Pollux af Rønne
Skonnerten Pollux i fuld krigsmaling. M/skonnert Pollux blev bygget i Stubbekøbing 1903-1904 af Otto Hansen til en reder i Stubbekøbing. Ombygget 1917 af skibsbygmesteren. Købt derfra i juli 1918 af A/S Rønne Motorskibsrederi ved Ludvig C. Hintze - ligesom skibet Sirius og ligesom det afhændet igen i 1922. Men i 1933 blev Pollux købt tilbage til Bornholm af et partsrederi ved Ludvig Johs. Hansen og den kom nu til at hedde Merkur. Efterfølgende havde den forskellige ejere i Rønne, i 1935 fik den navnet Nora. Men 6. december 1948 strandede den på nordøstkysten af Møn og forliste, den var på rejse fra Allinge til Vejle. Heldigvis kunne besætningen på tre mand gå i jollen og ro i land ved Hellehavn Nakke.
|
Her ser man det fire personer store mandskab stillet op på båden og til højre kan man få øje på 1866’s dampskib Bornholm og til venstre ud for lodshuset en af selskabets andre både. Fotografen må være H.P.
Holm. Kilde: Med sejl, damp og motor, Bornholmske skibe ca. 1850 til 1998. Bornholms Museum 1998. |