Hvor kom svenskehusene fra?
De første svenske træhuse kom fra Uddevalla og den store fabrik der. Den kunne ikke alene klare efterspørgslen til Bornholm - og resten af Europa. Iflg. Bornholms Tidende bestilte den engelske stat 15.000 træhuse, magen til de, der kom til Bornholm. I løbet af september blev der også afskibet træhuse fra trævarefabrikker ved Oscarshamn, Köping og Masviken. Senere kommer flere andre udskibningssteder til.
25. oktober får vi endda at vide, at "Åkersröd og Smedsås Trævarefabrik" i Gottne er brændt ned. Skal du arbejde videre med historien om de svenske træhuse, med genopbygningen af Rønne og Nexø mv., så er det værd at supplere med Rønne Havns dagbøger. Bornholms Tidende 7. september 1945.
|
Fra Sverige selvfølgelig. Punktum. Kun få har vel reflekteret mere over det. Skulle man komme med et bud på hvor i Sverige, de blev fremstillet, er vel Stockholm nærliggende. Men sådan er det ikke.
Takket være en svensk slægtsforsker har vi fået besvaret det spørgsmål. Hans familie havde haft en virksomhed, der fremstillede præfabrikerede huse. Men den gik fallit i begyndelsen af 1950erne. Og i familien havde man altid sagt, at det var deres fabrik, der havde fremstillet husene til Bornholm. Vi fik sendt tegninger af træhusene til slægtsforskeren. En signatur (et arkitektkontor i Stockholm) på tegningen afslørede, at det ikke var hans families virksomhed, der var ansvarlig for husene. Men han kunne tolke signaturen og gav os et link til en blog, som fortæller historien om den fabrik, der fremstillede træhuselementerne. Fabrikken lå i Uddevalla nord for Göteborg. Den hed Junohus. Man havde haft en stor tændstikfabrik i byen. Da den blev nedlagt i 1938 fik byen af staten en ”erstatningsindustri”.
Det blev Junohus i Uddevallas sydhavn. Fabrikken havde en interessant historie under Anden Verdenskrig, som man kan læse mere om på arkivar Gunnar Klassons blog HER Da undertegnede i ferien var nær Uddevalla, var det fristende at besøge byen – som Bornholm jo altså har en lille fælles historie med. |
Fabrikken Junohus er for længst væk. Men i Uddevalla finder man Junogatan og her ligger nu ”Junoverk”, som bl.a. arbejder med komponenter til værkstedsindustrien.
|
En del af grunden ejes af Uddevalla kommune og her ligger en mandskabsbygning, som jo i sin konstruktion helt ligner ”vore” svenskehuse. Sikkert et Junohus-produkt.
|
Fabrikken Junohus lå helt ud til Uddevallas sydhavn med gode udskibningsmuligheder. Herfra blev huselementerne sejlet til Bornholm.
Arkivar Gunnar Klasson har lovet at finde ud af noget mere om husene, og efterfølgende lægge det ind på sin blog efterhånden som informationerne dukker op. Og så skriver han i øvrigt, at: ”vi har ju några områden med dessa hus i Uddevalla som jag har tänkt att fotografera. Många av Uddevallahusen är ganska förvanskade då det inte har funnits några skyddsbestämmelser i Uddevalla likt dem ni har på Bornholm.”
|
Uddevalla er en dejlig by, beliggende ved den svenske vestkyst i det en gang (og indtil 1658) danske Bohuslen. Trevligt – som svenskerne siger – med lidt fælles historie. Og skulle der være en plads til overs i et af svenskehuskvartererne, kunne det måske være en god ide at kalde det for ”Uddevalla Torv”?? Når nu der ellers er så mange svenske stednavne repræsenteret.
PS. Juno er for resten ifølge de gamle romere en slags kvindelig skytsånd, der blev født sammen med enhver kvinde og tog vare på hende livet igennem. Hun har passet godt på vore svenskehuse! |