H.P. Bidstrups Byggeforretning
H.P. Bidstrups byggeforretnings afbindingsplads, enten på Pingels Allé eller i Sct. Mortensgade. Herren med sort tøj og hat til højre synes at være Mathias Bidstrup. Foto G. Støckel før 1888. Kommentar: Anders Lilleskov Madsen: Bidstrup tømmerhandel havde jo tømmerplads i området, og jeg mener at det lå omkring hvor Teknisk Skole, og forstanderboligen siden blev bygget. Man kan læse om det i Bygmester Otto Kristian Bidstrups erindringer i Jul på Bornholm, fra 1960érne. "Gravmonumentsudsalg" må næsten være De Forenedes udsalg i Landemærket-Sct. Mortensgade.
Til højre, stor, næsten halvsides annonce for byggefirmaet i februar 1890 i Bornholms Avis. Hvilket påfund! Inspiration: Eiffeltårnet i Paris, som 300 stålarbejdere byggede fra 1887 til 1889. 300 m højt, bygget til Verdensudstillingen i Paris 1889. Mathias Bidstrup havde besøgt udstillingen og ladet sig inspirere.
|
H.P. Bidstrups Byggeforretnings 50 års jubilæum, fejredes 22. janu 1893. . De tre personer er øverst H.P. Bidstrup, 1817-1876, der startede byggeforretningen, og de to der videreførte virksomheden fra 1876: sønnen Otto Bidstrup, 1856-1945 og nevøen Mathias Bidstrup, 1852-1929. På det lille jubilæumskort er tegnet de bygninger, der har betydet noget for firmaet: øverst er det H.P. Bidstrups barndomshjem på hjørnet af Stettestræde og Sct. Mortensgade. Til venstre: H.P. Bidstrups mesterstykke Købmand Thorsens ejendom i Nellikegade, opført 1843.
|
Nedenunder igen hjørnet Stettestræde og Sct. Mortensgade med familiens nye, grundmurede hus.
Øvrige bygninger, som firmaet stod for: Bornholms Maskinfabrik, Rønne Borgerskole (Vestre Skole), Andels Svineslagteriet, kirken i Gudhjem, Mathias Bidstrups rektorbolig i Sct. Mortensgade (hvorpå der er et relief af H.P. Bidstrup) og Colbergs Boghandel, Mathias Bidstrups første bygning på Bornholm 1876. Samlingnhl. Otto Bidstrup har skrevet om sit liv i Jul På Bornholm. |
Otto Bidstrup, H.P.Bidstrups byggeforretning, ved Bornholms Museum 1932. Tømrermester, medejer af byggeforretning. 12.12.1856-8.7.1945.
|
1843. H.P. Bidstrup startede sin bygge forretning i 1843, samme år som han færdiggjorde sit mesterstykke, købmandsgården i Nellikegade.
H.P. Bidstrup døde i 1876. 1876. Sønnerne Otto og Karl Bidstrup og fætteren Mathias Bidstrup (gift med søsteren) overtog virksomheden. 1887 udtrådte Karl Bidstrup af firmaet. 1915 overtog Otto Bidstrups søn, Harald Bidstrup ledelsen af firmaet. (Arkitekt 1916). Han døde allerede i 1935. 1935. Fra 1935 til 1946 blev virksomheden ledet af enken Margrethe Bidstrup og en bestyrer, Frits Carlsen Maak. 1946 overtog sønnen Holger Bidstrup virksomheden, som han ledede til 1964. Firmaet fik da navnet "Bidstrups Tømmerhandel". 1964. Da slog han sig sammen med Fridolf Christensen og skabte formaet Fridolf & Bidstrup på Zahrtmannsvej i Rønne. 1984. Holger Bidstrup trak sig ud af firmaet Fridolf & Bidstrup. |
H.P. Bidstrups Byggeforretning. "Anden række, nr. to fra venstre er Laurits Engel, ligkistesnedker" (står der bag på billedet). ES.
H.P. Bidstrups Byggeforretning - værksted ovenpå Bornholms Maskinfabrik i Østergade. Borgmester Aksel Andresen, tømrer og bygmester, Uddannet som tømrer her. Bornholm Ø-arkiv.
H.P. Bidstrups Tømrerforretning - værksted ovenpå Bornholms Maskinfabrik i Østergade. To af herrerne, med de fikse overskæg, går igen på de to billeder. Borgmester Aksel Andresens arkiv, Bornholm Ø-arkiv.