Grønnegade, Lybækkerlængen. Fredet 1954.
HJEM, tilbage til siden om Grønnegade HER. 
Lybækkerlængen i Grønnegade i Rønne. Foto 1890erne-o. 1900, Th. Yhr. (Glaspladen 18x24 er bevaret, Bornholms Museum). Det er interessant at sammenligne de to meget professionelt optagne billeder (Hugo Matthiessens herunder). Præcis samme vinkel, men der er ca. 20-30 års forskel mellem billederne. Der er ikke sket noget væsentligt med Lybækkerlængen, men de to fag inden den højre trappe er ombygget, fra en bindingsværksfacade til en grundmuret facade med samme, gennemgående vinduesgesimsbånd som på nabohuset, som det vel er blevet en del af. Og så er der elmast på hjørnet i 1922 forstås.
Grønnegade 4, Lybækkerlængen. Den eneste bevarede boliglænge med dobbelte skråstivere og fodtømmer, som ellers kun ses i de bornholmske klokketårne. Navnet ”Lybækkerlængen” er nyere, idet man fejlagtigt har antaget, at ejendommen var fra Hanseaternes besiddelse af øen mellem 1525 og 1576. Længen er dog gammel. Der er et indskåret årstal 1699 i nordre gavl med gavlknægte - gavlknægtene bekræfter årstallet - og historien kan følges tilbage til slutningen af 1600tallet, hvor den velhavende og indflydelsesrige familie Rosman, med tyske aner, ejede en købmandsgård på grunden mellem Storegade, Grønnegade og Snellemark.
Gårdens sydvestligste længe var på 13 fag, svarende til Lybækkerlængen og den grundmurede ejendom ved siden af, som blev solgt fra i 1803 og indrettet til beboelse til urmager Bjerregrav. Imponerende har det set ud, når man kom fra havnen og så den store, fornemme bindingsværksejendom.  Fredet.
Foto Hugo Matthiessen, 1922. Bornholms Museum.

Lybækkerlængen er beskrevet af Bodil Tornehave 1982. (Herunder).

Fredningsmyndighedernes oplysninger om Lybækkerlængen.

Lybækkerhuset, Rønne. Storegade 19, Grønnegade
Bindingsværkshuset mod Grønnegade (1700-tallet). 
Fredet 1954.
​
Beskrivelse:
Lybækkerhuset ligger med facaden mod Grønnegade, men som baghus til en større og nyere grundmuret bygning mod Storegade, der ikke er fredet. Imellem de to bygninger er et gårdrum. Mod syd er bygningen sammenbygget med nabohuset, der ej heller er fredet. Mod nord er en mindre terrasse, der tilhører nabohuset. 

Lybækkerhuset er fem fag langt og opført i sort, opstolpet bindingsværk med rødkalkede tavl, hvilende på fodtømmer, der igen hviler på en kampestenssokkel, der er høj mod Grønnegade. Bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt, opskalket tag med helvalm. I rygningen sidder en skorstenspibe med sokkel og krave. I den østlige tagflade er to mindre jernvinduer. Mod Grønnegade er bindingsværket med skråbånd i undertavlene og hjørnestolpen på nordgavlen har udskåret gavlknægt. Nordgavlens bindingsværk har fodrem, synlig bindbjælke, hjørnestolper med konsolknægte, en midterstolpe samt under tagudhænget et stykke tømmer med årstallet 1699. Facaden er kalket i en traditionel jernoxidrød og tømmeret er sorttjæret. På østsiden er en nyere tofløjet port med ældre støbejernshængsler samt en nyere bræddedør. Vinduerne er nyere og med korspost mod Grønnegade og to- og trerammede på gårdsiden. Der ses på begge sidder etrammede vinduer. Både døre og vinduer er malet i en grøn nuance. 

Bygningen bliver brugt som opbevaring for Frelsens Hær, men i den nordlige halvdel har der været bolig, den er indrettet med køkken mod gårdsiden og stue mod Grønnegade. Den søndre del er et stort rum over to fag, en vognport, hvor der er en enkel ligeløbstrappe af træ op til det uudnyttede tagrum med understrøget tag. Der er ældre lodposter og loftsbjælker, men ellers fremstår det indre med nyere overflader.
​
Bygningshistorie:
Bygningen er opført omkring år 1700 og er formentlig den sidste rest af en stor købmandsgård, der lå på den sydlige del af arealet mellem Storegade og Grønnegade, hvor disse løber sammen i Rådhusstræde. Navnet lybækkerhuset har ikke noget med lybækkerne at gøre, men stammer fra begyndelsen af 1900-tallet. Ejer oplyser, at der har været rektorbolig, men siden 1950’erne har Frelsens Hær ejet bygningen, der ligeledes ejer forhuset mod Storegade.

Kilder: Bevaringsplan Rønne. Det Særlige Bygningssyns Sekretariat, 1967.
Rønne. Guide til byens historie. Robert Egevang og Johannes Thoms. Rønne Byforening. 1995
Bodil Tornehave. Lybækkerlængen. I: Fra Bornholms Museum, 1982.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig Lybækkerhusets beliggenhed på den brolagte Grønnegade, hvor den indgår i husrækken af både ældre og nyere bygninger og bidrager hermed til Grønnegades stemningsfulde gadeforløb.
​
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens bindingsværkskonstruktion med fodrem, skråbånd, gennemstukne bjælkeender og gavlknægtene, der vidner om at bygningen er fra 1700-tallet. Skråbånd var engang flittigt brugt, men ses i dag sjældent. Endvidere er den høje kampestenssokkel mod Grønnegade egnskarakteristisk og har kulturhistorisk værdi. Hertil kommer det ubrudte tag, der vidner om at tagrummet blev brugt til opbevaring. Tillige skorstenspiben i rygningen, da ildsteder var den eneste kilde til opvarmning og madlavning.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til beboelsesdelens klejne størrelse med køkken mod gårdsiden og stue mod Grønnegade, der vidner om datidens boligforhold. Hertil kommer de få bevarede ældre bygningsdele, der vidner om bygningens alder.
 
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens velproportionerede form samt til den høje kampestenssokkel, der giver bygningen en markant og robust udtryk. Hertil kommer bindingsværket og dettes farveholdning med sort tømmer mod røde tavl og dets snedkerdetaljer, herunder gavlknægtene, der giver det lidt upåagtede hus en elegant detaljering. Det ubrudte valmede tag giver en rolig afslutning, således at bygningen får et beskedent, men dog værdigt udtryk.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningen i bindingsværk med fodrem, skråbånd, hjørnestolper med gavlknægt og konsolknægtene, tømmeret med årstallet, den høje kampestenssokkel samt det opskalkede, ubrudte tegltag med helvalm og skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer den traditionelle materiale- og farveholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til opdelingen mellem vognport og beboelse samt boligdelens disponering med køkken mod gården og stue mod Grønnegade. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder loftsbjælker samt det traditionelle materialeholdning.