Østre Anlæg eller Rønne Bypark - hvor nu Biblioteket og det ny Rådhus er bygget

Bevæger man sig op ad Sct. Mortensgade når man Pingels Allé. Her ligger nu  Rønne Kommunes gamle/nye rådhus, som nu (fra 2003) benyttes af Regionskommunen. Og Biblioteket.

Oprindelig var området selvfølgelig landbrugsjord som man ser ovenfor på udsnittet af det gamle fotografi fra 1869 af stedets bautasten. I baggrunden må det være Østre Kirkegård til venstre, omkranset af et stengærde.

Og det blev rapporteret i 1817, at der havde været mindst 14 bautasten på stedet, de såkaldte ”Rønnesten”.

Nu står der blot en enkelt bautasten og ”skutter” sig i en have i Landemærket. De andre er væk eller flyttet.

På hjørnet af Pingels Allé og Landemærket, overfor fængslet, lå der for nogle år siden et lille bindingsværkshus. Det havde set sine bedste dage og var ikke længere i brug. Men det signalerede tydeligt, at der havde været noget specielt på stedet.

I 1839 indviede man Østre Kirkegård på stedet. Det var 4½ tønde land af præstegårdjorden, som blev inddraget til kirkegård. Der blev opført et 800 alen langt stengærde omkring det meste af kirkegården – en del er stadig bevaret ud mod Landemærket.

Snebilledet af det lille hus, med fængslet i baggrunden, fotograf Vita Lund, 1990erne.

I hjørnet ved Landemærket, i det nordvestre hjørne, har det lille bindingsværkshus ligget siden kirkegårdens første tid. Det var opbevaringssted for redskaber inkl. pumper, der blev benyttet til at tømme de nygravede grave for grundvand, som stod ret højt på stedet og skabte problemer for kirkegården. Man kaldte derfor huset for ”Pumpehuset”.
Kirkegården blev benyttet frem til 1888. Efterfølgende blev gravene passet omhyggeligt i de første år. Men efterhånden voksede stedet til – og Byrådet var ikke så stolte af den forladte kirkegård.

Derfor besluttede man i 1914 at omdanne kirkegården til et offentligt anlæg, som man kaldte Rønne Bypark.
I de efterfølgende årtier blev der etableret spadserestier, blomsterbede, en lille dam, endda en sø. Meget af det udført som beskæftigelsesarbejde.

Det gamle pumpehus kort før det blev revet ned i 2009. Foto Ann Vibeke Knudsen.

Hovedindgangen var ud for Sct. Mortensgade, som det ses på billedet til højre. Man ser fra parken ned ad Sct. Mortensgade med Valgmenighedskirken midt i billedet.

De to støtter og porten findes i dag på Søndermarksskolen.
Billedet er fotograferet af Kaare Rasmussen i 1955.

Kilde: Kommunegartner Knud Willy Johansens artikel i Bornholmske Samlinger 1999.

Østre Anlæg, Foto H.P. Holm, 1940. Bornholms Ø-arkiv.

Borgmester Niels Nielsens mindesmærke i Østre Anlæg.

Kommandant Schøning med familie vendte tilbage! Se Kommandantgården HER.

Da Pumpehuset blev revet ned i 2009 fandt man, som trædesten under porten, der vendte mod nord, mod fængslet, tre ens gravsten. De var noget medtagne. Hvide marmorplader var lagt ned i nogle fint tilhugne granitsten, af en kvalitet, som man formentlig ikke havde, da familien blev begravet i årene mellem 1848 og 1866. De må på et tidspunkt have erstattet nogle ældre, ødelagte sten.

Rønnes Østre Kirkegård blev grundlagt i 1839 og nedlagt i 1914; vi tror, at stenene er anbragt i pumpehusets nordgavl som et fornuftigt genbrug af tre rigtig gode granitsten. Måske først da man restaurerede huset i 1940erne.

Det er tre medlemmer af familien Schøning, der blev gravlagt på den gamle kirkegård i Rønne. Oberst Peter Henrik Schøning var kommandant på Bornholm fra 1842 til sin død i 1866. Det står at læse på den ene gravsten. Han var født 16. december 1787 i Helsingør. 

Hustruens gravsten mangler et hjørne; hun hed Anna Cathrine Schøning, var født Borgen den 6. maj 1792 i Rudkøbing.  Hun døde 19. juni 1858 i Rønne.  Mor til 13 børn, står der på stenen.

Hustruens gravsten mangler et hjørne; hun hed Anna Cathrine Schøning, var født Borgen den 6. maj 1792 i Rudkøbing.  Hun døde 19. juni 1858 i Rønne.  Mor til 13 børn, står der på stenen. Af de 13 børn døde de fem som helt små eller som teenagere. Men en datter blev også begravet i Rønne, hun hed Margrethe Schøning og var nr. 12 i rækken. Født 31. december 1829, død 23. januar 1848. Den yngste søster var død i 1835, kun fire år gammel. Men det var før forældrene kom til Bornholm.

Den ældste af døtrene, Marie Vilhelmine Andrea Schøning, blev gift med Vilhelm August Borgen, som var en onkel, bror til hendes mor, skolemand, politiker og kulturminister i 1859-1860. En anden af døtrene, Henriette Amalie var gift med Andreas Georg Borgen, der var præst i Nylars i 1860.

Det er fra hendes slægtninge Bornholms Museum har to fine, små miniaturemalerier, der ses herunder.

Peter Henrik og Anna Cathrine Schøning var blevet gift i 1811. Nogle år senere, må det næsten være selv om det ligner forlovelsesbilleder, blev de foreviget på et par små yndefulde miniaturemalerier, som er i museets eje. Ægteparret er i deres allerbedste tøj, fineste empiremode. Malerens signatur findes på bagsiden, Lübbers, formentlig er det maleren Thomas Christian Lübbers, 1797-1873.

Peter Henrik Schøning og familie kom til Rønne i 1842. Hans forgænger i kommandantembedet var den navnkundige Poul Magnus Hoffmann, der bl.a. i eftertiden er kendt som den første på Bornholm, der i 1819 begyndte at bryde granit øst for Rønne. Han boede i Grønnegade, den ejendom som stadig er kendt som Hoffmannsgård – eller Missionshotellet.
Her lejede familien Schøning sig ind, vel vidende, at det ikke var en varig løsning. Hoffmanns søn arvede gården og i den anledning må familien Schøning være blevet sagt op.

Billedet til venstre er fotograferet af Hugo Matthiessen 1922, til højre et postkort fra o. 1910.

Storegade med Kommandantgården, bygget af oberst Schøning 1846-1847. Det grundmurede hus med den tre fag brede kvist med frontspids hører til at af de tidlige på Bornholm. Hvem der har tegnet det senklassicistiske hus, ved vi ikke, måske er det inspireret af samtidigt militært byggeri.

I 1845 købte fattigkommission i Rønne en gård i Storegade, på hjørnet af Rosengade. Det var et køb, der afstedkom en del debat og foranledigede, at kommissionen hurtigst muligt ønskede at slippe af med ejendommen igen. Man havde blot brug for en længe, der kunne give husly til nogle fattige. Til det kunne man bruge den østre længe, som efterfølgende blev revet ned og genopført i Møllegade. Det er den ejendom, der nu kaldes ”Marie Kofoeds stiftelse”. Resten af ejendommen var man indstillet på at sælge igen – kommissionen må have forkøbt sig.

Et tilbud fra den nye kommandant Schøning klarede det problem. Der var dog nogle forhandlinger i forbindelse med Schønings overtagelse af ejendommen, der i datidens sprogbrug var meget ”brøstfældig”, dvs. forfalden. Schøning overtog ejendommen i 1845 og rev straks længen ud mod Storegade ned. Her byggede han en ny boliglænge – den som endnu findes – og han satte de gamle længer i stand. Til byggeriet fik Schøning lån af staten og i 1848, da ejendommen var færdigbygget, blev ejendommen overtaget som embedsbolig af staten.

Når man derfor kan påstå, at familien Schønings gravsten på en vis måde er aktuellt skyldes det, at kommandantgården i 2008 blev solgt af staten og igen overgik i privateje. Hvilket den altså ikke havde været siden Schønings tid. I 2013 er Kommandantgården igen til salg - de gamle institutioner står for fald - desværre??

Schønings år på Bornholm var præget af to sønderjyske krige, 1848-1850 og 1864. Det indebar en vis oprustning på Bornholm og i 1864 reorganiserede man batterierne og skansernes bestykning.

Men Schønings tid var også præget af noget ganske andet: i 1839 blev den fotografiske metode, daguerreotypiet, offentliggjort i Paris og i årene efter blev det største mode at lade sig fotografere. Det blev Schøning også. Museet har endnu et portræt af Schøning, men det er et stik efter et daguerreotypi fremstillet på J. W. Tegner & Kittendorff's  Lith. Inst. i København, som var grundlagt i 1850.

Daguerreotypien af Schøning er måske "aftaget" i København - men kan også være taget i Rønne: 18. juni 1847 averterede en ukendt "A. Olsen" i Bornholms Avis med, at han i "Chr. Hoffmanns Have i Rønne aftog ”Daguerreotyp=Portraiter". Han var øens første ”fotograf”, den eneste – så vidt vi kan se af de tilgængelige kilder - der besøgte Bornholm i 1840erne, som var daguerreotypiets årti. Dvs. en fotografisk optagelse på en forsølvet kobberplade.

Oberst Schøning var 79 år gammel, da han døde 30. maj 1866. Bornholms Avis bragte en nekrolog, hvori man kan læse, at han allerede var en mand til års, da han for 23 år siden havde tiltrådt sit embede. Men – skriver avisen – Bornholms Milits havde ligeledes levet sin bedste tid!  Avisen havde dog mange lovord tilovers for den ”ærværdige, godgjørende Olding”.  Vi får også at vide, hvorledes kirken var fyldt med folk der ville tage afsked med kommandanten og at provstens tale gjorde et højtideligt indtryk. Det var officerer, der bar kisten den lange vej til kirkegården, hvor han blev stedt til hvile i familiegravstedet ved siden af hustruen.

PS. De tre gravsten er på Forsvarsmuseet på Kastellet i Rønne.

Kilder: K. Thorsen: Kommandantgården i Rønne 1948, manus på BM.Niels-Holger Larsen: Marie Kofoeds stiftelse i Rønne, i ”fra Bornholms Museum” 1980.
H.E. Skaarup: Bornholms militære Domiciler, 1985.