Krydset Østergade - Søndergade - lige efter bombardementet i 1945.
Jens Hansen beretter. Forleden hvor jeg skulle se noget i Østergade, kom jeg forbi det sort/hvide billede af krydset med Søndergade. Det billede må være taget efter bombardementet. Huset nr. 46 mangler og det står i vejviseren 1946 som bomberamt På nordsiden anes noget lyst, der må være rester af de bomberamte huse nr. 21-23-23 tilhørende henholdsvis sadelmager Brandt, enkefru Bodil Espersen og enkefru Jørgine Larsen. Endnu i 1947 er husene nr. 21 og 25 beboede. I Skatte- og Adressebogen for 1948 er ingen af de tre huse beboede. Formentlig revet ned for at give plads til det nye Brandts Bolighus. Vinduet i Tegne og Vævestuen mod Rønne Radio Teknik tyder også på den senere datering af billede, da det viser en typisk at fylde en vinduesåbning på, hvor man manglede store ruder efter bombardementet. Man tog en så stor rude man kunne få og resten fyldtes ud med brædder.
|
Sofie Anker. Skiltet over døren må være genbrug fra St.Torvegade. Under opslaget Storegade 25 står der, at søstrene flyttede til Rønne i 1937, men Skatte og Adressebog for 1935 har dem som boende St. Torvegade 38. Det samme gør en artikel i Bornholmske Samlinger III bind 7 p 152. Her boede de sammen til 1942 hvor Helga dør. Sofie bor der fortsat til 1944. For 1945 har jeg ingen oplysninger om, men 1946 og 1947 er forretningen i Søndergade og 1946-1948 bor hun Møllegade 52. I Vejviseren1948 er vævestuen i Storegade, men efter Skatte og Adressebog bor hun fortsat i Møllegade. Fra 1949 er adresserne de samme. I annonce i Jul Paa Bornholm for 1976 fremgår det at vævestuen er et Aps. I efteråret 1977 ekspederede hun mig i butikken.
Hun boede sine sidste år på kapelvej (hvor jeg besøgte heden (avk). |