget 1934 i Helsingør. Den lastede 2700 t og der var 1250 HK i maskinen. Den kunne gøre 12,5 knob med last. Besætningen var på 20 mand. Rederiet solgte den i 1956. Den blev sænket i krigen i Ægypten 1973. Tekst og foto Mogens Rasmussen o. 1955.
|
Billedet til højre er fra Søren Jelles samling. Udspring - det er Sørens far, Anders Jelle, som var en god svømmer og trænede "mande" i Rønne Svømmeklub. Anders Jelle var bl.a. frømand i Falck ligesom han var med til at starte Bornholms Sportsdykkerklub, Calypso. Men - det er "fototrick", det er den samme, dygtige svømmer i de fire forskellige positioner. Foto Bornholmeren, 1960erne.
Kulkranen på Rønne Sydhavn bliver nedlagt af et par dynamitladninger. Billedet er taget i marts 1987 om eftermiddagen, besætningerne på de omkringliggende skibe er givet blevet varskoet af Rønne Havn, sprængningen var meget kontrolleret. Den nærmeste fiskerbåd er E 196 vist med navnet Solitkon af Esbjerg, den anden kutter er RI 350 Trojka af Hvide Sande, tidligere R 359 Trojka af Tejn. Foto Gustav Svendsen, 1987.