Byfester og fælles højtider: Se meget mere fx jul, fastelavn mv. HER

Fagenes fest i Rønne - kort tid efter bombardementet i 1945 (jvnf. midlertidig af dækning af ejendom til venstre). Billedet tilhører Cai-Erik Kjøller Andersen.

"Fagenes Fest", i nærheden af Hafniahus.  Billedet tilhører Cai-Erik Kjøller Andersen.

Nytår

Nytårsaftens fejring i Rønne, Bornholms Avis 29. dec. 1900.

Dewars Whisky, Bornholms Avis, 30. december 1900 - til en god nytårsaften!

Helligtrekonger 5. januar

5. januar Helligtrekongers aften. De kom med guld, røgelse og myrraskær – de helligtrekonger på Aa Kirkes middelalderlige døbefond.
Udsnit af dekorationen på Aa Kirkes døbefont fra sidst i 1100tallet, tegnet af M. Petersen i 1878 til Ludv. F.A. Wimmers værk om døbefonten. I Jul på Bornholm 1951 er der en artikel "De hellige tre Konger" og døbefonten i Aakirke af J. Nielsen.

Helligtrekongersoptog gennem Rønnes gader!! I virkeligheden en middelalderlig, dvs. katolsk skik, hvor udklædte folk gik igennem byens gader helligtrekongersaften, 5. januar. Skikken kendes også fra det øvrige Danmark. Flere steder kunne det være latinskolernes disciple, der denne aften havde lov til at tigge penge (ligesom til fastelavn).

Fra Bornholm fortælles det dog, at det var nogle af byens kendteste borgere, der udklædt som de tre vise mænd, de ”helligetrekonger” gik gennem Rønnes gader ført af en lysbærer. ”Stjernesangernes optog” kaldte man det. Derefter fulgte 12 andre borgere, udklædt som apostlene. De bar begfakler og sang salmer til musik af et orkester, som ledsagede optoget. De drog fra hus til hus ”afsyngende passende Sange”.

Vi har dog kun nogle få beskrivelser af denne festligholdelse af helligtrekongersaften, som må være ophørt i midten af 1800årene, ”fordi de siden ofte udartede til høist anstødelige Narrestreger og derfor vakte Forargelse”. Med de mange religiøse bevægelser, der voksede frem fra 1800årenes midte, fik man et andet, mere puritansk forhold til kirkelige festligholdelser.

Men ganske utroligt er selveste ”helligtrekongerstjernen” bevaret! Den kom til museet i den første tid i 1890erne, men hvor den havde været i de mellemliggende år, ved man desværre ikke. Man kan sige, at det er denne ganske simple, men dog unikke ”stjerne”, der har inspireret til at genoptage den gamle tradition. Helligtrekongerstjernen er til daglig udstillet i museets kirkesal (og ses på det gamle billede her til højre!)

Bornholms Tidende 5. jan. 1895. C. Kofoed havde digtet en lille salme til aftenen: "De Helligtrekonger". "Vise Mænd fra Østerland, fandt vor Gud og Frelsemand, Ordet hans, vor Ledestjærne. føre os selv fra det fjærne. ..."