Billedhuggerarbejde i København udført - af stenhuggere på De Forenede i Rønne
Man kan sige, at vi har en udfordring med at få "styr" på eller overblik over de stenhuggerarbejder, der er blevet forarbejdet på De Forenede i Rønne til de mange store byggerier i København i årtierne omkring 1900. Københavns Rådhus var en af de bygninger, De Forenede leverede store mængder granit til, finere billedhuggerarbejde og anden dekoreret granit. Det findes endnu og det er ikke det "værste", at få øje på rønnegranitten i det københavnske - og de finurligheder, der somme tider er knyttet til den.
Københavns Rådhus var som bekendt tegnet af Martin Nyrop, 1849-1921, og opført i årene mellem 1893 og 1905. Også gode år for erhvervslivet på Bornholm. |
Dette er Københavns Rådhus, den del af facaden, der vender mod vest, mod H.C. Andersens Boulevard. På den side har man benyttet den fine, mørkegrå Rønne-granit. Der er benyttet store mængder fornemt tilhugget granit, men en af de små, morsomme detalje er de granithoveder, der som sokler er anbragt under vinduernes opdeling med halvsøjler i granit på sålbænkene i første sals højde. På billedet her kan man med god vilje få øje på ansigter under de todelte vinduer. De er anbragt meget synligt på facaden. Det er de to herrer, der da drev "De Forenede Granitbrud og Stenhuggerier" i Rønne, fra højre forretningsfører Chr. Bidstrup og til venstre stenværksbestyrer A.P. Brodersen.
|
Francis Beckett: Københavns Raadhus. Opført 1893-1905. Købenavn 1908, s. 58-60: Om ”Granitmaskerne på Københavns Rådhus". Se HER.
"Jyden og Billedhuggeren Anders Bundgaard havde allerede fra 1893 været knyttet til Raadhuset, og med sin Model til Topstykkerne over de to Hjørnebænke (på facadens øst- og vestside) vandt han Bygmesterens Hjærte. Han gav sig nu i Lag med at modellere en Række Hoveder til Solbænkene under første Sals Vinduer, dels efter Mænd, der var knyttede til Raadhuset, dels ud af sin egen Fantasi. Disse Hoveder blev saa huggede i Granit hos Brodersen & Bidstrup i Rønne, og opsatte i Maj Maaned 1895. Naar man læser de efterfølgende Øgenavne, der stammer dels fra det bornholmske Stenhuggerværksted, dels fra Nyrops Tegnestue, maa man huske paa, at Stenhuggervirksomheden fra gammel Tid har Ord for at fremme sin Mands gode Humør, og man vil se, at Nyrops unge Tegnere heller ikke hang med Næbbet. Begynder man fra Gavlen mod Tivoli og gaar Forbygningen rundt, ser man denne Række Hoveder: Naalemageren, Bankbudet, Onkel Jørgen, Kællingen, Smeden, A. Fussing, Landsknægten, Emil Jørgensen. Rundt om hjørnet på bygningens faceade: Bidstrup, Brodersen, Smeden, Bankbudet, Kællingen, Lillienborg, Onkel Jørgen, Landsknægten, Eisner, C. Licht, A. Bundgaard, Smeden, K. Ludvigsen, Landsknægten, Kællingen, Lillienborg, Naalemageren og N. C. Christensen. Skønt der, som det vil ses, ialt er 26 Hoveder, har man dog ladet sig nøje med 16 forskellige. I den aabne Gaard træffer man blandt gamle Kendinge enkelte nye Hoveder. Gaar man fra Trappetaarnet paa Boulevardsiden langs Mellembygningens Bagside hen til Trappetaarnet paa Voldgadesiden, ser man følgende Hoveder: Landsknægten, O. Mynster, Onkel Jørgen, Bankbudet, V. Schmidt, Fløjtekarl, H. Koch, Lillienborg, Kællingen, Rasmussen og Smeden -, ialt altsaa fem nye Hoveder. Idet den Bemærkning maa forudskikkes, at Billedhugger Thomas Bærentzen er Fader til „Kællingen” og „Smeden”, skal der forsøges en ganske kort Kommentar til disse forskellige Benævnelser. Enkelte er dog saa let gennemskuelige, at en Forklaring strengt taget er unødvendig, andre kræver nogen Forudsætning, inden Forklaringen kan slaas fast, og atter andre er omgivne af et saadant Slør af Gaadefuldhed, at man rettelig bør overlade Forklaringen til fremtidige Forskeres Skarpsind. Hvem Emil Jørgensen (arkitekt) og A. Bundgaard (billedhuggeren) er, behøver næppe at siges; at Bidstrup og Brodersen er Lederne af de forenede Stenhuggerier i Rønne, Eisner og Licht Forbygningens-, O. Mynster og Rasmussen Bagbygningens Murmestre, giver sig selv. A. Fussing, K. Ludvigsen, N. C. Christensen, V. Schmidt og H. Koch er Nyrops Tegnere, der saaledes, dog ingenlunde paa en særlig flatterende Maade, er blevet forevigede. „Naalemageren” mentes at ligne en Mand af denne Profession i Rønne, Fløjtekarl den bekendte københavnske Original (Kattentid), og Lillienborg er Byggepladsens stærkt paaskønnede Portner." Billedhugger Anders Bundgaard, 1864-1937, var en særdeles produktiv mand; han stod for udsmykningen af Københavns Rådhus, udførte mange arbejder til Christiansborg Slot og blandt meget andet er det ham, der har udført Gefionspringvandet i København.
|
Regnskabschef, senere kul- og trælasthandler Chr. Bidstrup, 1850-1923 - med stenhuggerens hammer. Han var skibsfører, men blev ansat som forretningsfører fra 1881 - 1901 på De Forenede.
Stenværksbestyrer fra 1880 A.P. Brodersen, 1848-1910. De Forenede Granitbrud og Stenhuggerier. Fotos Niels-Holger Larsen.
|
De to portrætter: Chr. Bidstrup 1914 og ungdomsportræt af A.P. Brodersen, fotograferet i Kiel 1880, umiddelbart før han kom til Bornholm samme år.
Billedhugger Anders Jensen Bundgaards isbjørne i granit på Stenhuggerpladsen i Rønne. Illustration fra Francis Becketts store bog om Københavns Rådhus fra 1908.
Man spurgte arkitekten, hvad de havde at gøre på Rådhusets tag. Nyrop mente selv, at de i et delvist atlantisk sørige som Danmark til en afveksling kunne være lige så prydelige som løver og sfinxer, og at der i øvrigt var mange andre havvæsener til stede i bygningen. De blev tilhugne af to af De Forenedes dygtigste stenhuggere, Chr. Sorth og Niels Jespersen. |