Lidt om 12 jernskibe bygget af Bornholms Maskinfabrik i Rønne 1895-1903

Hovedsiden om fabrikken i Østergade. HER.

Dette prægtige billede viser søsætningen af et af de tolv jernskibe, som Bornholms Maskinfabrik byggede i årene 1895-1903. Vi er i Rønne Havn, ud 
for (den endnu eksisterende) Havnesmedje som Maskinfabrikken benyttede til byggeriet. Måske er det søsætningen af jernskib nr. 10, Caroline Koch - skibet med de falske kanonporte i skanseklædningen - som vi ser her? Men bemærk, at der ligger et tilsvarende skib til højre i havnen, i Klokkekrogen? Foto (formentlig) Th. Yhr 1902(?).

Bornholms Maskinfabrik. Aktietegning til et jernskib. Iflg. annoncen var skibet tænkt udført ud for Nordre jernstøberi, som Maskinfabrikken ejede. Bemærk at bygmester M. Bech allerede har leveret tegninger til skibet. Bornholms Avis, 4. juni 1892. Om Søren Mathias Bech - og han far, den kendte skibsbygmester Søren Peter Bech, se HER. Det må være en forløber for det endelige projekt?

Til venstre ses det endnu eksisterende Toldkammer, opført 1896-1897, og midt i billedet Hotel Bornholm - hvor der nu er vej. Fotografen er uden tvivl Th. Yhr. Mit billede er en nyere kontaktkopi af en stor glasplade, 23,5 x 29 cm. (24x30 cm).
Bornholms Maskinfabrik i Rønne byggede i årene 1895 til 1903 12
store jernskibe til rederier i Rønne, Nexø, Svendborg, Ærøskøbing, Marstal og København!

Kilder: Uddrag og sammenskrivning af referater fra bestyrelsesmøder i årene 1895-1905. (Det økonomiske materiale er ikke gennemgået).  Sammenskrivningen er udateret og usigneret, men skyldes  formentlig lektor Knud Møller, der i første del af 1980’erne arkiverede arkivmateriale og tegninger fra Maskinfabrikken på  Lokalhistorisk Arkiv i Rønne under ledelse af overbibliotekar H.C. Larsen.
K. Thorsen, Rønne Søfarts Historie, 1939. (Der er dog overensstemmelser med årstal mv. Thorsen skal tages med forbehold.)
Trap Danmark, alle udgaver. Erik Pedersen og John Lau: Med Sejl, Damp & Motor. Bornholmske skibe ca. 1850 til 1998. Rønne 1998.

Nr. 1. 3-mastet skonnert "Veset", 1895-1896, 66,92 registertons, bygget        for A/S Veset, Rønne, v. C.P. Bentzen, Rønne
Nr. 2. 2-mastet skonnert ”Freja”, 1896, 55,62 registertons,    
      bygget for A/S Freia, Rønne, v. C.P. Bentzen, Rønne
Nr. 3. ”Niels Jensen” til Svendborg, 1897, 147 registertons.
Nr. 4. Stålpram DFDS 7, Lægter I, til København 1898.
Nr. 5. Stålpram DFDS 8, Lægter II, til København 1899. 
Nr. 6. ”Kristine Jensen” til rederiet N. Jensen & Co., Svendborg, 1899, 
        143 registertons.
Nr. 7. ”Herman” til P. Berg i Nexø, 1900.
Nr. 8. ”Sofie” til skibsreder Lauridsen, Ærøskøbing, 1899.
Nr. 9. ”Karen”, til P. Berg i Nexø, 1901, 187,30 registertons. 
Nr. 10. Skonnert ”Caroline Koch” 1902, til agent O.H. Petersen, Marstal. Nr. 11. 3-mastet barkentine ”Johannes” 1902, 272,50 registertons,
         til Rønne Sejlskibsrederi A/S.
Nr. 12. 3-mastet barkentine ”Marie”, 1903, 281,16 registertons.  
         til Rønne Sejlskibsrederi A/S.

Jernskibene er omtalt i Bornholms Tidende 2. september 1972. (Ukendt forfatter).

Jernskib nr. 1 "Veset" tremastet skonnert - søsat 28. januar 1896

Fotografiet er fra efteråret 1895 og viser, hvordan man har samlet  
”Veset"s skrog på Maskinfabrikkens grund i Østergade i Rønne for at sikre sig, at alt var som det skulle være. Bornholms Museum.

Første gang man i bestyrelsen behandlede et forslag om bygning af 
jernskibe var i februar 1895. Det var kaptajn M. Lund, der havde været fører af skonnerten ”Argus” af Rønne (som var forlist i 1894), der spurgte, om fabrikken var villig til at bygge et jernskib med en nettotonnage på ca. 60 tons – og tage andel i skibet. Det var man. Man vedtog at bygge et jernskib, der fik navnet ”Veset” – det var skib nr. 1. Og man gik straks i gang. Allerede i oktober samme år ”sammenpassede” man skibet på fabrikken. Konstruktør P.H. Stenby, fik til opgave at tegne skibet. Og det var ham, der i de kommende år udarbejdede tegningsmaterialet til i alt 10 sejlskibe og 2 lægtere af jern til Bornholms Maskinfabrik.     

Bygmester Knud P. Stenby (som ejede bådeværftet på Sydhavnen i Rønne indtil 2005), var en nevø af Vesets konstruktør. Han har fortalt, at for at sikre, at den uvante arbejdsopgave blev løst rigtigt, blev skibets spanter prøveopstillet ud for fabrikken, for at eventuelle fejl kunne opdages og tilrettes. Derefter blev opstillingen skilt ad og spanterne kørt til havnen, hvor selve skibsbygningen foregik. En sådan kontrol, der må have været
bekostelig, viste sig åbenbart unødvendig og blev ikke udført ved byggeriet af de øvrige jernskibe.

3-mastet skonnert ”Veset” var den første af Maskinfabrikkens jernskibe, der løb af stablen i Rønne 28. januar 1896. Veset blev minesprængt ved Drogden Fyr 28. september 1915 på en rejse fra København til Rønne med 78 tons soja. Besætningen blev reddet. Foto Bornholms Museum.

Jernskib nr. 2 "Freja" tomastet skonnert søsat 12. november 1896

Allerede i oktober, før det første jernskib var færdigt, besluttede bestyrelsen sig for at sætte det næste jernskib i værk: 2-mastet skonnert ”Freja” af Rønne. Det andet jernskib bygget på Maskinfabrikken. Var hjemmehørende i Rønne indtil det i 1972 blev solgt til en bornholmer i Californien. Senere kom det til Svendborg og er stadig sejlende. I 2010 kom Freia til Bornholm, da Bornholms Maritimhistoriske Forening, lejede skonnerten af de nuværende ejere.

Skonnert Freja på værft et sted i Danmark. Foto Bornholms Museum.
Freja, der havde stabelafløb den 12. november 1897, blev omgående sat ind i småskibsfarten mellem Bornholm og det øvrige Danmark. Freja fragtede fortrinsvis sandsten og granit fra Bornholm og almindeligt stykgods retur. Ikke mindst byggeriet af bl.a. Lillebæltsbroen og Storstrømsbroen i 30’erne gav Freja gode fragter. I løbet af 60’erne svandt markedet ind og Freja blev solgt og ombygget til passagerskib i begyndelsen af 70’erne og levede derefter en omtumlet tilværelse i Caribien og de indre danske farvande.

Ejerforhold. Iflg. Erik Pedersen og John Lau: Med sejl, damp og motor:
1896-1897 A/S Freia, Rønne, v. C.P. Bentzen, Rønne
1904 C.M. Schor, Rønne
1912: A. Pepke, Rønne
1914: O. Bidstrup, Rønne (fik motor maj 1921)
1932 Magnus Bidstrup, købmand, Rønne (jan 1939 motorgalease)
1962 Poul Bidstrup, købmand, Rønne
1970 Josefa Brucz, skibsfører, Rønne
1972 Jens Lund, St. Barnbara, California (søn af 66direktør Thorkil Lund), ombygget til udseendet fra 1897 i Rudkøbing. Hjemmehørende Panama.
? Svendborg.
?
2010 lejet af nuværende ejere af Bornholms Maritimhistoriske Forening,

Kommentar af Ivar Holm, januar 2013: I 1971 var ”Freja” ejet af Josafa Brucz. Tiderne var så sølle, at han sejlede skibet alene. Han behøvede derfor hjælp ved afgang og ankomst. ”Frejas” sidste rejse gik fra Stettin til Rønne med brændsel. Jeg var tolder i Rønne, og sammen med havnebetjenten fortøjede vi skibet ved Kulkajen. Herefter skulle ”Freja” sælges, og Josefa skulle på pension. Han havde reserveret en flaske snaps til lejligheden, og vi drak en kaffepunch i lukafet. Det var en noget bevæget oplevelse. Som jeg husker det, så var der kun elektricitet i lukaf og styrehus, der var stadig petroleumslanterner. Efter et godt stykke tid blev ”Freja” solgt og rigget om til sejldrevet charterskib.

Så holder vi mere af sådan et mandfolk: Skibsfører Hans Christian Hansen, ombord i "Freja" af Rønne. 1939. Er det mon "vores" Freja, jernskibet fra Bornholms Maskinfabrik fra 1896? Som de så flot har forsøgt at tage vare på i Nexø??

Jernskibe nr. 3, 4 og 5 ”Niels Jensen” til Svendborg 1898 og to stålpramme til DFDS

Foto: Opspantning på havnebeddingen i Rønne af det tredje byggede jernskib, ”Niels Jensen”. I baggrunden ses Toldkammeret fra 1896-1897, den ældre lodsvagt med udsigtstårn samt havnesmedjen til højre, den tilhørte Bornholms Maskinfabrik og benyttedes til arbejdet med jernskibene. Foto Bornholms Museum.
Skibsfører Hansen fra Svendborg henvendte sig i januar 1897 til Maskinfabrikken om bygning af et tredje jernskib. I marts var der også en henvendelse fra fiskere på Christiansø om bygning af en lille dampfiskerbåd. Der blev udarbejdet tegning og overslag til projektet, som dog aldrig blev realiseret. Det blev derimod jernskibet til Svendborg. Det kom til at hedde ”Niels Jensen”. Rederiet i Svendborg havde 2/3 af aktierne, Maskinfabrikken 1/3. Aktiekapitalen var på 37.000 kr.

Bornholms Avis 2. oktober 1898.

Foto: Jernskibe nr. 4 og 5 var to pramme til DFDS, ”DFDS 7” og
”DFDS 8”. Her ses DFDS 8 i Rønne Havn. Foto Bornholms Museum.

I april 1898 fik Maskinfabrikken en henvendelse fra De forenede
Dampskibsselskaber om bygning af to pramme á 32.500 kr. pr. stk. Byggeriet blev accepteret og sat i værk i juni samme år. Indimellem havde man henvendelser om bygning af andre skibe, således at der nu
syntes at være god gang i skibsbyggeriet.
Som man ser herunder blev den ene af prammene søsat 29. november 1898.

Bornholms Avis 28. november 1898.

Til højre. Bornholms Avis 29. november 1898.

Jernskibe nr. 6, 7, og 8 "Kirstine Jensen", "Herman" og "Sophie"

I februar 1898 blev der skrevet kontrakt om bygning af endnu et skib
(skib nr. 6, ”Kirstine Jensen”) søsterskib til ”Niels Jensen” til rederiet N. Jensen & Co., Svendborg, og allerede i april samme år blev man enige om bygning af en jernskonnert til P. Berg i Nexø, også af samme type som
”Niels Jensen”. (Skib nr. 7, ”Herman”).   

1898 var alt i alt et godt år, for i oktober underskrev man en kontrakt med skibsreder Lauridsen,  Ærøskøbing, om bygning af skib nr. 8, ”Sofie”. Hun blev afleveret året efter. Rederiet var tilfreds og takkede bestyrelsen for godt leveret arbejde og god behandling. 
Men - ”Herman” sank under en orkan ved Shetlandsøerne i februar
1900. Besætningen på seks mand blev reddet på mirakuløs vis.

Jernskib nr. 9 "Karen" af Nexø søsat 5. november 1901

I juli 1900 bestilte P. Berg i Nexø endnu en 3-mastet skonnert – i stedet for det forliste skib - skib nr. 9, ”Karen” til 59.000 kr. Den skulle leveres 1. juni 1901. På fotografiet herover er det jernskibet ”Karen”, Maskinfabrikkens niende skibsbyggeri, der løber af stablen i Rønne 5. november 1901.

Karen i Rønne Havn 5. november 1901. Foto Bornholms Museum.
Skibet strandede samme år ved Teglkås, blev slæbt til tørdok i Nexø, hvor
fabrikken i januar 1902 påtog sig at reparere det. I 1912 blev hun solgt til Finland, kom senere tilbage til Rønne, men blev afhændet igen i 1925 til Skillinge.

Karen af Nexø, som var bygget på Bornholms Maskinfabrik og søsat 1901. Fotograferet ved indsejlingen til le Havre i Normandiet. Omkring 1905-1910. Mit billede er fotograferet som en slags skibssouvenir i Le Havre og monteret på  det grønne, fortrykte karton. Og så sikkert solgt til hvert af besætningsmedlemmerne på skibet.

I 1991 blev ”Karen” købt til Esbjerg, men blev kondemneret året efter. Stævnen blev dog sat op ved Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum, så lidt af Karen er dog bevaret. Samling avk.

Jernskib nr. 10, "Caroline Koch" søsat 1902

Tremastet jernskonnert, "Caroline Koch", bygget på Bornholms Maskinfabrik, blev leveret til Marstal i 1902. Her formentlig netop søsat og klar til afgang ved det man dengang kaldte "Kaolinkajen", senere "Øernes Kaj", med den gamle, endnu uombyggede Rønne Kirke i baggrunden. Maskinfabrikken byggede 12 jernsejlskibe i årene 1895-1903. Læs og se historien HER. Fotograf muligvis Th. Yhr, foto Bornholms Museum/Erindringscenter Bornholm.

Jernskonnerten "Caroline Koch" blev leveret til Marstal i 1902. Her forlader den Rønne - man ser Kapelvejs huse i baggrunden. Billedet tilhører Erik Munck. En søfartskyndig kommentar til billedet: Det er lidt morsomt med disse falske kanonporte i skanseklædningen. Skibet er under en manøvre, agter ser det ud til at være fortøjet i en bøje, medens der bliver slæbt i en trosse i stævnen. (Ivar Holm).

Måske fornemmer man, at det begynder at gå lidt dårligere for fabrikken, som er nødt til at investere i aktier i flere af de skibe man har bygget: ”Veset”, ”Freja”, ”Niels Jensen” og ”Herman”. Da Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening forlangte lønforhøjelse med et timetillæg på 3 øre, meddelte bestyrelsen, at det kunne man ikke bevilge og at man ville nedlægge skibsbyggeriet, hvis kravet fastholdtes. Så var den potte åbenbart ude!

Men til alt held for fabrikken – og de ansatte - bestilte agent O.H.
Petersen fra Marstal en skonnert – skib nr. 10 - ”Caroline Koch”
til en pris af 72.000 Kr. Fabrikken sluttede kontrakt i juli 1901 og skibet blev leveret i foråret 1902. I årenes løb havde der været mange forespørgsler om bygning af forskellige skibe, som dog af flere grunde (eller én - økonomien)  ikke blev realiseret.

Jernskib nr. 11, barkentine ”Johannes” søsat 1902

Herover ses ”Johannes”, der løber af stablen i Rønne Havn i 1902. På  billedet til højre ses ”Johannes” i Rønne Havn med Kastelstårnet i baggrunden. Foto 1902. ”Johannes” blev i 1917 solgt til Norge. Bornholms
Museum.
3-mastet barkentine, ”Johannes” blev bygget 1902 til aktieselskabet Rønne  Sejlskibsrederi A/S, under ledelse af C.P. Lund. (Skibene var opkaldt efter tidligere ejere af Store Munkegård i Aaker, kammerråd Johannes Kofoed og hustru Marie, der havde interesser i skibene.)

Det var de sidste to jernskibe, der blev bygget i Rønne, skib nr. 11 og 12, ”Johannes” og ”Marie”, og de blev bestilt af ”Rønne Sejlskibsrederi”. Fabrikken måtte acceptere at tegne aktier i dem begge. ”Johannes” blev bygget for 75.000 kr. Af bestyrelsesreferaterne fremgår det, at kaptajn Larsen skulle være skipper og C.P. Lund korresponderende reder. "Johannes" skulle leveres 1. december 1902.

Jernskib nr. 12 barkentine ”Marie” søsat 1903

3-mastet barkentine ”Marie” bygget i 1903 til aktieselskabet Rønne
Sejlskibsrederi A/S, under ledelse af C.P. Lund. Stateligt skib – det sidste
jernskib bygget i Rønne. Men ”Marie” fik en sørgelig ende: ”Hun” blev solgt til Stubbekøbing i 1916, men sænket i december samme år af en tysk ubåd ved Isles of Scilly ved det sydvestlige England. Besætningen blev heldigvis reddet. Foto Bornholms Museum.

Dette noget skrammede stereobillede er fra en registrant, udarbejdet af  
”Stereoskopklubben” i Danmark. Billedet forestiller søsætningen
af ”Marie”. Det foregår i Rønne, skorstenen er ikke til røgning af sild, men enten en smedje eller til kogning af tjære. Den store bygning med det valmede tag er Amtsforvaltergården, nu kaldet Søgården. Bag på stereobilledet er trykt: Bornholms Amatør & Prospektforretning, Rønne. Fotograf Chr. A. Møller. Fra Sct. Mortensgade, en flittig Rønne-fotograf.
Bornholms Maskinfabrik udviste et imponerende  gåpåmod, når man så sent trodsede dampskibstrafikken og satsede på sejlskibe. Måske hang det også sammen med kulpriserne?

Herunder:  barkentinen Marie af Rønne. Bygget af jern på klink i 1903 af
Bornholms Maskinfabrik i Rønne. Den sidste af i alt 12 jernskibe. Solgt 1916 til Stubbekøbing. Bidstrups Glaspladesamling. Samling nhl.

I 1900 blev jernbanen mellem Rønne og Nexø anlagt. Bornholms   Maskinfabrik havde haft nogle store ordrer på jernbanen, hvilket formentlig har betydet, at det mindre rentable skibsbyggeri var trådt noget i baggrunden. Men da man ikke fik arbejdet på nogle jernbanevogne i december 1903, måtte man afskedige en del skibssmede. Året efter konstaterede bestyrelsen, at det var ugunstige tider med hensyn til skibsbyggeri og man besluttede at nedlægge den del af virksomheden indtil videre. Et lille efterspil fik skibseventyret dog. I marts 1905 gav man tilbud på to mudderpramme til Rønne Havn. De var på hver 15 tons og kostede 3.450 kr. De blev anvendt i en årrække ved udvidelser og forbedringer af  havnen. På et tidspunkt blev de kasseret og indgik i bygningen af Nordre Bølgebryder. Prammene havde ikke særlig stor tonnage og blev derfor ikke optaget i skibsregistret. Derfor optog fabrikken dem heller ikke på listen over jernskibe bygget i Rønne.

At det overhovedet kunne lade sig gøre at bygge sejlskibe mellem
1895 og 1903 er i virkeligheden i sig selv et eventyr. Sejlskibsæraen var  
definitivt slut, allerede da man begyndte. Derfor blev det aldrig en god
forretning. Og bygning af de nye dampskibe turde man ikke indlade sig 
på. Endnu i dag har vi et minde om den tid. Det er Havnesmedien på
Rønne Havn, som tilhørte Maskinfabrikken. Her var der i knap ti år en livlig arbejdsplads med bygning af jernsejlskibe som den vigtigste opgave.

Notatet til venstre er udfærdiget af Mathias Bidstrup i hans senere år.
Han har - ud fra hukommelsen åbenbart - forsøgt at sætte årstal på færdiggørelsen af de enkelte skibe, der blev bygget på værftet.

At han har interesseret sig for det, skyldes dels hans historiske interesse for byggeri af forskellige karakter på Bornholm i hans senere år, byggeri han ofte selv havde stået for.

Dels at Mathias Bidstrup selv havde aktier i Bornholms Maskinfabrik, og på den måde har været særdeles engageret i jernskibsbyggeriet i Rønne.

Hans liste er ikke rigtig, han mangler Herman (Hermann). Til gengæld omtaler han en kranpram til Rønne Havn (den var ikke så stor, var ikke med i skibsregisret og blev derfor ikke regnet som hørende blandt jernskibene.

"Dampskibshaveristen Paulines ombygning" er en ny oplysning - måske et af Maskinfabrikkens sidste arbejder med skibe?

Bornholms Ø-arkiv, 2004-28.