Løjtnant Ankers - Anckers - Villa
”For 50 år siden boede der nede ved stranden udfor Knorrenborg,
syd for Fredensborg ved Rønne og tæt ved det dengang igangværende teglværk, en eneboer, der i daglig tale kun kaldtes Løjtnant Ancker. Dvs. løjtnant havde han nu aldrig været, men Ancker hed han da i det mindste.” Således indleder Robert Petersen fra Aarhus i 1957 en artikel om den person, Nikolaj Anker Hansen, som nu, et halvt århundrede senere, især postkortsamlere undrer sig over. Og man tror, at han måske er identisk med den løjtnant Ancker, der blev så berømt for sin medvirken ved krigen i 1864. Men det var en helt anden person. |
Vi har af en efterkommer af løjtnanten fået vedhæftede artikel fra Bornholms Hjemstavnsblad fra 1957 om løjtnantens liv. Læs den – og nyd en hjertelig beskrivelse af en mand, der valgte sin egen, enkle levevis. Kig også i kirkebogen vedrørende hans død HER. Han blev indført som nr. 12.
Læs tillige en kort beretning om "Earl of Zeatland", det strandede skib, fra hvis last Anker fik brædder til et nyt hus, HER. Postkortet blev trykt i store oplag o. 1905-1906 af Colbergs Boghandel i Rønne. Jeg har set dem sendt 1907 og 1908. Journalist Hansaage Bøggild skrev også en artikel om løjtnanten i Bornholms Tidende 26. april 1986. |