Bornholms Maskinfabrik i Østergade i Rønne

Vi har mange sider om Maskinfabrikken: Hovedsiden om fabrikken i Østergade. HER. 1. Herman Blem og Maskinfabrikken. HER.
2. Værkstederne HER.. 3. Arbejderne på Maskinfabrikken HER. 4. 12 jernskibe, 1895-1903 HER. 5. Fabrikkens jernbanevogne HER.
6. Maskinfabrikkens produktion HER. 7. Ovnkatalog 1913 HER. 8. Maskinfabrikken 1886, P.V. Jensen-Klint HER. 9. Nedrivning af kontorejendom HER.

Bornholms Maskinfabrik i Østergade, foto o. 1895, billedet findes i "gave til Handelsbankdirektør N.F. Ravn, fra Bornholm, 1898".  Det redskab, der ses bag drengen er en toarmet eller dobbelt, nedliggende  hestegang. Bornholms Museum. Foto Th. Spelling.

Samme optagelse som ovenfor, kabinetfoto, fremstillet af Th. Spellings efterfølger Paul Müller, som før Spellings død i 1899 havde været fotografassistent i firmaet. Så om det var Spelling selv, Paul Müller eller måske en helt tredje der har taget billedet, sikkert en gang i 1890erne, kan man ikke vide. Bornholms Museum.

Bornholms Maskinfabrik, Rønne
Købmand Peder Hansen Rønne grundlagde 1845 det første jernstøberi lige nord for Rønne ved den nordre udfaldsvej fra byen. Lederen af  støberiet, H. Wichmann, overtog snart efter støberiet, som var kendt under navnet ”Wichmann & Co”. Virksomheden blev hurtigt udvidet, fik dampmaskine  og beskæftigede i 1856 40 mand. Støberiet fremstillede bygningsartikler, gravgelændere og ovne. Trods større opgaver, som et fyrtårn ved Rønne havn i 1880, gik det ned ad bakke for firmaet, som blev overtaget 1887 af aktieselskabet Bornholms Maskinfabrik, hvor der også var et jernstøberi. Wichmanns jernstøberi kom herefter til at hedde Nordre støberi. 
Byens andet jernstøberi, Østre Støberi, var startet i 1876 som konkurrent til Wichmann & Co. - under navnet ”Bornholms Jernstøberi og Maskinfabrik”. Denne virksomhed viste sig heller ikke rentabel, den gik fallit og omdannedes 1880 til ”Bornholms Maskinfabrik” med Herman Blem som leder. 
Bornholms Maskinfabrik i Østergade i Rønne gik herefter bedre, formentlig også fordi tiden var med branchen. Der blev stigende produktion, handel og montering af landbrugsredskaber, mejerianlæg, og som nævnt udvidedes med ”Nordre” i 1887.

I 1896 begyndte man at bygge jernskibe på Rønne Havn. Man nåede at sætte 12 skibe i vandet, hvorefter markedet blev rigtigt dårligt, og man valgte at stoppe denne del af firmaets produktion. Fra sidst i 1800årene kom der til gengæld store nye leverancer, idet de bornholmske jernbaner blev anlagt i perioden 1900-1916. I 1921-22 fik virksomheden en anden stor ordre, kulkranen på Rønne Havn. Der var efterhånden etableret et stort fabriksanlæg i Østergade med støberi og maskinhal, og foruden ”Nordre” havde man en havnesmedje i en gammel bindingsværksbygning på Rønne Havn. Den var blevet etableret ca. 1887 i forbindelse med overtagelsen af Wichmanns jernstøberi.

Fabrikken fik i mellemkrigsårene forniklingsanstalt og emaljefabrik. Ovne, centralvarmeanlæg, dampkedler og landbrugsmaskiner var der stadig god afsætning for helt frem til årtierne efter Anden Verdenskrig, hvorefter det langsomt gik nedad bakke, trængt af nye virksomheder og ændringer  i den tekniske udvikling, som betød, at markedet ændrede sig. 
Allerede 1936 blev Nordre afhændet til engrosfirmaet Bornholms Jern og Stålforretning, og Nordre blev nedrevet 1980. I 1983-84 blev fabrikken i Østergade nedlagt og nedrevet.

Bornholms Maskinfabrik i Østergade. Foto Walter Bjerregaard, Østergade 7b, Rønne. Bjerregaard var fotograf ca. 1931-1964. Fabrikken er ofte fotograferet fra den modsatte side, altså fra øst mod vest, så det er ggdt med en ny vinkel, hvor man især kan få øje på en for længst forsvundet bebyggelse øst for fabrikken. Bornholms Ø-arkiv.

Bornholms Maskinfabrik, juli 1889, tegnet af Axel Holm. Wichmanns Samling. Bornholms Ø-arkiv.

Maskinfabrikken i Østergade 64-72, matr. 345. Bornholms Museum

Maskinhallen herover, billedet er skænket til Bornholms Museum af en tidligere ansat på fabrikken. Det menes, at det er fra 1920erne.

Tegning af en af værkstedshallerne på Maskinfabrikken, tegnet juli 1889 af Axel Holm, 1861-1935. Holm var i maskinlære og på Teknisk Skole, så han har formentlig kendt Herman Blem derfra. Udstillede på Charlottenborg første gang i december 1889. Det er også Holm der har tegnet fabrikken udefra i 1889. Tegningen må nærmest være en kopi af PV Jensen Klints tegning fra 1886. Wichmanns samling, Bornholms Ø-arkiv.

Bornholms Maskinfabrik. Traktoren er en Fordson, model N, som blev fremstillet fra 1929 til ca. 1940. Traktoren blev i 1933 forbedret og forsynet med gummihjul. Mon vi er sidst i 1930erne (er den med eller uden gummihjul her?) - og hvorfor de mange unge mænd beundrer vidunderet, er svært for en kvinde (som skribenten er) at forstå! Damerne glimrer i hvert fald ved deres fravær. Foto Kaare Rasmussen. Bornholms Ø-arkiv. 1977-29.

Til venstre et  postkort - et luftfoto af Maskinfabrikken i Østergade. Privateje.

Kommentarer: (Alex Johann Thiessen, 2010:) "Maskinfabrikken - også kaldet lortemøllen, er udlært der i 70fjerserne, det var en interesant arbejdsplads, man fik lov at lave alt mellem himmel og jord. Mange har senere startet egen virksomhed som startede og blev udlært på denne virksomhed... Jeg var der første gang fra 64-66, derfter 69-78, så var jeg der midt i firserne, hvor Danholm (Ole Almeborg) havde lejet sig ind. Hvor vi lavede pejse. Ja der var en masse maskiner i de gode gamle dage.
Det der dengang var sensationelt, var, at folk ku stille klokken efter  dampfløjten, som Knud fra lageret passede punktligt med sit lommeur, der havde sekundviser kl 6.30, 9.00 12.00. 12.30 15.30,  så stod han inde ved den store dampmaskine med lommeuret i højre hånd og jernstangen i venstre, hvor han så udløste damp op til fløjten, denne sad højt oppe på taget så den ku høres over det meste af Rønne.

Bornholms Maskinfabrik fremstillede kakkelovne, støbejernsvinduer, landrugsredskaber og meget mere og byggede bl.a. også skibe. (Det første blev bygget på grunden her, skilt ad og transporteret til havnen).
Om skibene, læs historien HER.

(Anders Lilleskov Mortensen, 2010:) "Flot billede af Bornholms Maskinfabrik set fra sydøst (om luftfotoet herover til venstre). Fabrikken blev også kaldt østre, til forskel fra nordre støberi, der lå ved Byledsgade. Jeg kom der ofte som barn med min far, når vi lige kom forbi og skulle snakke med Knud Blem Bidstrup, han var den sidste direktør, og min mors bror. Uheldigvis formåede virksomheden ikke at forny sig, og nogle af familiemedlemmerne solgte i 1969 deres aktier til konkurrenten, Ejnar Jensen. Jeg husker, at der var en del røre om det i familien, lidt på samme måde som i "Matador"."

 Foto fra en  stand på Bornholms Dyrskue, 1950erne (?) herover. Fra
Bornholms Ø-arkivs gemmer.

I maj 1889 overdrog Maskinfabrikken og Ndr. Jernstøberi udslaget af "Magasinovne, Kogeovne, Ovnrør, Rensedøre, Tagviduer, Staldvinduer, Gavlvinduer, Plov- og andet Støbegods til isenkræmmer Chr. Pihl på Store Torv. (Bornh. Avis 22.5.1889). Annoncen giver et indtryk af, hvad fabrikken solgte på den tid. Kogeovne kan måske også være komfurer? (En kogeovn er vel ellers ovn med ringe til indsættelse af gryder).

Vi har kun få billeder af husene i den østlige del af Østergade. Her er et - der som man ser lå lige ved siden af Maskinfabrikken - ved at forsvinde. Det var - vist nok - H.P. Bidstrups kontorejendom, der måtte lade livet - i 1950erne? Harald Bidstrup købte ejendommen op til maskinfabrikken i 1911 og indrettede siden sit arkitektkontor her. Foto Bornholms Ø-arkiv.

Bornholms Maskinfabrik A/S, Formentlig et foto af den nybyggede tilbygning, fra hvornår? Fortæller landbrugsmaskinerne noget? Foto Algot, 1950erne (?). Bornholms Museum.

Maskinfabrikken var ejet af Ejnar Jensen & Søn 1969-1974. Her blev fremstillet tromler til d'Hooges vaskemaskiner, hospitalssenge foruden at man tog sig af reparationer af forskellige maskiner for gamle kunder. Fabrkken lukkede i 1975. Den blev blev revet ned i 1983. Se om Ejnar Jensen & Søn HER.
Bornholms Maskinfabrik i Østergade under nedrivning - og Bornholms Maskinfabriks støberibygning i Voldgade - 1983. Fotos Gustav Svendsen.