Kiropraktor i Rønne

Kiropraktor Viggo Svenning Olesen har fået Kaare Rasmussen til at tage nogle billeder af sin klinik som reklame. Det er sikkert hustruen, der er model på behandlingsbænken. Han havde klinik i Hafniahus, og der er måske nogen, der kan huske ham? Han tog sin eksamen i Davenport i Iowa i 1934. Flot er det og det skulle også foreviges. Bornholms Ø-arkiv.

Familien boede ude Nordskovvej. En dag kom Olesen hjem og lagde sig. Der blev han liggende i mange år, indtil han en dag igen stod op. Det var noget psykisk. Hans datter har skrevet en bog om det. Konen passede imens butikken som kiropraktor.

Fanny Knight: "Gal mands værk", 2010: Fanny Knight har fuldført sin fars livsværk. Gennem citater, billeder og uddrag fra kiropraktor Viggo Svenning Olesens dagbøger, tegner datteren sin fars syge historie - en gal mands værk. Bogen udkom i 2010 på Gornitzkas Forlag.

Livsværk: Da sneen lagde sig tungt over Bornholm sidste vinter, sad Fanny Knight på sin gård i Rø. Det sneede. Og sneede. Og sneede. Og Fanny skovlede sne i dagevis. Et sisyfosarbejde. Så hun lod det sne. Fryseren var jo fyldt op. Hun kunne klare sig. Men hvad skulle hun foretage sig dér - nede under al sneen oppe i Rø?
»Gal Mands Værk« er på 200 sider og med mere end 90 fotos.

Fanny Knight er født i 1941. Hun er uddannet på Skolen for Brugskunst i København i 1975. Scenograf og maskemager 1975-90. Skyggeteater fra 1989-90. Skolen for Kunst og Psykoterapi 1993-95. Dokumentarfilm 1995-2010.

Så fik hun øje på kasserne. Med hendes fars liv. Med kiropraktor Viggo Svenning Olesens liv. Som hun ikke havde orket at åbne, siden hun samlede alle sin fars ting efter hans død i 1990: Kassevis med papirer, dagbøger, dokumenter og fotos. Kasser fyldt med smerte. Med flugt. Med lidelse. Med hvide løgne. Med lodrette løgne. Med kontrol. Med manipulation.

Et stykke lokalhistorie Hvad skulle hun gøre med alt det? Skulle hun brænde skidtet? Fanny begyndte at sortere i billederne. Satte dem op i kronologisk rækkefølge. Og pludselig åbnede historien sig for Fanny. Som et værk. Som en forfærdelig og grusom historie, men også som en gave.
En åbenbaring. Og dér under al sneen oppe i Rø, besluttede Fanny, at hun ville fuldføre sin fars livsværk. Hans syge historie: En Gal Mands Værk.
Som også er et stykke lokalhistorie om en agtet og respekteret kiropraktor med egen klinik i Hafniahus i Rønne. Et stykke bornholmsk kiropraktorhistorie. Men i lige så høj grad en grusom historie om at flygte. Fra noget. Fra sig selv. Om at føle sig presset. Om at lukke af. Om at isolere sig.

25 år på langs Fanny Knights far, Viggo Svenning Olsesen 1907-1990, lå i sengen de første 25 år af Fannys liv. En fredag eftermiddag i 1943 går han i seng, fordi han er lidt sløj. Mandag morgen siger han til sin kone, at hun skal gå ned på klinikken og tage hans patienter. Det gør hun, selvom hun ikke er uddannet kiropraktor.
I 25 år står han ikke ud af sengen. Han vælger at blive liggende. Som lammet. Selv om han i virkeligheden er frisk som en havørn og stærk som en bjørn.
Fra sengen styrer han hjemmet med jernhånd. Tager sin familie som gidsel. Moderen Helen og storesøsteren Ella står til rådighed 24 timer i døgnet. Fanny skal skynde sig hjem fra skole hver dag. Hun mader ham, barberer ham, vasker hans fødder, retter på dynen. tømmer hans tisseglas, er der, hvis han skulle få brug for hende. Lugten af afføring fra hans daglige lavementer hænger i hele hjemmet. Altid. Sådan vokser Fanny op.

Ekstrem navlebeskuelse Viggo bruger de 25 år til at skrive dagbog. Han skriver alt ned. Sirligt. Husker alt. Gemmer alt. Om sin barndom, sin ungdom, om sin krops funktioner, om analyser af diagnoser. Om sig selv. Sig selv. Sig selv. Sig selv. En årelang ekstrem navlebeskuelse. Og næsten intet om sine børn, sin hustru.
I hans forstyrrede verden er der ingen forståelse for, at han gør sin hustru og sine børn fortræd. Han er hovedpersonen i sit livs skuespil. sin livsløgn. Hans hustru og børn er blot bipersoner, slaver, som skal tjene hans syge sind. Efter 25 år står han op igen. Han er blevet rask. Han kan gå igen.

London, USA, Rønne Det hele begynder ellers så godt for Viggo Svenning Olesen. Viggo har store drømme, da han 17 år gammel tager til London for Store Nordiske Telegraf Selskab. Efter otte år som telegrafist i London, rejser han i 1932 til USA for at læse til kiropraktor. På forkant med tidens syn på sygdom og sundhed nedsætter han sig som selvstændig kiropraktor i London i 1935 og i 1938 overtager han kiropraktor Børge Blochs klinik i Hafniahus i Rønne.

What a life »Det er stærke sager, Far ligger og brygger sammen. Selv efter hans død virker hans gode opdragelse på mig og min familie. Mine børn har fået deres lille bid af kagen med en mor, der har måttet bruge en god del af sit liv til at få orden på det kaos, hun fik i vuggegave.
Børn skal ikke tage ansvar for deres forældre. Folk, der sætter børn i verden, skal tage sig af deres børn. Punktum Finale.....Hvad Far gjorde udover at passe sin egen navle, notater, analyser, statistikker, tekniske hjælpemidler, peristaltikkens vidundere og hvidløgets helbredende kraft, det ved jeg ikke. Det er som om han slet ikke har eksisteret."
"For han har egentlig ikke interesseret sig for mig og mit. Men jeg er altså hans datter, og et eller andet sted har jeg ondt af ham. Som Mor kunne sige det - What a life«, siger Fanny Knight i epilogen til »Gal Mands Værk«.
»Den 24. marts 1981 tog jeg navneforandring. Jeg ville ikke længere have Fars families navne. Jeg erstattede mit fornavn Karen med Fanny og tog Mors familienavn Knight. Bogen er en biografi, en syg mands beskrivelse af sig selv og sin verden. Teksterne er udvalgt og redigeret af undertegnede. »Det ku’ vær’ så godt, og så er det faktisk skidt’. Min Far var ikke lam.«
Bagest i bogen ligger dokumentarfilmen »På Sporet af et Liv«, som Fanny Knight producerede i 1996, og som blev prisbelønnet på Odense Filmfestival i 1997. I filmen beretter Fanny, hendes søster Ella og hendes mor Helen om Viggo, den lamme mand, der klarer 25 år på langs uden et eneste liggesår. Filmen og bogen giver fra hver sin vinkel et bud på livet i en dysfunktionel familie.

Kilde: HER http://dinby.dk/allinge/gal-mands-vaerk-en-grusom-historie