Dams Hotel, Krystalgade 9-11. Nyt hotel færdigbygget 1910.
DU ER HER: > Erhverv > Hoteller > Dams Hotel, Krystalgade
Foto Th. Yhr 1903. Dams Hotel i Krystalgade. De seks fag ned mod Storegade blev opført 1869-1870. Resten af hovedfløjen i 1885 ved arkitekt Arboe. (Oplysning fra K. Thorsen). Bornholms Museum.
Krystalgade 9, Dams Hotels gård. Familien Dam erhvervede i 1768 en stor købmandsgård vest for Store Torv, som dengang kaldtes Leegårds Plads. Adolf Dam, der i 1819 overtog gården, var kæmner og fra ca. 1865 også hotelejer, idet han da åbnede den gamle købmandsgård for tilrejsende og som samlingssted for bornholmere. Efter hans død i 1868 blev hotellet drevet af hustruen og siden deres døtre.
|
Her ses en af de gamle længer i bindingsværk. ”Hoddaen” til højre rummede køkken, og døren til venstre for den var ”indgangen til Trines køkken”. Trine var den sidstlevende af døtrene, Ane Cathrine Dam, som døde i 1897. I 1870 blev der bygget en ny hotelfløj ud mod Krystalgade, men den blev allerede revet ned igen o. 1910 og erstattet af den store bygning, der ses i dag, tegnet af arkitekt Jens Ingversen.
|
Samme længe set fra havesiden, med de store træer bag ved. Dams Hotel, haven. Som haven og bindingsværkslængen ser ud her, må man forestille sig de store gamle købmandsgårde i Rønne i 1700- og 1800tallet. Vi kan se på gamle kort, at der var mange store haver i Rønne. I dag er der kun få tilbage, bl.a. Amtmandsgårdens have, Kommandantgårdens have, haven til Præstegården i Søborgstræde og haven til Erichsens Gård (som dog blev reduceret og udstykket i løbet af 1800tallet). Samt nogle få privatejede.
Dams Hotel, haven. En fantastisk have midt inde i Rønne. Verandaen med den brede trappe, er hvor de mange gæster blev fotograferet især af Th. Yhr, som også er mester for dette billede i 1903.
Tegning af Dams Hotel i Krystalgade i Rønne, tegnet af J.L. Ridter efter arkitekt Jens Ingwersen projekt til ombygning af hotellet 1909. Ombygningen var færdig i 1910. Se resultatet HER. Tegningen blev bragt i Nationaltidende. Tegneren hed: Janus Laurentius Jørgensen Ridter, 1854-1921, var maler og bladtegner og han har tegnet rigtig mange tegninger af det gamle København. Han var født i Aakirkeby, døde i København.
|
Han hed oprindelig Ridder, men tog navneskift i 1884. Forældrene var Skrædder Jørgen og Cecilie Ridder og han blev gift 1884 med Petra Johanne Christine Nielsen, f. 1854 på Markergård i Poulsker.
Arkitekt Jens Ingwersen tegnede også den gamle Dampskibsekspedition på havnen, se den HER. Tegningen findes på Bornholms Ø-arkiv. |
Dams Hotel i Krystalgade i Rønne, 1930erne (?). Postkort tilhører Ole Kragh.
Personalet på det nybyggede Dams Hotel, foto 1910, Th. Yhr.