Marie Kofoeds Stiftelse, Møllegade 44 (Marie Kofoedsvej 1, 3 og 5). Fredet 1977.
|
Møllegade 44, Marie Kofoeds Stiftelse. Den 20 fag lange bindingsværksejendom er opført - eller flyttet til stedet - i 1846 som arbejdshus. Bygningen var oprindelig den østre længe i den ejendom, der senere blev Kommandantens bolig i Storegade. Den var bygget o. 1750. Byrådet købte ejendommen i Storegade, flyttede længen til Møllegade og solgte igen ejendommen til kommandant Schiønning. Årsagen til det skridt skyldtes, at det arbejdshus i Torvegade i Rønne, der oprindelig var bekostet af Etatsrådinde Marie Kofoeds legat, havde fået anden anvendelse. Hun havde i 1812 og senere skænket store beløb bl.a. til opførelse af skoler og arbejdshuse i Rønne, Nexø, Svaneke, Hasle og Østermarie. Derfor fik hun titel af Etatsrådinde. Arbejdshuset i Møllegade var indrettet med en arbejdsstue i midten, et køkken og en række værelser.De mange skorstene indikerer selvfølgelig, at her var mange ildsteder - og altså mange boliger.
Hugo Matthiessen har fået øje på sandstenstavlen på Marie Kofoeds Stiftelse. ”Den 2den Decbr.1812 - Maria Koefoeds Minde”. Da donerede den velhavende Etatsrådinde, enke efter en bornholmsk købmand med virke på Christianshavn, midler til opførelse af et arbejdshus i Rønne. Hendes mand havde tjent familiens formue bl.a. på handel med Kina og Vestindien. Sandstenspladen var opsat på Rønnes første arbejdshus, der stod færdig i 1813. Det var en grundmuret bygning i Torvegade, tæt ved Store Torv. Den blev imidlertid ikke brugt til sit oprindelige formål og da den fra 1843 blev inddraget til brug for Borgerskolen, måtte byrådet finde på noget andet. Derfor købte de en ejendom i Storegade og flyttede en længe derfra til Møllegade, som beskrevet under det forrige billede.
|
Fotos Hugo Matthiessen, Nationalmuseet.
Kilde: Niels-Holger Larsen: Marie Kofoeds Stiftelse i Rønne. En arkiv- og bygningshistorisk undersøgelse i Rønne, i fra Bornholms Museum 1980, 6 s.
Se - læs - mere om Marie Kofoed, hvem hun var, lidt om hvad hun brugte sin formue til: HER
|
Byrådet i Rønne behandlede det gamle "Fattighus i Møllegade" 26. april 1894. Der var brug for istandsættelsesarbejde og bl.a. mente man at køkkener skulle moderniseres: "Det var Fysikus (læge) Hansen, der spurgte til bygningens køkkener. De havde endnu åbne skorstene. "Et Køkken i vore Dage - selv i det tarveligste hjem - kunde ikke anses for tilfredsstillende, naar der var aabne Skorstene og aabne Ildsteder og dels var det koldt og sludfuldt for gamle Folk at opholde sig i slige Køkkener, der jo i Forvejen kunde have sine Ulemper ved, at flere Familier skulde afbenytte dem". Byrådet foreslog også at ansætte en opsynsmand - For Ordenens og enlighedes Skyld var en saadan Foranstaltning en absolut Nødvendighed. Ved vedtog at ansætte en opsynsmand og indrette en lejlighed til ham på tre værelser.
Postkort af Marie Kofoeds Stiftelse i Møllegade i Rønne. Tilhører Ole Kragh.
Fredningsmyndighedernes beskrivelse af ejendommen. Kilde HER.
|
Etatsrådinde Marie Kofoeds Stiftelse, Rønne. Marie Kofoedsvej 1, 3 og 5 (Møllegade 44).
Omfang: Bindingsværkslængen (1812). Fredet 1977. Beskrivelse: Bygningen, Etatsrådinde Marie Kofoeds Stiftelse, ligger midt i Rønne på Bornholm. Den vestlige langside ligger helt ud til gaden, mens der mod øst er en lukket have. Bygningen er tyve fag lang og fire fag bred, opført i sorttjæret bindingsværk med rødkalkede tavl og med en sorttjæret kampestenssokkel. Bygningen afsluttes af et helvalmet tag belagt med røde vingetegl. Op ad tagryggen findes i alt syv hvide skorstenspiber med sokkel og krave. I gadesiden sidder en sandstenstavle med inskription. Bygningens døre er alle placeret i havesiden, og udgøres af nyere, grønmalede, bræddebeklædte døre. Foran dørene er korte granittrapper. Bygningen har småtopsprossede, hvidmalede vinduer. De fleste vinduer er brede korspostvinduer, men i havesiden er også enkelte etrammede vinduer. De fleste vinduer er ældre med oprindelige anverfere, stormkroge, hjørnebånd og kraftige rundposte, men enkelte vinduer er nyere men udført traditionelt. I det indre er tre boliger, der alle har spor efter en ældre grundplan. Forstue, badeværelser og køkkener er placeret mod haven, mens stuerne er placeret mod gaden. De fleste overflader er nyere, dog er de traditionelt udført, herunder bræddegulve, teglstensgulve og bræddelofter med lister over de synlige ældre bjælker. Der er i alle tre boliger flere bevarede revledøre med båndbeslag og oprindelige hængsler. Badeværelser og køkkener fremstår alle med nye elementer, men i flere køkkener er bevaret dele de oprindelige åbne ildsteder ved skorstenene. Bygningshistorie: Bygningen blev opført omkring 1750 i Storegade i Rønne, hvor den udgjorde den østre længe af en større gård. Rønne byråd købte i 1846 ejendommen i Storegade og flyttede den østre længe til den nuværende placering. Det hus der oprindelig var bekostet af Etatsrådinde Marie Kofoeds legat, til brug som stiftelse lå i Torvegade men havde fået anden anvendelse. Hun havde i 1812 og senere skænket store beløb bl.a. til opførelse af skoler og arbejdshuse i Rønne, Nexø, Svaneke, Hasle og Østermarie, og derfor fik hun titel af Etatsrådinde. Sandstenstavlen på Marie Kofoeds Stiftelse. ”Den 2den Decbr.1812 - Maria Koefoeds Minde”. Blev første gang opsat på Rønnes første arbejdshus, der stod færdig i 1813. Det var en grundmuret bygning i Torvegade, tæt ved Store Torv. Kilder: http://www.roennebyarkiv.com/moslashllegade-44-marie-kofoeds-stiftelse.html Arkiv- og bygningshistorisk undersøgelse i Rønne, fra Bornholms Museum 1980. |
Miljømæssig værdi:
Bygningen er med sin længde meget markant i gaden. Langs gårdsiden er bevaret en bred række af pigsten, der sammen med de ældre træer skaber et traditionelt og harmonisk gårdrum, der lukkes mod gaden af en mur, mindre træskure og en revlelåge. Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi knytter sig til de bygningsmæssige træk, der afspejler at bygningen oprindeligt blev opført i midten af 1700-tallet, dette gælder især bindingsværket, det store helvalmede tag samt vinduerne, hvis hjørnebånd, rundposter, anverfere og stormkroge er typiske for perioden. At bindingsværket er uden skråbånd, fodrem men med gennemstukne bjælkeender har stor kulturhistoriske værdi, idet denne konstruktion er egnskarakteristisk for Bornholm. Tillige afspejler bygningens længde og flere bygningsdele, som de mange skorstenspiber, vinduessætningen og de mange hoveddøre, at bygningen efter 1846 fungerede som stiftelsesbygning med flere fattigboliger. Dette underbygges af facadens stenplade med inskription. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de mange bevarede skorstene og de bevarede spor fra de tidligere åbne ildsteder i køkkenerne. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, med enkle overflader, primært af træ, der underbygger fortællingen om, at dette netop var boliger for mindre bemidlede borgere. De bevarede revledøre, alle detaljerne ved vinduerne og bjælkerne i loftet afspejler bygningens alder. Arkitektonisk værdi: De arkitektoniske værdier relaterer sig til Etatsrådinde Marie Kofoeds Stiftelses enkle, lange og afsluttede bygningsvolumen i bindingsværk med store, ubrudte tagflader og hele syv skorstenspiber, der i sin helhed virker imponerende. Facadens faste takt af stolper, dokker, løsholter og gennemstukne bjælkeender tydeliggør tilsammen den konstruktive opbygning i tyve fag, og står ved deres sorttjæring tydeligt frem i de rødkalkede mure. Det samme gør sig gældende for de hvide vinduer, hvilket gør at farveholdningen i bygningen har stor betydning for den arkitektoniske værdi. Vinduernes bevarede hjørnebånd med svungne former og de kraftige lodposter er de mest detaljerede bygningsdetaljer, der findes på den enkle bygning. Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier for Etatsrådinde Marie Kofoeds Stiftelse knytter sig til den veldefinerede bygning i bindingsværk med sokkel, ubrudte tagflader og syv skorstenspiber. Hertil kommer de mange bevarede bygningsdetaljer som vinduer, døre og mindepladen på facaden samt den traditionelle materiale- og farveholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den delvist bevarede grundplan opdelt i flere små boliger, der har forstuer, badeværelser og køkkener mod gården, mens stuer og værelser ligger mod gaden. Hertil kommer de bevarede dele af de tidligere ildsteder samt de bevarede bygningsdetaljer i form af døre og vinduer med alle detaljer. Endeligt knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning. |
Marie Kofoeds Stiftelse, Niels-Holger Larsen, fra Bornholms Museum 1980.
Marie Kofoeds Stiftelse, bagsiden, bemærk de mange skorstene, de gamle vinduer, de små vinduer og de tre indgange. Ejendommen vedligeholdes fint med rød kalk, tjære og hvidmalede vinduer. Foto AVK 2018.
