Torvehandel på Store Torv
1889. Her er et godt bevis på, at der en gang har været velbesøgte torvedage på Store Torv. Stadig er det alene hestevogne, der er kørt ind fra oplandet. Det ser ud til, at der bygges i billedets højre side, der flages endda. Det kan næsten kun være på Espersens ejendom, Store Torv 7, senere kaldet "Apotekergården", at man holder rejsegilde. Den blev der arbejdet på i 1888-1889 - som må være årstallet på billedet.
I en omtale i Bornholms Avis 25. maj 1889 står, at der taltes ikke mindre end 89 Vogne, hvoraf de 28 alene med Kartofler. Handelen med denne Vare var imidlertid saa treven, at de fleste maatte vende om igjen uden at have solgt noget af Betydning. Samme år, 21. december, var der ikke færre end 220 vogne, det største antal nogensinde, konstaterer samme avis. Det svarer næsten til det man ser på billedet herover.
1890erne. Torvehandel på Store Torv, 1890erne. Fra højre aner man lige den gamle borgerskole og dernæst Colbergs Boghandel, hvis toetages bygning blev opført 1875 efter tegninger af arkitekt Mathias Bidstrup. Naboejendommen Store Torv 7, matr. 528, (senere kaldt Apotekergården, jvnf. her ovenfor), blev opført af snedkermester Esper Peter Espersen 1888-1889. For nordenden af Torvet er det "Byfoged Pingels Gård", som blev i 1926 erstattet af den store toetages ejendom, som endnu findes på stedet. Kortet er fra Wichmanns samling.
|
Store Torv, brevkort, Colbergs Boghandel. De to kort synes at være den type brevkort (monteret på karton) Colbergs boghandel tidligt i 1890erne tilbød kunderne som julekort. Forgængere for det senere postkort.
Se tekst om kort - og se annoncerne HER. |
Torvedag i Rønne i begyndelsen af 1900årene - før springvandet kom til i 1908-. Det er et syn, der får vore dages torvedage til at blegne. Men det er så også før supermarkedernes tid. Der er kommet handlende fra hele Bornholm, for at falbyde deres varer. Det Kongelige Bibliotek.
1905. Torvehandel på Store Torv omkring 1905. Hjørnebygningen på nordsiden af Krystalgade, manufakturhandelen, Store Torv 10, blev i 1905 overtaget af F. Svendsen. Den havde indtil da tilhørt Waldemar Lund. Naboejendommen i Krystalgade, nr. 13, var indtil 1909 ejet af glarmester J. Madsen, men blev da overtaget af glarmester Carl Skovmose.
Torvet - en torvedag, før 1910. Bornholms Ø-arkiv.
Torvehandel i Rønne, foto Augusta Schou o. 1913. Forlæg til postkort. Bornholms Museum.
Torvehandel på Store Torv, efter 1913 - "Søgård" til højre er bygget, og før 1920, hvor ejendommene på hjørnet af Store Torv og Krystalgade blev revet ned for at give plads til Handelsbanken. Fotograf måske Th. Yhr. Bornholms Museum.
Forlæg til postkort fra Frits Sørensens Boghandel. Handelsbanken blev indviet 1923, så billedet er efter 1923. Bornholms Museum.
Torvehandel, muligvis fra 1930erne?. Fotografen er Alfred Kjøller. Bornholms Museum.
Foto Alfred Kjøller. 1930erne. "Guldsmed Haagensen" midt i billedet, fik mansardetage i 1930 - så billedet er efter det.
Torvedag på Store Torv, efter 1930 (hvor guldsmed Haagensens mansardetage til højre blev bygget). Fotografiet må være taget fra "Sillehoveds" ejendom, (der blev indviet i 1926). Ukendt fotograf. Bornholms Museum.
Herover. Torvehandel i Rønne 1928. Foto Thorkil Svendsen, Århus, som var overlærer og en anerkendt amatørfotograf. Foto Bornholms Ø-arkiv.
Gudhjem Slagter Sofus Pihl på Torvet i Rønne i 1933. Bemærk "Fotografisk Atelier" på Torvets vestside, det tilhørte Th. Yhr. Fra Gudhjemarkiv.dk.
Til noget anderledes fredeligt! Torvehandel i "de gode gamle dage" på Store Torv, 1933. Vognmanden yderst til højre er P.N. Holm, hans lastbil har J 1727. Det er et lille amatørfoto, 6,5 x 11 cm, så det er desværre ikke skarpere end det man ser her. Foto fra Bornholms Ø-arkiv.
Torvet i Rønne, 1950erne? Bornholms Ø-arkiv
Så er der handel på Store Torv 1964. Foto Bjarne Ilsted Bech. Fotografens egen samling.
Torvehandel i 1970erne. Postkort, Colbergs Boghandel. Samlingavk.