Storegade (7), matr. 948, hjørnet af Søborgstræde - Søborgstræde 1 - og Printzensköld
Bornholms Tidende 31. oktober 1927. Printzensköld. Malet af Carl Printsenskjold. En gave fra Hr. Gösta J:son Lundquist. Portrættet af Printzensköld er en oliemalet kopi - af et ældre forlæg? Og hvor det befinder sig må ore svenske venner kunne svare på?
Maleri, portræt på Bornholms Museum af Johan Printzensköld, 1615- 8. december 1658. Maleriet er udført af en efterkommer, Carl Printzensköld, i 1899 efter maleri fra november 1649.
|
Drabet - 8. december 1658
Holger Drachmann i Flinchs Almanak 1874. Håndgemænget da Printzensköld blev taget til fange. Og Hammershus, som Drachmann forestillede sig borgen så ud i 1658. Jul på Bornholm 1955.
Maleri, portræt på Bornholms Museum af Johan Printzensköld, 1615- 8. december 1658. Tegningen til venstre er udsnit af et erindringstryk fra omkring 1900, som en gang hang i mange bornholmske hjem. "Skuddet" - mordet på Printzensköld.
Vinteren 1657-1658 var streng. Isen i Østersøen havde i månedsvis isoleret Bornholm fra det skånske fastland, men med foråret kom også nyheden. Bornholm var blevet svensk! I starten var det blot rygter, men den 25. april blev der bedt i kirkerne for øens nye herre, Karl 10. Gustav af Sverige.
Otte måneder senere skrev en bornholmer en bemærkning i familiens bibel: Baggegårdsbiblen Frederik II's gamle bibel fra 1589: "Anno 1658 den 8.december blef vores Here Jiel skoden udi Røne som hed Johan Prinsenskold ogsaa noget af hans Folk Jiellsllagen aff Benderne og de andre blefe førte i Fangenskab".
Eller på nudansk: Anno 1658 den 8. december da blev vores landsherre ihjelskudt ved Rønne som hed Johan Printzensköld og noget af hans folk ihjelslagen af bønder og andre blev sat i fængsel. |
Hvor Printzensköld skudt?
I dag, 8. december, er jo 355-årsdagen for likvideringen af den svenske landshøvding på Bornholm, Johan Printzensköld. Det skal vi lige markere, her på Byarkivet. Vi har et foto af en gammelt hus i Storegade, som for længst er væk, som - i princippet - kunne have set på dette historiske mord, hvis det havde haft øjne. Det er en ejendom på hjørnet af Storegade og Søborgstræde, matr. 948, som blev nedrevet i begyndelsen af 1870erne. Huset blev fotograferet af Rønnefotografen G. Støckel og hans søn, Johan Støckel, forærede Bornholms Museum billedet i 1954. Johan Støckel (som havde været direktør på Tøjhusmuseet i København) skrev om billedet: "Et hus overfor Realskolen (gymnasiet), hvorfra Printzensköld i 1658 blev skudt. Huset lå ganske urørt til hen i 1870erne, hvor det blev revet ned og erstattet af en toetages Ejendom" (med adresse i Søborgstræde 1). Johan Støckel skriver videre: "Billedet var "fra den ”vaade Proces"’ Tid, engang i 1870erne. Bygningen man ser et hjørne af til højre, er Statsskolen". Den bygning blev senere revet ned og erstattet af Mathias Bidstrups skolebygning fra 1888. Som så igen blev revet ned.
|
I Storegade ligger der, til minde om begivenheden, to sten - hvorpå - i følge myten - landshøvdingens og hans hunds blod flød, hin skæbnesvangre aften. Det var vist især Haubergs fortjeneste, at stenene er bevaret og blev anbragt i gaden. Der er korrespondance og skitser i hans arkiv vedr. stenene.
|
Tegning, fra Illustreret Tidende 29. marts 1874. Tegningen er også gengivet i M.K. Zahrtmanns bog"Rønne By og Borgere" 1927. Se også omtalen HER.
|
Tegning efter G. Støckels foto af J.L. Ridter.
|
Myterne
Historien er myten om "Sammensværgelsen og Befrielsen" i december 1658. I virkelighedens verden var det den danske konge, Frederik 3., der fik overtalt nogle af Bornholms førende borgere, til at tilfangetage den svenske landshøvding. At han blev skudt var en fejltagelse. "Oprørerne" havde ikke befolkningens opbakning. Men vinderen skriver historien, og den læses i Illustreret Tidende 1874. Bornholm forblev en del af Danmark og ikke det Skåneland, som øen ellers var en naturlig del af.
En af de mange Printsensköld-viser - med mange vers.