Havnesmedjen, opført 1729, flyttet i 1838 og genopført på nuværende beliggenhed

Havnegade med Maskinfabrikkens smedje og Linds bådebyggeri til højre HER. Det ældste fotografi jeg har kunnet finde er dette, som desværre er noget overbelyst i venstre side. Fra o. 1930, hvor havnearealet så helt anderledes ud. Bornholms Museum.
På Rønne havn var der engang et "stadsbatteri" med et ammunitionshus for borgervæbningen, opført 1729, samt en havnevagt. I 1838 flyttede man det gamle batteri ud på havnens yderside, hvor der også skulle være plads til et nyt ammunitionshus. (Skaarup).
(En gammel havnevagt, bygget 1848-1849, blev fra 1867, da Bornholms Milice blev nedlagt, benyttet som lodsstation). Se kort over havnen HER.

No. 27/57 fredede ejendomme på Bornholm. Havnesmedjen, Munch Petersensvej 10. i Rønne. Fra 1729. Fredet 1973. Ejer Rønne Havn.
Rønne Byråd købte i 1838 et gammelt ammunitionshus, opført 1729, rev det ned og genopførte det lidt længere mod vest. Tagværket må da være blevet udskiftet, så det gamle, stejle 1700tals tag blev afløst af 1800tallets almindelige tagform som er på huset nu. Bygningen blev indrettet til pakhus, men fra omkring 1887 blev den benyttet som smedje af Bornholms Maskinfabrik. Især i den periode fabrikken byggede sine store jernsejlskibe (1895-1903), var der stor aktivitet i smedjen. Bygningen er nu fredet og er siden 1990 blevet benyttet af pensionerede smede og maskinarbejdere. Den er et samlingssted for "Seniorer", som viderefører det gamle smedefag "med ild i essen og hammerslag på glødende jern". an kan læse om jernskibene HER
Her ovenfor tre billeder fra tre forskellige perioder, af Havnesmedjen. Øverst er der endnu jernbanespor i brolægningen. I midten er der kommet asfalt (Billedet tilhører Ole Markussen). Det nederste billede er lidt nyere - med en Morris 1000 med bindingsværk.
Farvebilledet herunder vel fra 1980erne, Maskinfabrikken lukket.
Fotos fra Bornholms Museum.
Indsamling ud for Havnesmedjen med en snemand med et (ulæseligt) budskab i hånden. Bemærk den gamle lersparegris mellem snemandens fødder. Grisen holder så yderligere øje med en indsamlingsbøsse. Men hvad samler den ind til? Sædvanligvis var det til fattige børns bespisning i hårde vintre. Snemanden er sikkert fremstillet af smedene.

Fredningsmyndighedernes beskrivelse af bygningen. Kilde HER. Fredet 1973.

Havnesmedjen i Rønne, Munch Petersensvej 10. Havnesmedien (1729). Fredet 1973.

​Beskrivelse:
Havnesmedjen ligger ved Rønne Havn på hjørnet af Munch Petersens Vej og Sverigesvej med udsigt ud over østkajen og Østersøen. Mod vest er en lille, ældre toiletbygning og den større toldkammerbygning. Foran smedjen mod syd er der et lille anlæg med bænke, græs samt skulpturer.

Havnesmedjen er en syv fag lang bindingsværksbygning med sorttjæret tømmer og rødkalkede tavl. Sydsiden har uensartet bindingsværk, mens nordsiden har regelmæssigt. Bygningen hviler på en sort sokkel af syld- og kampesten og afsluttes af et rødt, halvvalmet, opskalket tegltag med to meget høje skorstenspiber i rygningen med sokkel og dekorative udkragninger øverst. Hele vestgavlen er grundmuret og rødkalket og den østlige gavltrekant ligeså. På bygningens sydside er en tofløjet port med ganglåge samt tre større fladbuede støbejernsvinduer. I øst- og vestgavlen sidder henholdsvis tre og to mindre, men lignende støbejernsvinduer samt i vestgavlen et enkelt torammet vindue af træ. I østgavlen ses desuden en nyere lem. Alle vinduer, port, dør samt luge er blåmalede. Over porten hænger et større skilt med påskriften Skibs- og Havnesmedie.

I det indre er et større rum indrettet til smedeværksted med en stor esse i midten. I vestgavlen et lille rum samt et lille depot i den østlige del. Der er ældre bræddegulv samt støbt gulv. Væggene er kalkede og der er ældre bræddeloft mellem synlige bjælker. Tageetagen er uudnyttet og fremstår med understrøget tag.
​ 
Bygningshistorie:
Havnesmedjen er opført i 1735 som ammunitionshus for borgervæbningen, Rønne borgerkompagni. Det var tilknyttet vagthuset og artilleriets havnebatteri med voldanlæg. Rønne kommune købte bygningen i 1838 og rev det ned for at genopføre det længere mod vest, hvor det stejle 1700-tals tag formentlig blev afløst af den nuværende tagform. Bygningen blev brugt som pakhus frem til omkring 1887, hvor det blev indrettet til havnesmedje for Bornholms Maskinfabrik. I perioden 1895 til 1903 var der livlig aktivitet, da maskinfabrikken producerede mange jernskibe. Den fungerer fortsat som smedje, men nu for pensionerede smede. 

Kilder:
Havnesmedjen på Rønne Havn. Metal. Seniorer. 
Rønne Byarkiv. http://www.roennebyarkiv.com/havnesmedjen.html 
Rønne. Guide til byens historie. Robert Egevang og Johannes Thoms. Rønne byforening, 1995.

​
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for havnesmedjen knytter sig til dens beliggenhed på Rønne havn, hvor den står som et vidnesbyrd om det før så aktive liv i Rønne havn. Hertil kommer havnesmedjens beliggenhed overfor den tidligere toldbod og tolderbolig på Toldbodgade, der sammen med havnesmedjen vidner om Rønne havns historie.
​
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for havnesmedjen knytter sig i det ydre til bygningens opførelse i bindingsværk med gennemstukne bjælkeender, de røde tavl, tømmeret der hviler direkte på stenfundamentet samt det opskalkede tag vidner om at bygningen er genopført i 1800-årerne. 
Den traditionelle konstruktion med gennemstukne bjælkeender blev brugt på Bornholm helt frem til 1900-årerne og den røde farve er særlig for den vestlige del af Bornholm. Den grundmurede vestgavl samt det uregelmæssige bindingsværk på bygningens sydside vidner om manglen på egetømmer på Bornholm i 1800-tallet. Manglen på tømmer gjorde, at kun det fornødne blev anvendt, dvs. uden fodtømmer og gavlknægte, som ellers havde været traditionelt for Bornholmsk byggeskik. Også på grund af bybrande begyndte man at tage nye byggematerialer i brug. Hertil kommer de høje og kraftige skorstenspiber med dekorative udkragninger i det ellers ubrudte tag, porten med ganglåge, støbejernsvinduerne og den lukkede nordside, der vidner om, at bygningen har været brugt til industri og håndværk.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi til det store rum, der domineres af den kraftige esse i midten. Hertil kommer den uudnyttede tagetage samt lugen i østgalven, der vidner om at tageetagen blev brugt til opbevaring.
​
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle og klart definerede bygningskrop med halvvalmet tag og facaden delvis i bindingsværk, der sørger for at bygningen fremstår velproportioneret og markant. Bygningens farveholdning med de røde tavl mod det sorte tømmer og de blå vinduer og døre giver en dramatisk kontrastvirkning, der sammen med de markante skorstenspiber, giver bygningen et imposant udtryk, hvor pyntelige detaljer underlægges et yderst pragmatisk regelsæt med undtagelse af skorstensdekorationerne, der understreger skorstenenes betydning. 

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bindingsværksbygningen med det sorttjærede tømmer og rødkalkede tavl, de gennemstukne bjælkeender, det ubrudte, opskalkede og halvalmede tegltag med de to høje skorstenspiber i rygningen, støbejernsvinduerne, porten med ganglåge samt lugen i østgavlen. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til det åbne rum med de kalkede vægge og ældre bræddegulve, den store esse i midten, bræddelofter, loftsbjælker samt de ældre revledøre med ældre låsetøj og beslag. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.