Rabækkeværket

Se også arbejderbilleder fra fabrikken HER og fra smedeværkstedet HER. Flise- og klinkerproduktionen HER.
Luftfoto af Rabækkeværket på sit højdepunkt i 1955. Foto Bornholms Museum.
​Værket omkring 1970, formentlig efter en ildebrand i 1968. BØA.
​Rabækken i Rønne. Glaserede kloakrør, et nyt produkt, til kloakering og foderkrybber til stalde, blev introduceret i 1928. Tilhører Erindringscenteret i Rønne.
Sandemandsgård - som er blevet revet ned - og Rabekkegård. Håndkoloreret billede i privateje, tilhører Aage Hansen.

Til venstre: Billedet på Kongelige Biblioteks hjemmeside, "Danmark set fra luften".
​Det er fotograferet i 1955.
​De mange notater skyldes, at det er forberedt til håndkolorering.
Aerodan Luftfoto, "H&H's ejendom", står der bag på dette luftfoto. Det er fra Hasle Klinkers lagerplads på Kolding Havn.
H&H er interessentskabet Henriksen og Henriksen som fra 1962 ejede aktiekapitalen i Klinkerfabrikken. Men familien delte interessentskabet i 1964 og Ib Henriksen blev eneejer af Hasle Klinker & Chamottestensfabrik A/S.
I den store samling af billeder fra Rabekkeværket, vi nylig har fået, er også dette luftfoto af værket, dateret efteråret 1964, hvor det formentlig har været størst. Et imponerende stort fabriksanlæg efter bornholmske forhold. Vejen langs barakkerne er Kanegårdsvejen og vi ser ud i et diset landskab mod nord. Hvem der har fotograferet luftfotografiet, fremgår ikke af billedet.
Hvordan blev Rabækken til?
1843 "Hasle Kulværkers Interessentskab" blev dannet. Det var først og fremmest kullene ved Hasle, man mente var interessante, men de store lermængder, der måtte graves væk, for at man kunne udnytte kullene, kunne selvfølgelig også bruges til mursten og tegl.
1869 Selskabet kaldte sig nu "A/S Bornholms Kul- og Teglværker", gik konkurs 1877, hvorefter udnyttelsen af kul ophørte. Derefter skiftende ejerforhold indtil:

1889 "A/S Hasle Klinker & Chamottestensfabrik" blev grundlagt.

Kilder: Heidi Pfeffer: Hasle Klinker & Chamottestensfabrik i 150 år, 1993
Under overfladen. De bornholmske råstoffers historie, 2007
Niels Elkær-Hansen: "Den selvejende". Erindringer fra årene 1978-1980.
Produktion af fodertrug på Rabækken, Foto Bornholmeren, Torben Stroyer, Bornholms  Museum.
Andre virksomheder, der udnyttede råstofferne:
1871 stiftedes "Bornholms Kaolin-Slemmeri" firmaet ejede grave og slemmerierne Torneværket, Buskeværket og Rosvang.
1924 blev firmaet solgt til Hasle Klinker og Chamottestenfabrik.

1875 oprettedes "Kaolin-Industri-Selskabet paa Bornholm" med kaolinslemmeriet "Rabækkeværket". Det var tyskejet.

1890 blev "Dansk Chamottevarefabrik" oprettet.

 1913 gik Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik sammen med Kaolin-Industriselskabet og Dansk Chamottevarefabrik i et selskab med undertitlen "Bornholms Kaolin-, Chamotte- og Klinkerfabrikker"

1927 firmaet tog navneændring til eller vendte tilbage til det gamle firmanavn: "A/S Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik"
og så er vi "tilbage" hvor vi startede her ovenfor, i 1927, hvor "Hasle Klinker" og "Rabækken" er de to søsterfirmaer, som så mange kender til og hvor deres familier har arbejdet. Ganske lige til!
"Rabækken", Rabekkeværket, som vi husker og forstår den store arbejdsplads, hed sådan fra 1927 til 1978. Men den fungerede sammen med "Hasle Klinker", det var Bornholms to største arbejdspladser - formentlig nogensinde.

1962. H&H var interessentskabet Henriksen og Henriksen som fra 1962 ejede aktiekapitalen i Klinkerfabrikken.

​1964. Men familien delte interessentskabet i 1964 og Ib Henriksen blev eneejer af Hasle Klinker & Chamottestensfabrik A/S.

​1978. Da han valgte at sælge virksomheden i 1978 blev den overtaget af Bornholms Amt (som var bange for at miste de mange arbejdspladser). Virksomheden blev omdannet til en selvejende institution.

​1980. Det fungerede ikke, så Aalborg Portland Cementfabrik overtog fabrikken allerede i 1980.

​1989. Aalborg Portland solgte igen i 1989 til virksomhedens da administrerende direktør, Kaj Mogensen.

​1997. Da han døde i 1997 måtte fabrikken lukke, men "Hasle Refractories" var en levedygtig knopskydning, der stadig producerer ildfaste elementer og mørtel. Af importerede materialer.

Hasle Refractories var en levedygtig knopskydning - producerer ildfaste elementer og mørtel, som bl.a. anvendes til foring i industrianlæg verden over. Det er en ganske specialiseret produktion, som næppe ville foregå på Bornholm uden den lange forhistorie, der hedder Hasle Klinker og Chamotte.  (Tekst fra firmaets brochure (på kinesisk) 2007).

I 2007 havde virksomheden - der udelukkende anvender importerede råstoffer, 42 ansatte. (Kilde: Under overfladen. De bornholmske råstofindustriers historie, Bornholms Museum 2007).

Se sager på Bornholms Ø-Arkiv og Bornholms Museum, BM 295. 
Her er registreret 245 genstande, 33 samlinger af fotos (der er yderligere mange fotos blandt arkivalierne, og 131 arkivalier.
Reklame for de ildfaste chamottesten. Man brugte den bornholmske kaolin til de ildfaste produkter.
To "ansigter" i Rabekkeværkets arkiv. Den ene herre til venstre er direktør Kaj Mogensen. Han blev udnævnt som administrerende direktør i 1982, men 1. januar 1989 købte han "aktiviteterne" i Hasle Klinker & Chamottestensfabrik A/S. Da han døde alt for tidligt i 1997, valgte man at lukke fabrikken. Herren til højre er Bent Christiansen, han stod for tegnestuen, han var ingeniør på Rabekkeværket i 1980'erne.

Ældre historiske billeder - og branden i 1968

Slemmebassiner på Rabækken (Kaolin-Industri-Selskabet)  omkring 1900. Mon ikke det er kaolin, der graves op? Bornholms store fabriksvirksomhed. Kaolinen blev i ældre tid benyttet til fremstilling af porcelæn (derfor navnet Porcelænsgård), men da den ikke er ren nok fandt man ud af at udnytte den til fremstilling af ildfaste sten, chamottesten. Kontaktkopi af glasplade 24x30, o. 1900. Fotograf Th. Yhr, Rønne.
En voldsom brand på Rabækken i oktober 1968. Foto fra Karin Pedersen, det tilhører Emil Nielsen.

Steen Finne Jensen fortæller: Branden opstod søndag den 29. september 1968 og Rønne kommunale brandvæsen blev alarmeret kl. 13.01. Ved brandvæsenets ankomst var tørreloftet i den treetages store bygning i åben brand, og kraftig røgudvikling fra det 2000 m2 store tjærede tagpaptag stod som en sky over stedet og kunne ses milevidt omkring.
Brandvæsenet blev indsat med 3 automobilsprøjter, 1 påhængssprøjte og 14 strålerør til afskæring af branden fra andre bygninger. CF - sektionen i Allinge blev tilkaldt til assistance og blev indsat med 5 strålerør. Kl. 22.00 blev hovedstyrken hjemsendt og en mindre vagtstyrke blev som sikkerhedsvagt til næste morgen.Branden opstod fra en defekt trækkanal, der var blevet stærkt opvarmet, da en vogn fra tunnelovnen blev trukket ud efter sammenfaldning i ovnen. (Frit efter brandinspektør H. Wegener`s årsberetning 1968-69)