F. Rasmussen, postbud og dannebrogsmand. Portræt af Th. Yhr.
Th. Yhrs portrætter af Rønne-borgere fortæller historie. Jeg vil prøve at trække nogle af dem frem hen ad vejen, når jeg støder på deres data i anden forbindelse. Denne fantastiske mand fangede jeg i avisen 1897. Postbud F. Rasmussen var virkelig en rigtig hædersmand. Han fik 1. september 1897 overrakt Dannebrogsmændenes Hæderstegn for lang og tro tjeneste. Han var oprindelig sømand, var med på ”Galatheas” jordomsejling 1845-1847! Var med i treårskrigen 1848-1850 om bord på "Christian VIII" (som sprang i luften) ved slaget i Eckernførde Fjord 5. april 1849! (Den ene medalje må være derfra). I 31 år var han postbud i Rønne, og før den tid fodpost i Nexø. Gad vide om han fik formidlet sine oplevelser på en eller anden måde? Foto Th. Yhr. Billedet er en kontaktkopi, ikke tilskåret, af Yhrs glasplade.
|