Bageren i Nørregade
Chr. Nielsens forgænger, rugbrødsbager Andres Hansen, på hjørnet af Nørregade og Rolighedsgade. Foto 1912. Det er Bornholms Væbning, der henter rugbrød hos "A. Hansens Rugbrødsbageri", bageren selv står til venstre foran hestene og hans hustru nærmest i døren til bagerbutikken. Yderst til venstre er det bagerssvenden Anker.
Drengen forrest til venstre med hue er senere kontorchef i DBJ, Ludvig Mahler. Drengen til højre for ham bagerens søn Ejnar, som udvandrede til Canada. |
Der var en vældig efterårsmanøvre i 1912 og der skulle bages rugbrød til ekstra mange munde.
Ludvig Mahler har en vidunderlig beretning om bageriet - og sin barndom i Rolighedsgade i artiklen: "Rolighedsgade - min barndomsgade i Rønne" i Jul på Bornholm 1974. |
Bagermester Chr. Nielsens forretning i Nørregade i Rønne - 1985. Fotos Gustav Svendsen.
Bagerforretningen blev også gennemfotograferet af Bornholms Museum inden den lukkede.
Bagermester Kaj Nielsen, Nørregade-Rolighedsgade 1980erne. Kaj Kofoed yderst til venstre med kasket og jakke. Jeg kan huske, at han bagte en dejlig yoghurtkage, som vi ofte hentede til kaffepausen på museet. Den kunne kun værre slankende! Billederne er formentlig fra museets gennemfotografering omkring 1985. BØA.