Kort og prospekter over Rønne fra 1700-tallet

 Geddes kort fra 1744 (Rigsarkivet)

Oberstløjtnant Samuel Geddes forslag til en nybefæstning af Rønne fra 1744, var placeret nordligere end på planerne fra 1687-88. Denne plan blev ligesom de tidligere skrinlagt på grund af pengemangel og et for spinkelt befolkningsunderlag.

Interessant er imidlertid den ret præcise gengivelse af Rønnes gadenet. Specielt Store Torv, som i 1700tallet kaldtes Leegaards plads efter købmand Leegaard, som ejede en stor gård på pladsens vestside, mellem nuværende Krystalgade og Antoniestræde.

Her ser man bl.a. de gader, der senere kom til at hedde Torvegade, Nørregade, Sct. Mortensgade og Krystalgade.

Det eneste ”hul” der endnu er på pladsen, er i den sydøstligste del (hvor nu bornholmercentret ligger). Her byggedes i 1807 Rønne Borgerskole, som mange ældre borgere  stadigvil kunne huske som Amtsbiblioteket. Blev revet ned ført i 1970erne.

Først  fra da af var Rønne Torv et egentligt torv, som vi kender det i dag.

Det er lokalhistorikeren Emil Kofoed, der har "gravet" dette kort ud af det gamle Bornholms Amts arkiv fra 1816. På hans foranledning findes der et foto af kortet på Bornholms Museum. Han skrev om det i Bornholms Tidende 15.2.1975: Kortet kan man datere til o. 1770, idet oberst (vicekommandant) Schor ifølge påtegning har bedt Selmer, formentlig Rønnes Byfoged som døde i 1773, om at attestere kortet. Schor selv døde i 1778.
Kortet viser Rønnes Byvang med hele gærdet øst for byen og de forskellige "Lyker" (løkker) mod syd, og man ser de enkelte "Leed", som gav adgang til by eller land, og hvoraf et af dem formentlig mindes i gadenavnet "Byledsgade".
Når kortet var havnet i en amtssag skyldes det, at byen (dvs. byfogeden) i 1815 ville sælge nogle udmarkslodder for 2800 rdl, for at kunne nedbringe gælden på det arbejdshus i Torvegade, som var blev opført kort forinden. Selv om byen havde modtaget midler fra etatsrådinde Marie Kofoed, havde det ikke været nok til at dække omkostningerne.

Der var imidlertid nogle borgere, som protesterede mod salget af udmarksjorden. Det betød at sagen endte i Kancelliet, der forlangte et kort tilsendt, for at kunne afgøre sagen. Det endte med at Kancelliet godkendte salget af jordene, fremfor at man lignede udgifterne på samtlige borgere.

Bodil Tornehave skriver om kortet i "Teglproduktion på Bornholm i Rønne Købstad i 650 år": Kort over Rønne Bys Vang, tegnet i forbindelse med oberst A.A. Schors overdragelse af Teglgårdens jorder til byen. Udateret, men antagelig fra omkring 1760. Selv teglgården ligger syd for Byåen, tæt ved udløbet. (Bornholms Amts Journalsager 1816 no. 710. Landsarkivet).

Kobberstik fra Laurids Lauridsen de Thurahs Bornholmsbeskrivelse 1754. Prospekt af Rønne Købstad.

Portrættet: Laurids Lauridsen de Thurah,  malet af Johan Hörner. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.
Laurids de Thurah, 1706-1759. Ved et tilfælde kom han i forbindelse med
kongen, som kaldte ham til København 1719 som landkadet, senere  underkonduktør, hvor han havde mulighed for at studerede  bygningskunst.
Thura fik bevilget rejsepenge af kongen og rejste med en ven i 1729 til udlandet, hvor de gjorde grundige studier og opmålinger. Efter sin hjemkomst blev Thurah først overkonduktør og i 1733 hofbygmester samt i 1740 adlet under navnet de Thurah. I 1754 udnævnt som generalbygmester. Han havde et stort forfatterskab og udgav bl.a. illustrerede Beskrivelser over Bornholm, Christiansø, Amager, Saltholm og Samsø (1754-1758). Alle med kort og prospekter i kobberstik.

Kobberstik, plan over Rønne Købstad fra Thurahs Bornholmsbeskrivelse 1754.

Prospekt af Rönne Kiöbstad paa Bornholm, Fra Thurahs  bog om Bornholm og Christiansø, udgivet i København 1756. Originalt kobberstik af J. Haas. Bornholms Museum.
Laurids de Thurah  (1706-59). Arkitekt og Hofbygmester,  arkitekturhistorisk og topografisk Forfatter. Thurahs hovedværk er "Den Danske Vitruvius" som "Indeholder   Grundtegninger, Opstalter og Giennemsnitter af de merkværdigste Bygninger i Kongeriget Dannemark, samt de Kongelige Tydske  Provintzer, tilligemed en kort Beskrivelse over hver Bygning i sær." Værket
udkom i to bind med tekst på dansk,  tysk og fransk i 1746-49.

Første bind omhandler udvalgte københavnske bygningsværker, andet bind især slottene ude i landet. 1748 udkom "Hafnia Hodierna, Eller Udførlig Beskrivelse om den Kongelige Residentz- og Hoved-Stad Kiøbenhavn." Bogen er den første store samlede beskrivelse af byen, og de mere   end 100 kobberstukne tavler viser pladser og torve samt mange enkelte   bygninger. I 1756 udkom et værk om Bornholm og Christiansøe - vor ældste beskrivelse af disse områder - illustreret med kobberstukne tavler. Endelig  udkom i 1758 en bog om Samsø og en bog om Amager med Saltholm.

---

Prospekt over Rønne,1760erne,  kobberstik. (Pontoppidan).

Erik Ludvigsen Pontoppidan, 1698-1764, biskop, prokansler og forfatter.
Stukket af C. H. Lode, Det Kongelige Biblotek.
Flittig forfatter, med vidtforgrenet interessefelt, der gjorde ham i stand til at skrive skønlitterære bøger, historiske værker og topografiske værker.
I 1763 begyndte han også udgivelsen af en stor danmarksbeskrivelse, Den Danske Atlas, som han dog ikke nåede at færdiggøre inden sin død i 1764.
Den Danske Atlas eller Konge-Riget Dannemark Lands-Beskrivelse, udgivet i syv bind med kobberstik i årene 1763 til 1781, den første store samlede beskrivelse af Danmark. Værket indeholder mange gengivelser af danske byer og steder samt 15 kort over danske områder. Erik Pontoppidan nåede selv kun at få udgivet de tre første bind, hvorfor arbejdet videreførtes derefter på grundlag af Pontoppidans forarbejder af Hans de Hofman, Jacob Langebek og Bertel Sandvig.  Mange af kobberstikkene blev stukket af Jonas Haas. Kvaliteten er ikke så høj, sammenlignet med samtidige europæiske kobberstikværker, men værket giver vigtig information om topografi og arkitektur i Danmark i anden halvdel af  1700tallet.

Fra Erik Pontoippidans Atlas, Rønne set fra søsiden. Originalt kobberstik.  Fra Pontoppidans "Danske Atlas", bind 3, København 1767.

Kort over Rønne, 1760erne, kobberstik. (Pontoppidan).

Erik Pontoppidan (1698-1764). Biskop og prokansler, teologisk og historisk
forfatter. Hans hovedværk "Den Danske Atlas Eller Kongeriget Dannemark" - udgivet i årene 1763 til 1781 - er den første store samlede beskrivelse af Danmark. Værket indeholder mangfoldige - i adskillige tilfælde de tidligste - gengivelser af danske byer og  steder samt 15 kort over danske områder. Pontoppidan nåede selv kun at få  udgivet de to første bind, arbejdet videreførtes derefter på grundlag af  Pontoppidans forarbejder af Hans de Hofman, Jacob Langebek og B.C.Sandvig.