Udsigter fra kirketårne og høje bygninger i Rønne
Østergade set fra Skt. Nikolai Kirkes tårn, ca. 1915. Foto Bornholms Museum. Klik på billedet for større billede.
Billedet er uden tvivl taget da Skt. Nikolai Kirke blev ombygget 1915-17 . Man kunne nævne mange spændende detaljer, men klik billedet større, kopier til egen computer og gå på opdagelse i billedet, hvor der er mange detaljer. Foto Bornholms Museum, glasplade 13x18 6338.
Billedet er uden tvivl taget da Skt. Nikolai Kirke blev ombygget 1915-17 . Man kunne nævne mange spændende detaljer, men klik billedet større, kopier til egen computer og gå på opdagelse i billedet, hvor der er mange detaljer. Foto Bornholms Museum, glasplade 13x18 6338.
Udsigt fra det nybyggede kirketårn omkring 1920. Mod nord, med bl.a. Handelsbanken i Pistolstræde og Kikkenborgen på Navigationsskolen i Tornegade. Mon ikke det er Kirkepladsen forrest - Ukendt fotograf, Bornholms Museum.
Billedet her er optaget af fotograf og maler Erik Pedersen i Rolighedsgade, Rønne. Han var en rigtig dygtig fotograf og især kendt for sin store viden om søfart og skibe - som han udgav flere bøger om. Her er det udsigt fra Rønne Kirke 1951. Set ned mod Store Torv med den ny Sparekasse. Provstegade, Pistolstræde, Snellemark - et efterkrigsbillede. Evald Jensens samling.
Udsigt fra kirken mod øst med Metodistkirken i Østergade og kirkens egen tagrytter. Rønne Kirke blev ombygget 1915-1918, arkitekt Hans Chr. M. Steen og Metodistkirken blev bygget færdig i 1917 - arkitekt Ove Funch-Espersen.
Udsigt fra Teknisk Skole, 1920erne (?). Den højre skorsten tilhører Andelsmejeriet på Knudsvej. Den firkantede bygning midt i billedet med det høje tag med skorsten er badeanstalten til Elværket i Lille Madsegade, som ses til højre. Bornholms Ø-arkiv.
Udsigt fra Teknisk Skole o. 1920, igen med mejeri og Elværk.
Udsigt fra Teknisk Skole mod Lille Madsegade, telefontårnet i Lille Ellekongstræde, Metodistkirken og Rønne Kirke. Bemærk røgen fra de mange erhvervsskorstene. Foto 1950erne (?). Ukendt fotograf. Bornholms Museum.
Udsigt fra kirketårnet mod Kanondalen i 1920erne. man har netop påbegyndt anlæggelsen af Sydhavnen og Munch Petersens Vej.
To af Erik Pedersens fotos, udsigter vist fra Valgmenighedskirken i Sct. Mortensgade (?). Erik Pedersen holdt meget af at kravle op på høje steder - og fotografere udsigter. Bornholms Museum har hans store fotosamling.
|
Et billede taget fra en lidt usædvanlig vinkel, og lidt skævt. Det er fotograferet fra taget af Posthuset - og må altså være fra 1909-10, hvor Posthuset blev bygget. Fotografen, som vi ikke kender, har set mod nord - i baggrunden ses Teknisk Skole og Valgmenighedskirken - den høje skorsten er til mejeriet Godthåb, og i forgrunden er det keramikfabrikken Michael Andersen, med høje skorstene til ovnene. Bornholms Ø-arkiv.
Mejeriet Godthåb lå tidligere på Knudsvej og Bornholms Margarinefabrik på Godthåbsvej. Mejeriet Godthåb flyttede i 1951 ud på Almindingsvej (ja men først etablerede man sig på Knudsvej for først i 1951 at flytte ud på Almindingsvej. |