Østergade 2, Karnaphuset, Klokkergården eller "Skovriddergården". Fredet 1974

Kirkepladsen 11 og Østergade 2, Karnaphuset i Rønne, hjørnet af Kirkepladsen og Østergade. Fra karnappen kunne skipperen, eller hans kone, holde øje med lidt af det, der foregik på havnen.

Gården har rødder langt tilbage i tiden, og Bornholms skovridder boede engang her. Læs mere om det og hvad der gemte sig i jorden under Karnaphuset. HER

Bygningen er opført 1753 som en af byens store skipper- og købmandsgårde, et 19 fag langt stuehus og tre til fire længer som udhus.  Ikke mindre end to porte førte ind til gårdspladsen, én i Østergade og én ud mod Kirkepladsen.
Det er et meget fornemt billede vi ser herover, en albuminkopi af en vådplade, høj kvalitet med mange detaljer. Foto G. Støckel, 1870erne, Rønne, (Fotografen boede skråt overfor, på hjørnet af Kirkepladsen og Ruden.) Bornholms Museum.

Her vil blive fokuseret på de seks fag, som Karnaphuset i dag udgør af det store gårdanlæg, der efterhånden blev udstykket i flere mindre ejendomme. Der vises en række billeder, der skal illustrere interessen for Karnaphuset gennem tiderne, og vi fortæller lidt om den meget omfattende restaurering fra 2005-2007, hvor husets spændende historie blev udforsket.
Her har nogle skibe sat sejl - der holdes øje med dem. Læg mærke til kurvene midt i billedet - det er uden tvivl sild eller fisk (torsk) til salg.
Foto G. Støckel 1870erne, privat eje.
Sådan var udsigten til Havnen. Fotograf G. Støckel er gået uden for sit hus. Ude ved den vestre kaj anes damperen til København, og de store sejlskibe ligger i inderhavnen. Foto G. Støckel, privat eje.
Her er tilsyneladende ikke mange skibe i havnen, men der handles fisk, sikkert fra fiskerbådene i Søndre Bådehavn. Om det er øltønder på vognen kan man kun gisne om.
G. støckel 1870erne. Privat eje.
Karnaphuset, eller ”Klokkergården ”, som den også er blevet kaldt, har tiltrukket sig opmærksomhed, i særlig grad på grund af Karnappen og ”kakkelstuen”.

Det var arkitekt K. Thorsen, der i sine arbejder fra 1920-1947 med de gamle gårde i Rønne, fandt ud af, at der på flere større købmandsgårde havde været en karnap mod gaden, og at den sidst bevarede lå i Østergade 2.

Ved den gennemgang, som Nationalmuseet gennemførte i 1960'erne med "Bevaringsplan Rønne 1967", fik man igen fokus på Karnaphuset. Nationalmuseet havde i flere sammenhænge været i Rønne og fotograferet huset både udvendig og indvendig, bl. a. i forbindelse med fotografering af møbler og interiører. De billeder viser vi nedenfor.
Det var da udlejet til Forsvaret, der havde udskrivningskontor i huset. Det ejedes stadig af familien Kofoed, der havde ejet huset siden 1867.
Karnappen havde det meget dårligt – stort set alt bindingsværket var rådnet og udskiftet med mursten.
Det blev istandsat i 1977 med arkitektbistand og tilskud fra Det særlige Bygningssyn (i dag Slots- og Kulturstyrelsen).

1986 blev huset solgt, og en restaurering påbegyndt, men kort fortalt magtede den nye ejer ikke opgaven, og det endte med, at Kulturstyrelsen overtog ejendommmen i 2004, for at redde huset mod forfald og istandsætte det for videresalg.
2008 blev huset solgt til fotograf Suste Bonnén. Huset har i 2017 fået en ny ejer. 
Udsnit af kort af K. Thorsen. Få et kig ned over området med gården HER.
Klokker Jochum P. Kofod med sin hustru og alle deres børn - 10 i alt. Kofod-familien flyttede ind i de 12 østre fag ud mod Østergade i 1867. Gården var nogle år før udstykket i tre dele. Familien voksede, fattedes penge, og måtte udstykke de 12 fag i to dele, men manglede selvfølgelig plads. Omkring 1900 blev der opført et sidehus til køkken, vaskehus og lokum (der var tinglyst adgang gennem en dør i muren ind til den østre nabos gård, så bl.a. lokumstønden kunne komme den vej ud gennem porten til Østergade). Sidehuset blev nedrevet i 2006 og erstattet af et nyt i 2007.
Karnaphusets beliggenhed tæt ved Sct. Nikolaj Kirke i Rønne. Ukendt fotograf, BM. 
Jokum Peter Kofod, 1862-1908). (1842-1911), f. i Bodilsker, lærer ved Klemensker Vestre Skole 1862-1872, derefter i Rønne, hvor han også bestred stillingen som Klokker - og blev kaldt "Klokker Kofoed" Boede i Karnaphuset i Rønne. BØA. 1980-35.
Bornholms Avis 11. august 1892. Langt ref. i avisen - underholdende læsning. Man valgte dog at droppe "Højtidsofferet" og aflønne den stakkels klokker på en mere værdig måde. Det var nu også en uværdig måde af få sin løn på. 
Østergade 2, ”Karnaphuset” , fotograferet 1922 af museumsinspektør Hugo Matthiessen fra Nationalmuseet. Sammenligner man med det store foto øverst, fra 1870erne, kan man se at facaden nu er opdelt i tre forskellige partier, hvoraf Karnaphuset udgør de midterste 6 fag. De 6 østre bindingsværksfag blev senere udskiftet med grundmur - porten blev bibeholdt.
Karnaphuset, 1940erne. Med fornem barokstol med gyldenlæder. Nationalmuseets interiørundersøgelse.
"Kakkelstuen". Interiørundersøgelse 1940'erne af Nationalmuseet. ​Stuens vægge dækkes af ca. 800 hollandske  fliser fra o. 1800. Ifølge familietraditionen er fliserne erhvervet på auktion efter et skibsforlis.
Nationalmuseet fotograferede familiens meget smukke barokstol med gyldenlæder.
Klokker Kofoed overtog også den meget smukke og særegne stue med paneler og hollandske fliser, som i det omfang nok  har været  et særsyn. Også i nabostuerne var der paneler, men ingen fliser. Klokker Kofoed satte mest sit præg på loftetagen med flere værelser - og så det sidehus han opførte. Klokker Kofoed døde i 1911, men enken og nogle få børn blev boende i huset. Enken døde i 1935, hvorefter datteren Valborg blev boende til sin død i 1950'erne. 
Karnaphuset forblev i familiens eje, og blev udlejet. Bygningen var efterhåndet i meget dårlig stan , men alligevel velbevaret, og den blev bygningsfredet i klasse A i 1974.
1987 fik Karnaphuset ny ejer, som med ildhu gik i gang med en istandsættelse. En ægte hussvamp havde dog angrebet området i sammenbygningen mellem hovedhus og sidehus. Det blev udbedret, og istandsættelsen fortsatte, men med afbrydelser og ejeren måtte efterhånden opgive opgaven. 
​Rønne Byforening pressede Kulturstyrelsen til at finde en løsning.
Resultatet blev, at staten overtog ejendomme i 2004 for at istandsætte den.
1975. Karnappen var i meget ringe stand, en del at bindingsværket var udskiftet med murværk. Nationalmuseet.
1975. I 1970erne udlejet til kontor for 6. udskrivningskreds for session af værnepligtige.
Karnaphuset var i flere år en "skamplet". Huset figurerede i flere bøger og guider, men var efterhånden ikke værdigt at vise frem.
I de sidste år inden statens overtagelse fandt Rønne Byforening det så pinligt, at foreningen bekostede kalk, tjære og maling - i forståelse med ejeren, der var ved at afstå og rydde huset.
Efter Kulturstyrelsens overtagelse, blev der ryddet grundigt op, og der blev udarbejdet et restaureringsprojekt og gennemførte en grundig og forbilledlig  restaurering af ejendommen. Farvebilledet herover er fra før restaureringsarbejdet blev påbegyndt. Foto Niels-Holger Larsen.

Fredningsmyndighedernes beskrivelse af Karnaphuset. 

​Østergade 2. Forhuset (ca. 1750). Fredet 1974.

Beskrivelse:
Karnaphuset ligger som en del af husrækken i Østergade nær Kirkepladsen og tæt på havnen. Bag forhuset er en gård og en have samt en nyere sidebygning. 
Bygningen er opført i seks fag sorttjæret, bindingsværk i én etage med gennemstukne bjælkeender over en sorttjæret, høj og pudset sokkel. Tavlene er pudsede mod gaden, vandskurede mod haven og kalkede med jernvitriolkalk. Mod haven ses der få kampesten i soklen. Tømmeret er flere steder fornyet. Taget er et næsten ubrudt, teglhængt tag, og i rygningen er der to murede skorstenspiber med sokkel og krav. Mod gaden er en etfags karnap med spidsbuet gavl, hvori der sidder en traditionelt udført, oval og todelt rude. Karnappen inddækkes af musetrapper. Mod haven er en tre fag bred, halvvalmet gavlkvist samt en blyinddækket saddeltagskvist med trekantsgavl, og under tagskægget er profilerede skalke. Det søndre fag er grundmuret og afsluttes med en muret hovedgesims. Forhuset er smallere i de to østre fag end i de resterende, hvorved gavlkvisten her er tre fag dyb. Der er hovedindgang fra gadesidens vestre fag via nyere granittrin og en ældre, tofløjet fyldingsdør med tredelt overvindue. I forbindelse med døren er en ældre ringeklokke. Fra haven er der adgang i det søndre fag via en traditionelt udført fyldingsdør med ruder i den øverste fylding og herfor en forsatsdør i form af en nyere, men traditionelt udført bræddedør. Vinduerne er grønmalede, traditionelt udførte korspostvinduer med todelte underrammer og sålbænke af træ. I gavlkvistens overgavl er et nyere, men traditionelt udført, torammet og trerudet vindue med koblede rammer, og i karnappens sider mod gaden er etrammede vinduer med todelte rammer. 

I det indre er en ældre grundplan genkendelig med adgang via en gennemgående forstue og et langsgående hovedskillerum, der opdeler boligen i en karnapstue mod gaden og køkken og depoter mod haven. I det østre fag er en gennemgående stue, hvorfra der er adgang til bad og værelse i det nye sidehus. Fra forstuen er der adgang til tagetagen via en ældre ligeløbstrappe ved udskåren håndliste og balustre i træ. Tagetagen er indrettet med en lang fordelingsgang, to værelser, badeværelse og depoter. Det indre er kendetegnet ved en traditionel materialeholdning. Gulvene er brædde- og teglstensgulve, væggene pudsede, og lofterne udgøres af loftsbrædder, der i de fleste rum bæres af synlige loftsbjælker. I tagetagen er ligeledes bræddevægge og bræddebeklædte vægge. Endvidere er der bevaret et ældre interiør, særligt i karnapstuen, der fremtræder med brystnings-, hel, og pilasterpaneler, fyldingsdøre med gerichter, hængsler greb og dørstykker, flisebeklædte vægge samt forgyldte lister under bræddeloftet, der bæres af profilerede loftsbjælker. En ældre etageovn står foran et rundbuet, marmoreret felt indrammet af kanellerede og udskårne træskærerarbejder. Af øvrige bevarede ældre bygningsdele og -detaljer skal nævnes revle- og fyldingsdøre med gerichter, hængsler, greb, et bukkehornsbeslag, låsekasse og brystningspaneler.

Bygningshistorie:
Karnaphuset blev opført i 1753 som del af en stor skippergård, der strakte sig i 19 fag fra Kirkepladsen op ad Østergade og havde tre til fire udhuslænger. Gården blev opført af købmand og håndværker Johannes Lorentzen Abroe i stedet for en eksisterende bygning på stedet, der havde fungeret som del af en skovriddergård siden 1600-tallet. Stuehuset blev i perioden 1852-58 udstykket i tre dele. Karnaphuset udgør de seks midterste fag af det oprindelige stuehus. Resten af ejendommen blev langsomt udstykket i mindre dele. Karnaphuset var tidligere også kendt som ”Klokkergården”, da klokker Jochum P. Kofoed boede i huset med sin kone og deres 10 børn. Omkring 1900 blev der opført et sidehus til køkken, vaskehus og lokum. Da Klokker Kofoed overtog huset var karnapstuen udstyret med såvel fliser og paneler som den ses i dag, mens der i den tilstødende stue var paneler. Huset var i familien Kofoeds eje frem til 1987. I den følgende periode forfaldt bygningen. 

Kulturstyrelsen overtog ejendommen i 2004 for at restaurere den, hvorefter den blev solgt til en privat ejer. Sidebygningen blev revet ned og erstattet med en moderne tilbygning i 2007 tegnet af arkitekt Mette Maegaard Nielsen.

Kilder: www.roennebyarkiv.com
​
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til karnaphusets beliggenhed i Østergade tæt på kirkepladsen, hvor bygningen i kraft af sin materialeholdning og proportionering indgår som en integreret del af gadens ældre bebyggelse, og dermed bidrager ejendommen væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde købstadsmiljø i Rønnes ældre bykerne. Karnappen udgør endvidere et særegent element i gaden, der spiller fint sammen med gadens ældre, men varierende husrække.

Kulturhistorisk værdi:
Karnaphusets kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som en reminiscens fra den oprindelige, store skipper- og købmandsgård, hvor forhuset samlet bestod af nabohusene mod både øst og vest. Den tidligere sammenhæng med bygningen mod vest, ned mod kirkepladsen, er stadig tydelig, mens den oprindelige sammenhæng med det nu grundmurede nabohus mod øst er sværere aflæselig. Oprindelsen som skipper- og købmandsgård er endvidere aflæselig i den bevarede karnap, hvorfra skipperen eller hans kone kunne holde øje med aktiviteterne på havnen ligesom karnapstuens fine interiør fra omkring år 1830 vidner om, at Karnaphuset oprindeligt var del af en større bygning.
I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig også til konstruktionen i kraftigt tømmer uden skråstivere og gennemstukne bjælkeener, høj sokkel og murede tavl, hvilket er karakteristisk for 1700-tallets bornholmske bindingsværk på større og rigere gårde. Formentlig har bygningen også været opført med fodrem. Mens vinduerne og den klassicistiske hoveddør eller ”bedstdør” er karakteristiske for 1800-tallet. 
Den kulturhistoriske værdi i det indre knytter sig til de genkendelige dele af en ældre grundplan der ses i den tværgående hovedskillevæg og i karnapstuen samt til den traditionelle placering af stuer mod gaden, køkken mod haven samt værelse i gavlkvisten. Karnapstuen udgør endvidere en kulturhistorisk værdi i sig selv i kraft af det gennemførte klassicistiske og prægtige interiør fra omkring år 1830 med paneler, pilastre, træskærerarbejder og dørstykker. Ligesom de blå/hvide hollandske fliser, som er købt på auktion efter et skibsforlis, er karakteristiske i skippersamfund. Ikke mindst er karnappen den sidste bevarede karnap af sin type mod gaden, en bygningsdel der ellers har været udbredt på de større købmandsgårde i Rønne.

Arkitektonisk værdi:
Karnaphusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningskroppen i kraftigt bindingsværk med karnap mod gaden, næsten ubrudt tag med to skorstenspiber. Bygningen fremtræder mod gaden karakterfuld i kraft af den rundbuede karnap.  Tagfladen og den høje sokkel fastholder den mættede facade med de mange vinduer og det taktfaste, kraftige bindingsværk. Den rundbuede karnap med spinklere bindingsværk og ovalt vindue i den øvre del tildeler, sammen med den fine, tofløjede hoveddør, et yderligere delikat lag til facaden, hvormed karnaphuset fremtræder som en særegen og oplevelsesrig bygning trods den forholdsvis lille størrelse.
Den arkitektoniske værdi i det indre knytter sig til det velbevarede, helstøbte interiør, hvor særligt karnapstuen fremtræder prægtig og med en høj håndværksmæssig kvalitet, hvilket har stor betydning for den samlede arkitektoniske værdi.

Bærende fredningsværdier:
Karnaphusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningskroppen i kraftigt bindingsværk på høj sokkel med karnap mod gaden, let opskalket og næsten ubrudt teglhængt tag med gavlkvist og saddeltagskvist mod haven og to skorstenspiber i rygningen. De bærende fredningsværdier knytter sig endvidere til den ældre hoveddør, de traditionelt udførte vinduer og den nyere men traditionelt udførte fyldingsdør med vinterdør mod haven. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de bevarede dele af en ældre grundplan, herunder den tværgående midterskillevæg og karnapstuen samt til den traditionelle disponering med en gennemgående forstue med en ældre trappe til tagetagen og placeringen af stuer mod gaden og køkken mod haven. De bærende fredningsværdier knytter sig ligeledes til karnapstuen med al nagelfast interiør, herunder, brystningspaneler, træskærerarbejder, dørstykker og vægfliser samt til de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, synlige loftsbjælker med loftsbrædder imellem, brystningspaneler, fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb samt revledør.
Karnaphuset - nyrestaureret 2007. Foto NHL.
Gården 1985. Foto NHL.
Det nye sidehus, i stål og glas, ved arkitekt MAA Mette Maegaard Nielsen, foto MMN. 2007
Karnapstuen i 2007 efter afsluttet restaurering. Foto, Niels-Holger Larsen.
Nyt gadebillede med et pænt Karnaphus, men er gadebilledet blevet smukkere, med skilte, lysmaster og biler? - se billedet øverst på siden.
Foto: Niels-Holger Larsen 2008.