Hovedvagtspladsen, Søndergade.                                     
Se hele historien om Hovedvagten HER. 
Hovedvagtspladsen i Rønne, efter maleri af portrætmaler og skuespiller A. Richter Ibsen o. 1855. Den ældst kendte gengivelse af Hovedvagten. Bemærk, at hovedindgangsdøren i købmand Rønnes Gård til venstre er placeret midt i bygningen under frontispicen. Senere blev den flyttet til venstre. Maleri i privateje.
Ældste fotografi af Hovedvagten i Rønne, foto Th. Spelling, Rønne 1870erne. Som man ser er vagten endnu i brug med sit mandskab fra væbningen - og skilderhuset, som i dag befinder sig på Forsvarsmuseet. Lygten på hjørnet menes at være til en olielampe.
Dette fotografi er også et af de "klassiske" Rønnebilleder fra en tid, der var engang. Det var også med i Bedstefars Bornholm 1973 - og H.V. Jørgensen - som krev teksterne - var virkelig på hjemmebane her, som den militærhistoriker han også var. Han skrev: "Bornholms Værn plejede om efteråret at mønstre visse af sine mobiliseringsstyrker. I Rønne samledes man på Store Torv, hvor man gjorde styrkerne op og derefter afmarcherede til eksercits og øvelser på Galløkken. En marchkolonne passerer her Hovedvagten på Søndergade, hvor vagtmandskabet aflægger honnør. Disse mønstringsdage var rene festdage for Rønnes børn og unge. Det kunne jo være, at far gik derinde i geleddet og så fin ud i uniform og med sabel og gevær".

Postkort, Colbergs Boghandel. Efter 1905. Wichmanns samling. Originalfoto på Bornholms Museum.
Igen - som ovenfor, Th. Spellings foto af Bornholms Væbning ved Hovedvagten. O. 1870 (?). Bornholms Museum.
Endnu en glasplade af samme motiv, desværre er glaspladen medtaget. Th. Spellling?
Bornholms Væbnings Musikkorps 1925. Foto Karl Kofoed, Rønne. Bornholms Museum.
Hovedvagtspladsen 1906 med den gamle rektorbolig til venstre, derefter købmand Rønnes ejendom og selvfølgelig Hovedvagten for enden af pladsen. Foto Anton Pedersen. Foto Bornholms Ø-arkiv, lektor Linds samling, 1980-35.
Magda Koefoed døde i 1973, 97 år gammel. Da havde hun boet næsten 80 år i den gamle rektorbolig, Søndergade 16. Da hun var to år gammel flyttede hendes forældre ind i den store købmandsgård, Købmand Rønnes Gård (med den buede gavlkvist). Da hun blev gift i 1894 med den senere (1903) rektor M.C. Koeofed, forærede hendes forældre hende Søndergade 16 i bryllupsgave. Huset blev opført udmiddelbart forud for brylluppet og arkitekt var Gudme, Kbh. (?).
Søndergade i Rønne. Få områder har undgået tidens tand. Heller ikke Hovedvagtstorvet, selv om to af husene er fredet. Det gælder Hovedvagten, der ses i billedernes højre side. Det lille vagt- og arresthus blev bygget af nedrevne materialer fra Hammershus i 1743-44. Det var i mange år Rønnes eneste grundmurede hus. Sammenligner man de to billeder vil man bemærke, at Hovedvagtens højre fag er blevet åbnet op med en gennemgang. Det skete -desværre - i 1940, af hensyn til trafikken i Søndergade. Den lange bindingsværksbygning med Kikkenborgen på taget og den store buede”frontispice”, gavlkvist,  er Købmand Rønnes Gård, opført i 1813. 
Nabohuset er ”Rektor Koefoeds Hus”, er en udstykning fra Rønnes Gård, opført som bryllupsgave til købmandsdatteren, Magda Rønne, der i 1894 blev gift med rektoren for Rønnes Latinskole, Marcus Conrad Koefoed. En københavnsk arkitekt, Franz Gudme tegnede huset.
Lidt andet er der sket: I smøgen mellem Hovedvagten og  købmands-gården kan man se, at den lave længe, der hører til hjørneejendommen  Bagergade-Søndergade er blevet forhøjet. Porten er bibeholdt. Ellers er det blot bilernes dominerende indtog, der her som alle andre steder har forandret bybilledet. Foto Th. Yhr, 1890erne, Niels-Holger Larsen 2009.
Hovedvagtspladsen med købmand Rønnes Gård og Hovedvagten. Man kan sige, at Rønne har - eller havde - tre torverum, Store Torv, Lille Torv og pladsen her foran Hovedvagten. Tilsammen danner de et sammenhængende forløb. Deres oprindelse er knyttet til den befæstning af byen fra 1687-89, som ellers kun Kastellet i Rønne med bastionerne er synlige rester af. Hovedvagtspladsens karakter af torv er desværre ikke længere bevaret.
Man byggede Hovedvagten i 1744 som led i de fornyede planer om at gøre Rønne til en fæstningsby, men det kom ikke længere end til Hovedvagten. Den blev bygget af materialer fra Hammershus, sådan som en hovedvagt skulle se ud, hvor i landet man end befandt sig, med en simpel kolonnade, vagtstue og arrester. Det var byens indgang fra syd, man fornemmer, hvordan ”vagt- og arresthuset” spærrer ind mod byen. Her har soldater holdt vagt i lidt over 100 år, indtil 1867. 
Der var vagtstue med dobbelte brikse, bord og stole samt ikke mindre end fem arrester i bygningen, der blev brugt til måde militære og civile lovovertrædere.

Inden bemandingen blev opgivet, blev bygningen foreviget af en af byens tidligste fotografer, Th. Spelling (øverst her på siden). Da var bygningen malet med optrukne fuger, der var skilderhus ud mod Søndergade og der var et ur indmuret i muren til højre for døren. Bemandingen på syv mand blev fotograferet foran bygningen. Her er døren lukket, men i 1922 var Hovedvagten endnu i militærets eje. Bemærk skorstenen, der her er ombygget, tidligere var det en almindelig skorsten med udkragning og sokkel. I 1940 købte Rønne Kommune ejendommen - for at rive den ned - men ”nøjedes” med i 1941 at åbne faget til højre som en gennemkørsel. Gid det måtte blive retableret igen! Fredet 1919. Fotos Hugo Matthiessen, Bornholms Museum og Nationalmuseet.
Biledet herover af Hovedvagten og købmand Rønnes gård er fra Bornholms Ø-arkivs samling.
Hovedvagten i Rønne. Frits Sørensens Boghandel. Postkort efter 1905, fotografiet lidt ældre. Wichmanns samling.
Hovedvagtspladsen. Husene til højre Søndergade 15 og 17. Nr. 17 er de to huse først fra højre, også med samme matr. nr. 302. Kiosken hed Brynhjolffs Kiosk, da den lå i nr. 17. Foto: Rønne Boghandel. Janus Ipsen. Eneret. Tilhører Ole Markussen. 1910erne.
Hovedvagten omkring 1920. Her med en ikke takket skorsten. Foto Bornholms Museum.
1940. April. Kommandant Just Tune Waagepetersen skriver om krigens første dage til lokalhistorikeren M.K. Zahrtmann: bl.a.:  "I de nærmeste Dage derefter havde jeg jo adskillige Konferencer med Majoren (Kayser). Han ønskede et Sted, hvor han kunde hejse Hagekorsflaget og Dannebrog hver paa sin lige høje Flagstang. De skulde saa hejses og sænkes Morgen og Aften under militær Honnør.
Det kunde jo kun opfattes som en Høflighed  mod os. Jeg anviste ham derfor den gamle Hovedvagtsbygning, hvor der oprettedes en tysk Vagt og to Flagstænger blev rejst. Det varede dog kun ca. 1 Uge, saa kom der Ordre til mig fra Generalkommandoen, at man ikke ønskede at vort Flag skulde vaje over nogen Bygning, som Tyskerne havde taget i Besiddelse." Uddrag af brev på Bornholms Museum.
Hovedvagten ca. 1939, lige før kommunen gennembrød den gamle bygning for at etablere en fodgængergennemgang. Gid bygningen kunne blive retableret! Foto H.P. Holm, Bornholms Ø-arkiv.
To billeder af Hovedvagten efter kommunens gennembrydning. Foto Algot, 1960erne.