Nørrekaas - Nørre Kaas - Nørrekås

Kig ned ad Silkegade mod den lille fiskerihavn Nørrekås med røgeriet ude på molen. Fiskeren er ved at tørre sine garn på hegnet ind til
haven. Fotograferet før de russiske bomber ødelagde havnen og røgeriet i 1945. Jørn Kjøllers samling.
Min bedste (og helt suveræne) kilde til Nørrekås' historie, er et lille hæfte: Nørrekås fra fiskerleje til lystbådehavn af O. Hansen med et kapitel af Ejnar Kjøller om fiskeri fra Nørrekås, 1967. Se HER.

I 1927 fik Nørrekåsfiskerne byrådets tilladelse til at opføre det røgeri, vi ser på billedet. Men 8. maj 1945 faldt der en bombe i stenmuren, blot 15 meter fra røgeriet. Det blev fuldstændig ødelagt. På et møde besluttede fiskerne, at man ikke ville genopbygge røgeriet. Der var efterhånden færre og færre fiskere i havnen, da kun 12 fiskere tilbage. Så i 1947 overtog Rønne Havn Nørrekås Bådehavn. Med den klausul, at de fiskere der var i gang kunne fortsætte, men der måtte ikke komme nye til. Nørrekås skulle være lystbådehavn. Sidste fisker lagde op i 1984. 

Fiskerne i Nørrekås fik, med god støtte fra adjunkt og medlem af borgerrepræsentationen i Rønne, Georg Hasselriis og under ledelse af fisker Niels Holm, deres første havn i 1842. Indtil da var havnen blot en gammel "mur", sat af store sten ud for kysten. I 1837 gav øens kommandant, Povl Magnus Hoffmann, dem tilladelse til at bruge en gammel skanse eller batteri, der lå lidt nord for Nørrekåsgade. (Batteri fra 1806-1807, bestykket med to stk. fempunds kanoner (Skaarup)). Arbejdet de kommende år bestod da i at forbedre "muren" ved at ramme pæle ned og og køre flere sten til. Det ser ud til at man i 1842 har været alle mand af huse og fået uddybet havnen og sat ekstra "Stendæmninger og Bolværker". Det kostede 336 rigsbankdaler, 5 mark og 4 skilling at få etableret en brugelig havn - med plads til 40-50 fiskerbåde.

På billedet til venstre, et maleri af apotekerfruen Marie Daugaard fra 1868, ser man midt i billedet en stendæmning vinkelret på kysten. Det var starten på Nørrekås Bådehavn. Billedet viser kysten nord for Rønne Havn. Maleri på Bornholms Museum.

Når man ser på Marie Daugaards maleri er det påfaldende, hvor mange store sten der er i havet. Ejnar Kjøller fortæller o. 1960, at de mange sten, må være sunket eller havet steget. Fiskerne i Nørrekås havde navne til alle større sten, de kendte dem som deres egen bukselomme og de store drenge vidste hvor de kunne fiske ål.
At kysten har ændret sig markant skyldes måske de mange opfyldninger, der er sket ved Rønne Havn. Det flade vand som man ser på maleriet kaldtes "Morjan". Det blev fyldt op i forbindelse med jernbanebyggeriet og her byggede man Rønne H. Siden da er havnearealet næsten konstant udvidet mod vest.

Kortet til venstre er et udsnit af Trap-Bornholm kortet af Rønne fra 1872. Man må vel tolke tegningen sådan, at den gamle mur er havnens nordlige mole. I årene efter 1842 indtil 1872 (hvor også Nørrekås blev ødelagt af den voldsomme stormflod, der især hærgede Bornholms nord- og østvendte kyster) udbedrede man Nørrekåshavnen hvert år. Fiskerne fik lån fra forskellige banker og institutioner, bl.a. Marie Kofoeds legat.
Stormfloden ødelagde den havn vi ser på kortet, og i 1873 og 1874 blev der bevilget ialt 750 rigsdaler til reparation og genopbygning af havnen.

Båden til venstre er den svenske vragege "Gedna" fra Hällevik i Sölvesborg tolddistrikt. Fiskere i eger (særlige fiskefartøjer med råsejl) fra Blekinge i Nørrekås, 1870erne. Fiskerne i Nørrekås beklagede sig over de svenske fiskere, der dumpede priserne på sild. Stereobillede af Gottlieb Støckel. Billedet er kopieret efter en (nu forsvundet) glasplade. For at kunne se billedet i stereo (3D), skulle de to næsten identiske billeder monteres (modsat af det man ser her) på et stykke karton. Og så skulle man selvfølgelig bruge en stereobetragter. Foto G. Støckel. Bornholms Museum.

Nørrekås bådehavn ca. 1905-1906 med fiskere, deres koner og hjælpere.
1. Peter Hansen, bestyrer for Fiskehandler Jensen
2. Madam Jørgensen
3. Jørgen Jørgensen
4. Madam Mortensen
5. Peter Mortensen
6. Anna Nielsen. madam Nielsen
7. Carl Storck
8. Christian Andersen
9. Laurits Holm
10. Madam Holm
11. Andreas Christensen
12. Madam Sommer
13. Skomager Schou
14. og 15. To drenge

I følge oplysninger på billedet var båden i baggrunden dels rigget til med gaffelsejl, dels med sprydsejl.

"Først omkring 1900 kom "pilletrauet" - som vi ser her - til Nørre Kaas, før den tid bandt man en stage til masten, over hvilken garnet blev hængt under pilningen; begge pillemaader ses paa billedet."

Fotografiet er optaget P. Müllers eftf., Augusta Schou, Lille Torv, Rønne.

Originalbilledet findes på Bornholms Museum, BM 2610x12176.

Foto Augusta Schou, o. 1905-1906. ES.

Rønne. Et pragtfuldt billede! Vi er i Rønne, ved Nørrekaas, og det er vel fiskerne, der er blevet foreviget? I baggrunden er det jernbanebommene, for toget kom jo forbi her, når det skulle til Nexø, Allinge eller Gudhjem. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.
Jørn Kjøller (fra Nørrekås) fortæller, at det lille hus med cyklerne var fiskernes mødested. Her jeg tit været nede sammen med min bedstefar, fisker Peter Andreas Kjøller fra Lille Søstræde. IMG 0001. Se mange flere billeder af Kaare Rasmussen HER.

Jeg har fået et dejligt billede fra Nørrekås til Byarkivets hjemmeside. Det forestiller fotografiets indehaver, Bent Nielsens, tipoldeforældre Rasmus Andersen og hustru Elisabeth Sophie Hansdatter med tre af deres børn fem børn ved Nørrekås. Bemærk Nordre Badehus i baggrunden. (Horisonten er ikke hvad horisonter elles er, men hvis vi retter det op, forsvinder for meget af badehuset). Årstal? Omkring 1920?

Dette er sladrebænken i Nørrekås. Under "Arbejderbladets" plakat. (Niels Chr. Pihl fra Rønne har spurgt, om man mon kan skaffe navnene på de sidste fire på dette billede - og er de andre korrekte?) Fra venstre forrest: ? - (med cykel) ? - Keld Andersen, Alling Andersen, Willy Pedersen, Thor Kofoed, Thor Olsen og Jens Stenberg. Bagerst fra venstre: Otto Poulsen, Nikolaj Hansen ? - ?.

Hans Bendtsen Ja. Thor Kofoed var "Rita,"s mangeårige ejer. Han solgte de fleste fisk levende fra dammen (sumpen) i båden til folk fra byen som kom på Nørrekås for at købe fisk. Han leverede resten til Sydhavnens Fiskesalgsforening, som han var medlem af. Når vi knægte blev sendt rundt for at opkræve medlemskontigent og kom hos ham, havde han en hel skuffe fuld med afregninger. som han ikke havde åbnet endnu og fandt en der passede sådan ca. på beløbet. Det krævede ellers mod af os knægte fra Søndre Bådehavn at vise os på Nørrekås. Kom man ene, kunne man risikere at få bank af rødderne dernede ;-)

Røgeriet på Nørrekaas. Foto G. Kjøller. Bornholms Museum.

Panoramabillede, Nørrekås. Foto fra Rønne Kommune. O. 1970 (?). Bornholms Museum

Nørrekås, fotograferet fra Nørrekås Havn ind mod Rønne Havn. Foto o. 1905-1910, Chr. A. Møller, Sct. Mortensgade.

Foto Bornholms Museum.

Nørrekaasegade, Nørrekåsgade, set fra Bådehavnen, første hus til højre var familien Holms gennem flere generationer (vognmand Holm). Huset til venstre tilhørte fisker Niels Holm, her var beværtning fra 1865 til 1912. Beværtningen blev kaldt "Cilia" eller "Dæijn søda syppijn". Postkort, Bornholms Museum.

2. marts 1899 begyndte Den Bornholmske Jernbane sit arbejde på Nørrekås. Der blev kørt fyld tværs over havnepladsen og 20. april 1899 kunne man se det første lokomotiv køre over Nørrekås med arbejdsvogne. Her er toget til Nexø kørt fra Rønne H og passerer Nørrekås Bådehavn. Foto taget kort efter 1900, hvor jernbanen åbnede. Bornholms Museum.

Isproblemer i Nørrekaas. Foto Georg Kjøller, 1940erne (?). Bornholms Museum.

Nørrekås 1964, foto Bjarne Ilsted Bech.

Nørrekås med Rita. 1960erne. Ukendt fotograf. Bornholms Museum.