Linds Skibs- og Baadebyggeri på havnen i Rønne fra 1918
"John" af Rønne under bygning på Chr. Linds skibs- og bådebyggeri på Rønne Havn. Foto H.P.Holm, 1919.
På Havnepladsen i Rønne har der været bygget skibe i stor stil fra 1835, hvor Søren Peter Bech begyndte en stor karriere som skibsbygger. Han havde flere efterfølgere (se HER) men sidste skibsbygger var Christian Lind fra Svaneke, som overtog værftet i 1918. Første år byggede han den tremastede skonnert "John" (ses herover) det sidste større træsejlskib og det sidste større skib i det hele taget, som blev bygget på havnen i Rønne. "John" var på 70 registertons og havde en 75 hestekraft-motor. Reder var konsul Hintze. (Kilde: K. Thorsen, Rønne Søfarts Historie, 1939).
|
Havneforholdene i Rønne kan være svære at få styr på for os ikke fagfolk. Især fordi der er bygget så meget om - hele tiden og altid. I dag kan vi næsten ikke forestille os, at der har været et stort og betydningsfuldt skibsbyggeri, hvor i dag Munch Petersens Vej "drøner" gennem havnen. Jeg vil prøve - hen ad vejen - på "byarkivet" at illustrere havnens udvikling i kort og fotos. Jeg har fundet nogle billeder af en søsætning,
fra 1940erne (?). Nybygning på Christian Linds Bådebyggeri på Havnen i Rønne. Man ser Havnesmedjen lige bag båden. Husene i Havnegade lige bag ved er revet ned. Bornholms Museum. (Foto herunder). |
Til de større skibe, bygget hos Chr. Lind, hørte fiskekvasen"Agnes" til N.M. Jensen, Rønne.
Kvasen, der blev indregistreret som RØ 71, var på 32 brt. og fik en 45 hestes motor. Den blev bygget 1927, men allerede 1934 solgt til Polen. Kilde: Bornholms Tidende, 7.7.1979. |
Billederne viser tre stadier af dens tilblivelse (der findes flere billeder af byggeriet). "Agnes" var ligesom senere "Starnia", tegnet af skibsbygmester Svendsen fra Holbæk, som Lind havde arbejdet sammen med i Frederikssund. Klar til søsætning kostede den, uden motor og andet udstyr, 11.000 kr. Kvasen var iøvrigt så stor, at slæbestedet ved søsætningen måtte gøres mindre brat, men det klarede man ved at opbryde brolægningen.
|
I følge K. Thorsen, Rønne Søfarts Historie, 1939, byggede Chr. Lind mange rødspættekuttere fra 1920erne, både til hjemlige og fremmede fiskere.
Arkivalier på Bornholms Museum:
BM 740a1: Regnskabsbog over reparationer af skibsbygmester Christian Lind. 1929-1936.
BM 740a3: Fortegnelse over fiskekuttere bygget på Rønne skibs- og bådebyggeri i Rønne 1924-1949.
Fortegnelse over fartøjer bygget af Chr. Lind. Fotokopi af bådebyggeriets samlede arbejdsstyrke i 1929.
Information om "Haabet" af Svaneke. Avisudklip: "En stolt Rønne-skude". Det gamle bådebyggeri, Værkstedsbygningens opførelse.
BM 740a1: Regnskabsbog over reparationer af skibsbygmester Christian Lind. 1929-1936.
BM 740a3: Fortegnelse over fiskekuttere bygget på Rønne skibs- og bådebyggeri i Rønne 1924-1949.
Fortegnelse over fartøjer bygget af Chr. Lind. Fotokopi af bådebyggeriets samlede arbejdsstyrke i 1929.
Information om "Haabet" af Svaneke. Avisudklip: "En stolt Rønne-skude". Det gamle bådebyggeri, Værkstedsbygningens opførelse.
Rönne Skibs- og Baadebyggeri. Chr. Lind. Billedet er fra slutningen af 1940erne (der er en bunker på pladsen foran bygningen). Her er havnens gamle begovn stadig bevaret. Pladsen blev ryddet, da man byggede en servicestation på stedet i 1956. Billedet tilhører Jens Rehfeld, Erindringscenter Bornholm.