Storegade 42, Kommandantgården
Rønne. Kommandantgården. Oberst Posselts album, 1887. Bornholms Museum: 2610X03699. Fotograf: Gottlieb Støckel.
Beskrivelse af Kommandantgården fra Fredningslisten HER.
|
"Kommandantboligen", bestående af forhuset (1846-1847) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-1847) samt havehuset (u.å.) og bindingsværkmuren og kampestensgærdet mod Rosengade.
Fredet 1919. Udvidet 2003. Beskrivelse: Kommandantboligen ligger i det centrale Rønne på hjørnet af Storegade og Rosengade. Kommandantboligen udgøres af et trefløjet anlæg med sammenbyggede længer. De tre fløje og en garage danner rammen om en brolagt gårdsplads. Mod Rosengade er endnu en mindre gårdsplads, der er aflukket fra gaden af en bindingsværksmur - et væggered. Øst for gårdspladserne er en naturfredet have med garage og et havehus. Forhuset er grundmuret i én etage og er 15 fag langt med en tre fag bred midtrisalit og herover en gavlkvist. Gavlkvisten har frontispice. Gavlkvisten ligger højere end forhusets tagrygning og er således synlig fra gårdsiden, og hvor den har sortmalede vindskeder. Øverst indrammes gavlkvisten af et tandsnitsbånd under frontispicen, der langs taget har en profileret gesims med æggestav, der gentages under taget på flunkerne. Bygningen hviler på en høj, gråpudset sokkel og afsluttes af et halvvalmet, teglhængt tag, hvor der i den vestvendte tagflade er nyere tagvinduer. Facaden er gulpudset med en hvidpudset sålbænksgesims og hvidpudsede liséner ved hjørnerne og midtrisalitten. Facaden afsluttes af en hvidpudset sparrenkopgesims. Facaden er symmetrisk opbygget med en tofløjet, svagt tilbagetrukket, blåmalet fyldingsdør i midten, der indrammes af hvidtede liséner og en fordakning af sandsten, hvor matrikelnummeret er indgraveret. På lisénerne er Bornholms Værns våbenskjolde og to lamper. Foran døren er en tresidet granittrappe med et smedejernsværn. På gårdsiden er en nyere, hvidmalet fyldingsdør med et nyere, firdelt overvindue samt en kældernedgang. Vinduerne er nyere og firrammede med todelte underrammer. Der er enkelte nyere, torammede vinduer med en tværsprosse. Vinduerne er hvidmalede. I frontispicens front er et ældre, opsprosset og karakteristisk udformet vindue, hvorunder der er en blænding med årstallet 1846. Midt på frontispicen er en flagstang. I forhusets indre er en traditionel planløsning med en hall, der flankeres af de repræsentative stuer mod gaden samt i den søndre ende et kontor til kommandanten. En nyere, smal trappe, der ligger mod gårdsiden, fører til den delvist udnyttede tagetage, hvor der er flere værelser samt toilet og bad. I den uudnyttede del af tagetagen er der adgang til ”flagrummet” i gavlkvisten. Gulvene er nyere parketgulve, mens lofter og vægge er pudsede og hvidmalede. Der er bevaret flere ældre en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, fyldingspaneler og stuk. Den udnyttede tagetage har træbeklædte vægge og loft samt pladedøre. Den nordre længe udgøres af en tretten fag lang, sortopstolpet bindingsværkslænge, der mod øst er sammenbygget med en knap fem fag lang bindingsværksbygning, der er smallere end den øvrige længe. Den lange længe hviler på fodtømmer. Bag den nordre sidelænge er en lille teglstensbelagt gårdsplads, der indrammes af vestgavlen på den korte længe samt af et væggered mod Rosengade. På nordsiden, i den lille gård, er et lille udskud. Tavlene er rødkalkede. Taget er et helvalmet, næsten ubrudt tegltag med enkelte ældre ovenlysvinduer. På den lange længes nordside er en ældre, formentlig oprindelig, halvdør med originale beslag, låsetøj og et ældre overvindue. På sydsiden er en nyere, hvidmalet fyldingsdør med nyere firdelt overvindue. Mod syd er vinduerne nyere, krydspostvinduer med firdelte ruder i hver ramme. De resterende sider har nyere, torammede vinduer. Flere af vinduerne er med termoruder. Alle vinduer er hvidmalede. Den lille længe er som den lange, men med en grundmuret østre gavl, en høj sokkel mod nord og halvvalmet tag mod øst. Nordsiden indgår i væggeredet mod Rosengade. I vestgavlen er en nyere bræddedør. Mod sydsiden er en ældre, tofløjet fyldingsdør med tredelt overvindue. I østgavlen er en ældre, sorttjæret luge. Vinduerne er nyere, opsprossede og hvidmalede vinduer, og er enten torammede eller med krydspost. I det indre er længerne mod nord sammenbygget med forhuset. Det vestre af disse er disponeret med en fordelingsgang til værelser, bad og et køkken med tilhørende fadebur. Der er nyere parketgulve og pudsede lofter mellem synlige bjælker samt nyere brystningspaneler. Der er bevaret revle- og fyldingsdøre fra 1700-tallet med gerichter, låsekasser, greb og beslag. Den østre af længerne har tidligere været kontor med indgang fra sidehuset. Der er nyere parketgulve og listeinddækkede lofter. Dørene er nyere fyldingsdøre. Tagetagerne er uudnyttede. Den søndre fløj er en længere bygning, hvor den østre halvdel tilhører Hjorts Fabrik, og denne halvdel er ikke nærmere beskrevet i det følgende. Den vestre del, der tilhører Kommandantboligen, er ti fag lang og i bindingsværk som den nordre længe. Vinduerne er som den nordre længes. I den nordre tagflade er to pultkviste med opsprossede, torammede vinduer samt flere mindre tagvinduer. I midten af facaden er en ældre, grønmalet fyldingsdør med tredelt overvindue. Det indre er indrettet til kontorer, og er kendetegnet ved nyere parketgulve, ældre pudsede lofter mellem synlige bjælker, ældre og oprindelige brystningspaneler og flere ældre fyldingsdøre med greb, beslag og gerichter. Hoveddøren har ældre bukkehornsbeslag. En nyere ligeløbstrappe fører til den udnyttede tagetage, hvor der er et mødelokale. Havehuset er et fem fag langt bindingsværkshus lig de øvrige bindingsværkslænger. Nordgavlen er bygget sammen med kampestensgærdet mod Rosengade. Gavltrekanterne er grundmurede. Taget er ubrudt, halvvalmet og teglhængt. I sydgavlen er en midtstillet, tofløjet, nyere fyldingsdør med firedelt overvindue. Mod øst er en nyere bræddedør med et ældre klinkefald. I nordsiden er en nyere, traditionelt udført og sortmalet luge. Mod vest vender facaden ud mod en lille aflukket gård. Gårdsiden har en nyere port og døre. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte og torammede. Dog er der mod øst et ældre, torammet vindue med indvendigt jerngitter. Alle vinduer er hvidmalede. I det indre er en havestue mod syd og opbevaring og depot i den resterende del. Havestuen har nyere bræddegulv, bræddeloft samt synlige bindbjælker. Depotrummet har hvidkalkede vægge, hvoraf den nedre del af gavlvæggen udgøres af kampestensmuren mod Rosengade. Loftet er et bræddeloft med synlige bindbjælker. Bygningshistorie: Staten købte i 1844 ejendommen af købmand Winsløw som embedsbolig for chefen for Bornholms Værn, kommandant Oberst Peter Henrik Schøning, der var kommandant på Bornholm fra 1842 til sin død i 1866. Gården havde tilhørt den velhavende Rønnekøbmand Herman Bohn. Forhuset fra den oprindelige 1700-tals købmandsgård blev nedrevet i 1845, hvorefter det nuværende forhus blev opført i 1846-47. De oprindelige bindingsværkslænger blev bibeholdt og indrettet til administrationsbygninger. Kilder: Det gamle Rønne. Robert Egevang. Nationalmuseet. 1974. www.roennebyarkiv.com Rønne. Storegade 42. Kommandantboligen. Rapport af Niels Holger Larsen. 2001. Miljømæssig værdi: Den miljømæssige værdi ved Kommandantboligen knytter sig til ejendommen med forhus, sidelænger, havehus og have indrammet af væggared og kampestensgærde, der som helhed understøtter Rønnes gamle bystruktur og samtidig udgør et intakt og helstøbt kulturmiljø fra midten af 1700 og 1800-tallet. Bygningernes traditionelle materialeholdning og proportionering bidrager ligeledes væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde købstadsmiljø i Rønnes ældre bykerne. Der er endvidere særlig miljømæssig værdi ved indkørslens lidt skæve placering, der rager skråt ud i Rosengade, da den vidner om de oprindelige markveje, der førte fra byvangen på den anden side af Grønningen (Store Torv) til gårdene i Storegade og Grønnegade. Den skæve placering sikrede, at bøndernes vogne kunne komme fra markvejene ind på gårdspladserne."Kommandantboligen", bestående af forhuset (1846-1847) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-1847) samt havehuset (u.å.) og bindingsværkmuren og kampestensgærdet mod Rosengade. Fredet 1919. Udv. 2003. |
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til det samlede anlæg bestående af forhus, sidelænger, havehus, væggered, kampestensgærdet og den store naturfredede have, der er en velbevaret repræsentant for en kommandantbolig med administration for chefen for Bornholms Værn. Hertil kommer havens beplantning, herunder morbærtræerne, der var udbredte på Rønnes skipper- og købmandsgårde. Den kulturhistoriske værdi for forhuset knytter sig i det ydre til opførelsen i grundmur, hvorved det skiller sig ud fra resten af anlægget som en nyere tilføjelse fra 1800-tallet, hvor grundmurede bygninger vandt frem. Den symmetriske opbygning omkring gavlkvisten og de klassicistiske detaljer med liséner, korspostvinduer, sparrenkopgesims, sålbænksgesims og ellers friholdte murflader peger ligeledes på bygningens opførelse i 1800-tallet, hvor forhuset har været en prægtig bygning i gadebilledet. Hertil kommer den repræsentative facade med det markante indgangsparti, der adskiller sig fra den mere prunkløse gårdside, og vidner om vigtigheden i at ejeren præsenterede sin position også i bybilledet. Endelig har skorstenspiben i rygningen på den ubrudte tagflade kulturhistorisk værdi, da ovne og ildsteder var eneste kilde til opvarmning og madlavning, mens tagetagen blev brugt til opbevaring. Den kulturhistoriske værdi knytter sig for forhusets indre til den traditionelle planløsning med en hall, der flankeres af de repræsentative stuer mod gaden med fyldingsdøre, brystningspaneler og stuk samt et kontor til kommandanten. Ligeledes til gennemgangen til den nordre længe, hvor der var køkken og spisekammer og formentlig værelser til tyende. Den kulturhistoriske værdi for sidelængernes ydre knytter sig til deres konstruktion i egnskarakteristisk bornholmsk bindingsværk med rødkalkede tavl, dokker og løsholter og med gennemstukne bjælkeender, som blev brugt på Bornholm langt op i 1800-årene. De halvvalmede gavle understreger bygningens købstadspræg. De større vinduer og fyldingsdørene mod gårdrummet vidner om ombygningen i 1800-tallet, hvor de tidligere funktionslænger blev ombygget til administrationslænger for kommandantens virke, og dermed skulle have et mere repræsentativt udtryk og give mere lysindfald til kontorene. Hertil kommer lugen i gavlen på den nordre længe og den nordre længes ubrudte tag, der formidler tagetagens funktion til opbevaring. Den kulturhistoriske værdi knytter sig for længernes indre til nordlængens disponering med adgang fra forhuset til en fordelingsgang med værelser og køkken for enden med tilhørende spisekammer, der vidner om at dette var den tidligere domestikafdeling. Hertil kommer de bevarede ældre detaljer i alle tre længer, der alle vidner om bygningernes alder og ombygning i 1800-tallet. Havehusets kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til dets placering i haven, hvor det lå som et rekreativt opholdssted væk fra forhuset. Endvidere knyttes der kulturhistorisk værdi til bindingsværkskonstruktionen og dens indgåelse i kampestensgærdet, som det ses ved flere bygninger i Rønne. Endelig har vinduernes placering i den sydlige del samt fyldingsdøren i sydgavlen kulturhistorisk værdi, da de modsat revledøre og -porte samt vinduet med jerngitter i den nordlige del viser havehusets opdeling med en havestue mod syd og værksted- og udhusfunktioner mod nord. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til havehusets disponering med en havestue mod syd, hvor der er udgang fra gavlen til den store have, til udhus- og værkstedsfunktioner mod nord, hvor der er udgang til det lille gårdrum. Opdelingen aflæses også i rummenes interiører, hvor havestuen har bræddegulv, malede vægge og bræddelofter, har udhusdelen kalkede vægge, kampestensvægge og umalede bræddelofter. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi for Kommandantboligen knytter sig overordnet til det samlede anlæg og dets klart aflæselige bygningshierarki, hvor forhusets grundmurede og pudsede facade med frontkvist adskiller sig tydeligt fra de øvrige bygninger. Endvidere udgør forhuset en velordnet og herskabelig bygning med sin symmetriske komposition og de hvidtede, klassicistiske dekorationer. De øvrige bygninger bindes sammen til en karakterfuld helhed i kraft af de opstolpede tømmerkonstruktioner, den ensartede farveholdning og de mestendels ubrudte, teglhængte tage. Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til Kommandantboligen som en repræsentant for en tidligere købmandsgård omdannet til kommandantbolig med administration med forhus, sidelænger, havehus, bindingsværksmur, kampestensgærde og have med beplantning. Forhusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningen i grundmur med midtrisalit og gavlkvist, høj sokkel og halvalmet, teglhængt tag, skorstenspiben, facadens symmetri og dekorationer samt granittrappen med smedejernsværn. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder lisénernes våbenskjolde, lamper, vinduer og blænding med årstal. Endvidere kommer de traditionelt udførte bygningsdele og den traditionelle materialeholdning. Forhusets bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de ældre dele af grundplanen med hall, repræsentative stuer mod gaden og kommandantkontor samt flagrum i gavlkvisten og loftsrum i tagetagen. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, fyldingspaneler og stuk. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. Den nordre sidelænges bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bindingsværkskonstruktionen med gennemstukne bjælkeender, fyld- og fodtømmer, til det næsten ubrudte, teglhængte tag og til udskuddet på nordsiden. Endvidere til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder halvdør med beslag, låsetøj og overvindue, fyldingsdør, luge og ovenlysvinduer. Endelig kommer de traditionelt udførte bygningsdele og den traditionelle materialeholdning. I nordlængens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre planløsning med fordelingsgang, værelser, køkken, fadebur og tagetager med loftsrum. Hertil de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder revle- og fyldingsdøre fra 1700-tallet med låsekasser, greb og beslag samt gerichter. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. Sydlængens bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bindingsværkskonstruktionen med gennemstukne bjælkeender og fyldtømmer og til tegltaget med pultkviste. Til den ældre fyldingsdør med bukkehornsbeslag og overvindue, de traditionelt udførte bygningsdele samt den traditionelle materialeholdning. I sydlængens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre planløsning og de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder pudsede lofter, synlige bjælkelag, brystningspaneler, fyldingsdøre med greb, beslag og gerichter. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. Havehusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til konstruktionen i grundmur og bindingsværk med gennemstukne bjælkeender og fyldtømmer samt til det ubrudte, halvalmede tegltag. Hertil kommer de traditionelt udførte bygningsdele og den traditionelle materialeholdning. I Havehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre grundplan med havestue mod syd og opbevaring og depot i den resterende del. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer samt den traditionelle materialeholdning. |
Storegade 42. Bygget 1846 af kommandant Schønning som privatbolig, men kort tid efter overtaget af staten. Kommandantgården er et stort, trefløjet anlæg med sammenbyggede længer. Forhuset ligger med sin præsentable indgang ud til Storegade, på hjørnet til Rosengade. Det er grundmuret, 15 fag langt med en tårnagtig gavlkvist. Facaden fremtræder med lisener ved hjørner og på gavlkvisten. Facaden har en ”sparrenkop”-hovedgesims og under vinduerne en sålbænkgesims. Gavlkvisten dominerer facaden og tagryggen ligger højere end forhusets rygning, hvilket giver den en tårnagtige virkning. Gavlkvisten har en treløbstrappe i granit med smedejernsgelænder. Øverst i gavlkvisten anes en lille blænding med årstallet 1846 for byggeåret. På stedet her lå indtil 1848 en ældre bindingsværkslænge. Fredet, nu i privateje. Foto Hugo Matthiessen, 1922.
Oberstløjtnant i Bornholms Milits, Ridder af Dannebrog, (kaldes oberst, var aldrig kommandant). Hans Peter Marker, 1787-1881, fotograferet som 81årig i 1868. Foto Gottlieb Støckel. Kilde: Kabell: Fra Rønne Dilettantkomedie, Bornholmske Samlinger 1906. Bornholms Ø-arkiv, Zahrtmanns samling, ks. 13.
Kommandant Just Waagepetersen og dansk officer i 1946.
Kilderne til kommandantrækken - og meget kan man sige, men festlige og farvestrålende fremtræder de, trods de sort-hvide billeder! - er fra H.E. Skaarup: Bornholms Militære Domiciler 1986. Billederne fra Bornholms Museum og Det kongelige Bibliotek.
|
Derefter:
1946-1949 H.E. Christensen 1949-1954 S.C.R.C. greve Trampe 1954-1958 C.P. Thomsen 1958-1962 A.J. Mygind 1962-1966 E. Haarby Hansen 1966-1968 Aa. Sommer 1968-1971 N.E. Leschly 1971-1976 S.A. Larsen 1976-1979 I.E. Jersing 1979-198? B. Heiberg-Jürgensen |
|
1-6 bagerst:
1. Kaptajn Thorkild Rømer, Svanegård ved Svaneke. 2. Ritmester L.P. Olsen, Sæderegård, Klemensker. 3. Kaptajn H.C. Koefoed, Lauegård, f. 1869, chef for Bornholms Væbnings feltbatteri. 4. Ritmester Herman C. Koefoed, Koefoedsgård, Østermarie 5. Kaptajn Thorsen, Ellebygård, Nyker 6. Ritmester Kirketerp De fine blanke hjælme blev brugt af datidens dragoner. |
7-10 forrest:
7. Kommandant, oberst H.D. Pedersen, på Bornholm 1910-1916. 8. Fru Emma Marie Cathrine Koefoed, f. 1878, St. Almegård, etatsråd Niels Andersens datter. 9. Sandsynligvis kommandantens frue. 10. Kaptajn Niels Christian Koefoed, St. Almegaard. F. 1869 på Langemyregård i Aaker. Fotograferet i Kommandantgården 1910 og må være taget umiddelbart efter oberst H.D. Petersens tiltrædelsesmiddag for en del af officerskorpset. Bornholms Ø-arkiv. |
Kommandantgårdens nordre og ældste fløj set fra gårdsiden. Gårdens tre fløje danner en stor gårdsplads med brolægning. Ud mod Rosengade
findes en mindre gårdsplads, aflukket med et væggered mod gaden. Ud mod Rosengade ligger også et havehus, der adskiller den store gårdsplads mod vest med en af Rønnes største byhaver mod øst. Hele anlægget er stadig bevaret. Haven er naturfredet. Foto Hugo Matthiessen, Bornholms Museum.
findes en mindre gårdsplads, aflukket med et væggered mod gaden. Ud mod Rosengade ligger også et havehus, der adskiller den store gårdsplads mod vest med en af Rønnes største byhaver mod øst. Hele anlægget er stadig bevaret. Haven er naturfredet. Foto Hugo Matthiessen, Bornholms Museum.