Laksegade - vi starter fra nuværende "Laksetorvet"
E. Kamp Nielsens bageri - tidligere Madsens Bageri. Laksegade 23. (Ejendommen er delvis revet ned/ombygget, Flügger har nu (2013) malerforretning her). Vi ser fra nuværende "Laksetorvet" ned ad Laksegade. Det er (den nu forsvundne) Knappestræde til højre. Hotel Borgen i Borgergade blev 1946 Socialdemokratiets Selskabs- og mødelokaler.
Laksegade 20. På gadens søndre side. "Vesths Enkes Hus", foto Th. Yhr 1899. Det ligner sig selv, selv det lille hus, Laksegade 22 til venstre. Nabohuset nr. 18 er der også, har blot fået skiftet bindingsværket ud med en grundmuret facade.
Laksegade 13, 15, 17, 19, 21 og 23, set mod øst. Sammenbyggede rækker af småhuse i Laksegade. Et af de sidste huse i rækken, op mod byens handelsgade, Store Torvegade, rummede bagermester Madsens bageri. Læg mærke til kringlen til venstre for den gående person.
|
Også her er brolægningen med rendesten værd at lægge mærke til og den er endnu er bevaret. Forenden af Laksegade finder man i dag det nye torv, Laksetorvet. Foto Hugo Matthiessen, 1922, Nationalmuseet.
|
Laksegade i Rønne, set mod vest. Foto Hugo Matthiessen, 1922, Nationalmuseet.