Søndermarksskolen opført 1968-69 i Knudsker Sogn, fra 1970 Rønne Kommune
Det første spadestik til Søndermarksskolen i Knudsker Sogn tog man i januar 1968. Allerede efter sommerferien samme år rykkede skolebørnene ind i fire klassepavilloner. For der var rigtig mange børn den gang. Det var børn fra det skoledistrikt, der lå vest for en linje gående fra Bondebroen, gennem Rabækkeværket, ad Lillevangsvej til Aakirkebyvej. I skoleåret 1968/1969 hørte Søndermarksskolen under Knudsker Sogn, men efter kommunesammenlægningen i 1970 blev Søndermarksskolen til en Rønneskole. Her er det den spæde begyndelse på Søndermarksskolen. Foto Bjarne Ilsted Bech, 1968.
Her er et par billeder af den helt nye Søndermarksskole i september 1969. Medens den stadig var en Knudsker-skole. Jeg ved ikke hvem fotografen er.
Og her et luftfoto af Søndermarksskolen, o. 1982. Ukendt fotograf.