Den ny museumsbygning fra 1923, tegnet af arkitekt Harald Bidstrup

Det ny Bornholms Museum indvies i 1923. Christian den 10. og dronning Alexandrine indvier museet. I den anledning blev der udhugget en stor mindesten, som findes i museets have i dag. Det gamle sygehus blev ombygget, men dele af den gamle enetages bygning findes inde i det ny museum. Samtidig blev der etableret nye udstillinger:

Vi har fra Allinge-Sandvig Byforening fået en samling fotografiske postkort med motiver fra Bornholms Museum, da det var nyindrettet i den ny museumsbygning (som stadig er i brug) fra 1923. I skal se dem. For et museumsmenneske som overtegnede er det ren nostalgi. De to første kort fortæller om det ældste Bornholm. Og wow - det var da et flot rum!! Jeg har aldrig set det. Skeletterne var i museets første rum i stueetagen. Her var geologiske- og naturhistoriske udstillinger. Det er mosefundne skeletter af to elsdyr og en kronhjort. Under loftet er der rensdyrtakker. På endevæggen et skab med udstoppede fugle (nu på NaturBornholm) og under vinduerne sommerfugle og insekter. (Geologien var på den anden side).

Det andet billede viser museets samling af træstubbe, vist fra en fyrreskov fra dengang Bornholm var landfast med Polen og Tyskland. (Der er selvfølgelig en forklaring et sted, men hvor?). Fotografen er Alfred Kjøller fra Allinge, Bornholms Museum har hans originalglasplader, postkortene er udsnit af optagelserne.

Maleren Kr. Zahrtmanns to store, fornemme billedtæpper prydede væggen på hver side af det store barokchatol. I det kunne man bag glaslågerne beundre en samling af gamle danske, blæste glas. Det bedre borgerskabs og storbøndernes møbler, var kommet på museum, søjlebord "thebord" der kunne vippes ned. En chaiselong og en sofa. Samling af fine 1700-tals stole. Kjøller fotograferede også de to store tæpper som museet havde arvet efter Kr. Zahrtmann. I virkeligheden var det sammensat af broderede felter fra gamle barokstole, der havde stået i hans bedstemors hus på hjørnet af Krystalgade og Storegade. De har en lang og utrolig historie, som du selvfølgelig kan læse om i Bornholmske Samlinger, årgang 2009. Udstillingerne var på første sal, i forlængelse af Kunstudstillingerne.

Jeg er blevet spurgt, hvordan det dog kunne være stolesæder (og rygge) - og hvordan de kunne holde. De har stået på en sal, der kun blev brugt til gæstebud og man har haft betræk til at beskytte dem. Også for solen. At det ikke bare er en antagelse bekræftes af, at de to forskellige typer broderier, det ene sæt dateret 1709 (!!!), motivmæssigt passer sammen sætvis. Det er helt unikt, dette. I øvrigt er det Kristian Zahrtmann, der har fået syet dem sammen og man ser dem gengivet på flere af hans malerier. Som man kan læse i artiklen af Bodil Tornehave, Samlingerne 2009. Som illustration fik jeg Lone Schiøts Nielsen til at tegne en gammel bornholmsk 1700-tals "bagstol" med de broderede stolesæder og rygge.

De sidste tre billeder i samlingen er fra museets første sal, hvor også kunstafdelingen havde til huse. Glittet cement på gulvet - blev senere erstattet af linoleum her og i stueetagen af klinker fra Hasle Klinkerfabrik. To dragkister til venstre. Med te- og kaffemaskiner, i rokoko- og empirestil. Fornemme spejle med udskårne rammer, barok, rokoko. Vidunderlige stole også "øreklapstole" fra 1700-tallet, og den, der dækker lidt af chatollet har betræk af gyldenlæder. Det store tæppe har jeg aldrig set, jeg tænker det må være et håndbroderet gulvtæppe fra en gang i 1800-tallet. Det næste billede er fra udstillingsrummet med de ældste bornholmske møbler, der er bevaret. Barokke stole om det lige så gamle eller endnu ældre bord. En norsk 1700-tals bilæggerovn med fine messingknopper. Kobberkedel på hældestativ. "Pyramide" (ikke amagerhylde) med en 1800-tals tintekande. Et kviksølvsbarometer.

Stort klædeskab, hvor den ene låge er blevet udskiftet med hønsenet, så man kunne udstille sager inde i skabet. En bemalet barokbornholmer til højre, Otto Arboe, tror jeg. Sidste billede: En himmelseng med skæringer fra 1659, "Søfnen er Dødsens Broder" står der og med en silkekappe, der ikke har kunnet holde, for silken nedbrydes og smuldrer. Hatteæsker i pap og læder. En "pyramide" over det bemalede skab til fine små sager. De to sorte kaffekander er bornholmsk pottemagerarbejde, der skal efterligne engelsk fajance. Vugge, høje stole til børn, et gangstativ til de helt små. Montren med tekstiler findes endnu. Den er fantastisk til at udstille i. Her er det dragter og dragtdele fra 1700- og 1800-årene.

Fotopostkort af Alfred Kjøller, Allinge, med motiver fra den i 1923 om- og nybyggede ejendom i Sct. Mortensgade, hvor Bornholms Museum stadig har til huse. Tre af dem viser, hvordan man tænkte et kunstmuseum skulle se ud den gang. For mig er der god kulturhistorie i det. På endevæggen til venstre er det "Løjtnant Anker", berømt fra kampene i 1864. Johan Nicolaj Madvig fra Svaneke, den klogeste bornh...olmer nogensinde? I midten nederst købmand Koefoed fra Christianshavn, etatsraadindens mand. Til højre arkitekt Mathias Bidstrup, Bølge Brandts bølgestudier. Osv. De hvide gipsfigurer var afstøbninger af kendte kunstværker. De eksisterer ikke mere. Mange af kunstværkerne var uddeponeret fra Statens Museum for Kunst, man mente, at bornholmerne skulle kende den danske kunst. Måske gav det god mening dengang, hvor folk ikke rejste, kunstgengivelser var af beskeden kvalitet som vi ser her etc.

Der var/er sale med ovenlys og vist hvidskuret plankegulv. Senere kom der fine parketgulve. På den korte endevæg til højre er det samlinger af Lars Hansen, "Kunstens fader" på Bornholm, måske?

Bornholms Museums gamle udstilling (i kælderen) af landbrugsredskaber, vogne, husholdningsgrej samt ure og dele fra urmagerværksteder. Jeg ser også en symaskine, måske fabrikeret af Clemmensen, uddannet urmager, udvandret til Amerika, arbejdede på Singersymaskinefabrikker, vendte tilbage til Rønne og åbnede symaskinefabrik i det små i Kirkestræde 1. Bemærk det fine seletøj med små konkylier, jeg kan huske der stod det var "snogepander". Det vingede redskab, der står på en høj opsats, som er et bord til fabrikation af tællelys, er en garnhaspe. Her kunne man vinde det nyspundne garn i fed fra sin ten på rokken. Den høje kantede træbeholder på gulvet er til støbning af tællelys. (Gad vide om det jeg fortæller er volapyk for de fleste?). "Genstandene må ikke berøres".

Hvilke samlinger! Fra kælderen på Bornholms Museum. Her var bl.a. landsbrugsredskaber mv. Her er det en stor samling kaner, nogle af dem dekoreret i de fineste farver. I to lag. En række vejrfløjer (de står foran kanerne) med dragehoveder og udskårne pæle, som vejtfløjen er monteret på. No. 7 yderst til højre er en brandsprøjte og på væggen hænger forskellige håndredskaber fra landbruget, fx en smuk høstrive. "Haspen" eller sigten til højre? Jeg kan svagt huske den? Er den til rensning af korn og frø? Fra en mølle måske? Vi mindes lugten - den var skrap: formalin og blynaphthenat. Der var absolut hverken orm eller andre insekter tilbage. Vi knoklede rundt med sagerne uden handsker, indtil vi kom i tanke om, at det var vist for tåbeligt. Fotopostkort A. Kjøller.