Sct. Nikolajs omgivelser - den gamle kirkegård
|
Et kirkegårdsmonument. Fremstillet af Nexø-sandsten. Mandshøj, 175 cm. Opsat mellem 1805 og 1809. Søjlen står på et firkantet postament, hvori er hugget en olielampe på forsiden og en kande på bagsiden. Tekst i fordybet skriveskrift. Foto Niels-Holger Larsen.
På søjlen kan man læse: ”H:S:I. Hans Hendrich Simsen fød i Lybeck den 1ste Januari 1721 død i Rønne den 15de Februari 1787 og hans Kone Anne Elisabeth fød Erichsen af Ibskersogn F. dn 23 Juni 1727 død dn 18 Oct. 1805. Tillige En Sønnedatter Anne Elisabeth Simsen fød dn 3 Marti 1804 Død dn 25 October 1805. Mif dyrebare Støv af Fader Moder Datter Henhvil i Fred og Roe herunder denne Steen. Naar Dødsens kolde Favn mit Legem og omfatter. Et Hvilested dig nær da Frede mine Been. Saa satte af Øm Hengivenhed H.H. Siemsen.” Hans Hendrich Siemsen fra Lybeck blev gift med en bornholmsk kvinde og slog sig ned i Rønne som hvedebrødsbager og handlende. Man mener han var ganske velstående og at det var ham, der opførte den tolængede ejendom på hjørnet af Søborgstræde og Tornegade i Rønne, hvor han havde sit hvedebrødsbageri. Han havde også anpart i et skib. Gravmonumentet blev bekostet af ægteparrets søn, Hans Henrich Siemsen.
Billederne viser en sønnesøn (som ung og ældre) af samme navn,
Hans Henrich Siemsen, kaptajn, byfogedfuldmægtig og skoleholder i Rønne, 1799-1867, gengivet efter Søren Kabells bog om Rønne Theater. Fuldmægtigen havde også en søn ved navn Hans Henrich Siemsen. Fire generationer af samme navn. |
Monumentet er heldigvis blevet bevaret for eftertiden efter at
kirkegården blev nedlagt. Sidste begravelse fandt sted i 1829. (I 1805 var alle begravelser inde i kirken blevet forbudt. Søndre Kirkegård, som stadig er i brug, blev anlagt i 1813 og er udvidet flere gange. Der har også været en Østre Kirkegård, hvor nu Bornholms Bibliotek ligger. Den blev indviet i 1839 på noget af den gamle præstegårdsjord og blev benyttet til 1888 og nedlagt i 1914.
|
|
De mennesker, hvis navne er foreviget på søjleskaftet, fik indirekte stor betydning for Bornholms udvikling i 1800årene. Hans Henrich Siemsen havde en søster, Magdalena Maria Siemsen. Hun blev i 1792 gift med Johannes Spietz, der var født i Rendsburg, Slesvig i 1756. Han var hentet til Rønne i 1791 af englænderen Davenport, der havde etableret sig med stengodsfabrik i Storegade (den senere Amtmandsgård) i Rønne. Da Davenport forlod Bornholm – over hals og hoved på grund af økonomiske og andre problemer - i 1793, blev Spietz inspektør for denne og tilknyttede virksomheder – som svogeren også havde aktier i!
|
Samme år overtog ægteparret Spietz svigermoderens gård på hjørnet af Søborgstræde og Tornegade. I denne bygning etablerede Spietz sig med stengodsfabrik og pottemageri (han ombyggede svigerfaderens bageovn). Virksomheden blev fortsat af hans tre sønner, og familien Spietz fik væsentlig indflydelse på udviklingen af den bornholmske keramik gennem de efterfølgende år. Virksomheden ophørte i 1858.
Læs - og se - mere om Spietz's Fabrik HER. |
