Damgade
Damgade ca. 1920, foto H.P. Holm. Asylet til højre. Bornholms Museum.
Hjørnet af Damgade og Snorregade - 1940erne. Huset forsvandt efter 1954. Billedet med personen til højre er fra Rønne Kommune. Foto Bornholms Museum.
Damgade-Snorregade, Foto Svend Parksø, pressefotograf mm. på Bornholms Tidende. Til højre foto februar 1954, Erik Pedersen, Bornholms Museum. Erik Pedersen har formentlig fotograferet huset lige inden nedrivningen.
Damgade, februar 1954. Teaterstræde til højre. Foto Erik Pedersen.
Damgade 7 og Børneasylet, bygget efter krigen. Man kan også se, at den ejendom, der lå for enden af gaden i Provstegade, er erstattet af en af arkitekthjælpens bygninger. Det gik hårdt ud over det område i maj 1945. Foto Per Kanneworff 1958.
Luftskibet "Graf Zeppelin" over Damgade i Rønne med posthuset på Lille Torv i baggrunden. Se flere luftskibe HER.
Det gamle børneasyl er første bygning til venstre (på hjørnet af Nellikegade og Damgade) delvis grundmur, delvis bindingsværk. Det blev ødelagt under det russiske bombardement maj 1945. Genopført efter krigen og stadig i brug som børneinstitution. Foto Bornholms Museum. |
På Bornholms Museum findes meget materiale om asylet, både arkivalier og genstande. Bl.a. stort fotografi af de to stifterinder af Rønne Børneasyl. Bred udskåret ramme, med følgende tekst (som en slags runeskrift): "Stifterinder af Asyl for små børn - 28. Juni 1843 - 18. September" - "Amtmandinde Krabbe og Provstinde Steenberg". (Amtmandinde Krabbe døde 7. maj 1845, så portrættet af hende er enten en affotografering af en daguerreotypi - og i givet fald en tidlig - eller en tegning - synes at være en tegning.) Mere om asylet HER.
"Regulativ for inddelingen af dagen i Asylet i Nellikegade". Forfattet i 1843 og indrammet i marts 1950. Medtaget, håndskrevet papir, to sider i ramme. Dato for nedskrivningen d. 14-07-1843. Selve regulativet blev vedtaget d. 11/8-1843 af Asylets bestyrelse. Information til forældre, da Asylet startede.Indrammet i glas med sort træramme. |
Vel en kærlig hilsen til to ildsjæle omkring Asylet i Damgade. Fru Marie Bidstrup, formand for asylet 1923-1932 og læge Søren Kabell.
Damgade, kaptajn Holms hus, som blev ramt 7. maj, og hvor fire familiemedlemmer og en forbipasserende blev dræbt. CBU-kolonnen er i gang, og oberst Waagepetersen betragter ødelæggelserne. Fra Nielsen, Absalonsgade.