Speedway på Rønne Stadium 1947
Billedtekster til speedway 20. juli 1947: Billederne i denne mappe er alle optaget af min far, daværende politibetjent Harry Aksel Nørgaard, og stammer fra et speedwaystævne, der blev afholdt 20. juli 1947 på Rønne Stadion. Billedteksterne er hans, og mine tilføjelser er sat i kursiv.
Østrup, den 8. oktober 2019, Poul Broe. |
”Den 20. juli 1947 blev der afholdt motorløb på Rønne Stadion. Der var indbudt tre københavnske kørere. De havde en mægtig fin teknik i svingene. De vandt da også alt, hvad de deltog i, dér kunne vi andre slet ikke være med.”
Så vidt jeg husker fra min fars fortællinger, kørte de speedway i Bornholms Motor Sport med de motorcykler, de brugte til daglig. Udover min far kender jeg kun navnet på én mere, nemlig kørelærer Poul Møller, der ligesom min far kørte på Nimbus. Billederne kan sagtens også være af bornholmske kørere. |
Frits Holst, København, BSA.
Henning Rasmussen, Nimbus.
|
Otto Clausen (7) på Norton og N. Jørgensen (12) på BSA
|
Anker Jørgensen, AJS
|
R. Gronemann på sin Victoria. Han var en hel dødsrytter at se på.
|
Frits Holst, BSA, og flere andre.
|