Grønnegade 17, Hoffmanns Gård (Gaard), matr. 1108. Missionshotellet
Det er Rønne Missionshotel der ses midt på luftfotografiet herover. Foto Sylvest Jensen, 1946. Personale på Missionshotellet HER.
Kommandant Hoffmanns gård - på det tidspunkt ejet af sønnen Christian Ancher Hoffmann. Fotograferet af Reinhold Mejborg 1886. Man genkender det lidt skæve træ foran stuehuset og stolpen der støtter væggeredet til venstre. Nationalmuseet.
Da Reinhold Majborg besøgte gården var det 44 år siden kommandant Hoffmann var død, men sønnen og hans familie boede stadig i gården. Portrættet til højre er fra familien Jespersens familiealbum fra 1864 på Bornholms Ø-arkiv. Det er en affotografering af en tegning måske fra 1820erne. Det var da 39 år siden det første "fotografi", et daguerreotypi, var blevet "aftaget" på Bornholm. Tænk hvis daguerreotypisten havde kvitteret med et billede af gården! Er der nogen der har sådan et liggende? |
Som Th. Yhr 25 år senere har Reinhold Mejborg også været ude i Hoffmann-familiens store have for at fotografere. Det er ikke utænkeligt, at det store, let krogede træ vi ser, er et morbærtræ. Originalbillederne finde spå Nationalmuseet. Se også HER.
Foto Chr. A. Møller, omkring 1900-1910. Vi må tro, at gården endnu var beboet på dette tidspunkt, den lille pige holder tilsyneladende både øje med fotografen og gårdens høns. Bygningen menes at være opført i 1700tallet - men man kunne tænke sig, at der gradvist er sket ombygninger af en ældre egendom.
I 1911 boede Nicoline Hoffmann, f. 1829 med to af sine ugifte børn i gården, Wibedor f. 1859 og Ingeborg Hoffmann, f. 1863 i ejendommen. Hun havde været gift med kæmner og jurist Christian Ancher Hoffmann, f. 1813 og søn af den gamle kommandant Poul Magnus Hoffmann. Gården var altså i privat eje indtil 1912, og næsten 100 år i familien Hoffmanns eje. Wibedor Hoffmann angives i folketællingerne af være landmand og gartner. En bror var typograf.
Deres farfar, kommandant Hoffmann havde købt den store gård i 1820 af enkefru Kirsten Rasch. Den indrettede han til bolig og administration af den bornholmske milice. Årstallet 1822 fortæller, at da var ombygningen gennemført. Poul Magnus Hoffmann, 1778-1842, var født i Maribo, døde i Rønne. Fik en militær uddannelse, blev premierløjtnant 1804, og kom til Bornholm i 1808. Han deltog i arbejdet med at forstærke og udbygge fæstningsværkerne på Christiansø og han ledede fra 1809 en vinterskole i Rønne for militsens officerer. I 1814 blev han udnævnt til oberstløjtnant og kommandant på Bornholm. |
Han var gennem sine to ægteskaber tæt knyttet til Bornholm og gjorde en stor indsats for at fremme øens udvikling. Han standsede i 1814 nedbrydningen af Hammershus, som blev fredet i 1822. Han fik militsen til at arbejde med anlæg af havne og veje, han fremmede oldsagskommissionens udgravninger af kæmpehøje og støttede skovrider Rømers frilæggelse af Lilleborg 1820-1822. Han grundlagde Bornholms granitbrydning i 1819, fra 1821 ved at udnytte Klippegårds løkken i Knudsker, som endnu er i drift. Han udskibede tilhugget granit til brug på flådeværftet og Trekroner. I 1825 overlod han sine stenbrud til Jens H. Rønne.
For en fotohistoriker har stedet en ekstra historisk "krølle", idet det var i denne ejendom, det første "fotografi", et daguerreotypi, blev optaget. Det var A. Olsen, alias Anders Sebastian Rosenkrantz Olsen, der i Bornholms Avis 15. juli 1847 averterede med, at han daguerreotyperede i ”Candidat Chr. Hoffmanns Have”. Christian Hoffmann, som lagde gård til daguerreotyperingen, var fætter til artillerikaptajn Johan Christoffer Hoffmann, som var tilknyttet Den kongelige militære Højskole på Kongens Nytorv i København. Han var en af de første – måske endog den allerførste – der optog daguerreotypier i Danmark. Man mener, at han daguerreotyperede to prospekter af Kongens Nytorv allerede i februar 1840. Se mere HER og om Anders Olsen HER. |
I 1912 fik Rønnes førende fotograf Th. Yhr til opgave - af nogen - at tage nogle billeder af Hoffmanns Gård, før den blev bygget om til nyt stort hotel. Ombygningen af den 14 fag lange, gamle ejendom mod Grønnegade, bestod af en grundig restaurering, men midt i den store have ønskede man at opføre en ny, stor hotelfløj. Som man ser er længen ud mod Grønnegade ubeboet på dette tidspunkt.
Omend billedet mest viser buskads og en have i total forfald, får vi dog et glimt af arealet omkring det store firlængede anlæg som var Hoffmanns Gård før den store ombygning i 1912.
De store gamle købmandsgårde i Grønnegade og Storegade havde vældige haver ud mod havet, som man ser på udsnittet af Thurahs prospekt af Rønne fra o. 1750. Navnet "Grønnegade" skyldes vel de mange store haver. |
Kort over nordvestre del af Rønne, mål af landinspektør H.M. Lund 1868. Hoffmanns Gård er matr. 1108.
|
Foto Th. Yhr 1912. Missionshotellet i Rønne. Gården i Grønnegade, som den formentlig har set ud siden kommandant Poul Magnus Hoffmann, 1778-1842, satte den i stand i 1820-1822. Bemærk at der er "retirade" til højre, op af trappen og bag døren med udluftning.
Indrettet som Rønne Missionshotel fra 1912.
Grønnegade 17 med Missionshotellets hovedbygning. Det 14 fag lange bindingsværkshus er fra 1987 blevet kaldt Hoffmanns gård – og Hoffmanns Hotel. Et skilt over indgangsdøren med matrikelnummer og årstal fortæller, at bygningen blev moderniseret i 1822. Det var daværende ejer, kommandant P. M. Hoffmann, der fik sat bygningen i stand.
|
Trappen på billedet er formentlig fra Hoffmanns eget stenbrud i Klippeløkken, Bornholms allerførste stenbrud fra 1819. (Den er senere flyttet og udskiftet). Bemærk. at der nu er kommet en ekstra kvist på taget. Storegade 19, på hjørnet af Lille Søstræde, er også en fin, gammel bindingsværksgård.
Foto Hugo Matthiessen, Nationalmuseet, 1922. |
Missionshotellet, Hoffmanns Gård, efter ombygningen fra 1912, hvor længen ud mod Grønnegade og Lille Søstræde blev sat i stand til hotelformål. Iflg. folketællingen fra 1916 boede der pensionærer og hotelpersonale i ejendommen. Første Verdenskrig har formentlig været en bet for den ny hotelejer. Fotograf ukendt, Bornholms Ø-arkiv.
Takket være den store interesse for postkort i 1900tallets første årtier er der bevaret mange fine billeder af Rønne dengang. Postkortet herover, o. 1915, er udgivet af Colbergs Boghandel. Jeg tror at også personale og ejere er kommet med på det stemningsfulde kort.
Et morsomt og temmelig tidligt postkort - vist o. 1914 - af Missionshotellet i kommandant Hoffmanns store, gamle have. BM.
Missionshotellet i Grønnegade, i Rønne. Postkort ca. 1913, tilhører Ole Kragh.
I forbindelse med Chr. Dams etablering af Missionshotellet i 1912, blev der bygget en ny stor bygning ud mod havet. (Arkitekt J. Ingvorsen?) Postkortet (fra Colbergs Boghandel) er sendt i 1913, så fotografiet må være taget kort efter bygningens opførelse.
Billedet herunder er taget ved den nye, næsten herregårdslignende hotelbygning. BØA.
Billedet herunder er taget ved den nye, næsten herregårdslignende hotelbygning. BØA.
Missionshotellet i Rønne. sidst i 1920'erne. (Postkort sendt 1929).
Fra Missionshotellet i Rønne. 1-10 bagerste række:
1. Løjtnant Brandt 2. Kaptajn Dam 3. Kaptajn Engel 4. Løjtnant, stationsforstander Pedersen 5. Oberst Skovboe 6. Ritmester Olsen 7. Kaptajn Rømer 8. Kaptajn Jensen, skovløber 9. Kaptajn Vang, Dynddalegård 10. K.N. Jensen, Krusegård. |
Personerne på forreste række: 11-16:
11. Ritmester Kirketerp, Lensgård, 12. Ch. Chabert, (ejede i en periode Nordlyst i Store Torvegade). 13 Kaptajn Koefoed, Lauegård 14. Ukendt 15. Kaptajn Thorsen 16. Løjtnant Frigaard. Foto o. 1920, ukendt fotograf. BØA. |
Missionshotellet med have, luftfoto af Sylvest Jensen 1949. Det Kongelige Bibliotek (udsnit).
Missionshotellet i Grønnegade. Hoveddøren, efter den er flyttet hen i den nordlige del af bygningen. "Matr. Nr. 1008 a og årstal 1822" står der i feltet over døren. På billedet til højre ses, hvordan den gamle trappe og hoveddør er flyttet hen i faget nærmest naboejendommen. Bemærk også at der nu er kommet endnu en kvist på taget. Da ejendommen blev solgt i 1912 var der blot to. Foto Bendt Kjøller, junior, september 1955.
Missionshotellet 1963, foto Rønne Kommune. BM.
Efter Anden Verdenskrig gennemgik især længen fra 1912 en gennemgribende modernisering ved arkitekterne Willy Hansen og Einar Borg 1947-1951. Skorstenen til højre tilhører naboen, fajancefabrikken "Søholm". Foto Bendt Kjøller junior, Allinge og Rønne, september 1955.
Ny hotellænge blev opført ud mod kysten i årene fra ca. 1973-1975. i 2004 blev Hotel Hoffmann solgt til kollegium og kursuscenter.
Fra den tid kender vi især den nye del, der vender ud mod Jernbanevej - Nordre Kystvej. Det oprindelige hotel vendte ud mod Grønnegade, hvor man ved hoveddøren ser årstallet 1822. Det henviser dog ti len større ombygning. Foto fra Dagbladet Bornholmeren. Fotografen er Poul Erik Rath Holm. (Foto 1988). |
Man daterer længen i Grønnegade til begyndelsen af 1700tallet. Oberstløjtnant P.M. Hoffmann blev Bornholms kommandant i 1812 og i 1820 købte han enkefru Kirsten Raschs store gård i Grønnegade og indrettede den til bolig og administration for den bornholmske milice.
En søn overtog ejendommen efter Hoffmanns død i 1842. I 1912 blev bygningen omdannet til "Missionshotellet", først i 1987 kaldt "Hotel Hoffmann", navngivet efter den gamle kommandant. Ejerforhold 2013: Grønnegade 17: Den Hoffmannske Gård Aps. Nordre Kystvej 32: Ungdommens Uddannelsesvejledning Bornholm: Hoffmann Kollegie & Kursuscenter. |