Det allerældste Søholm - "forgængeren" - fabrikken Söeholm ved Klampenborg.

Tilbage til hovedsiden om Søholm HER.

Fajancefabrikken Søholm ved Klampenborg nord for København blev anlagt i 1827. Man fremstillede stengods og fra 1833 også "gul fajance" med anvendelse af bornholmsk ler. Brevhovedet, der er vist herover - på fabrikkens fakturaer - angiver hvilken type keramik der var moderne i fabrikkens få leveår. Fabrikken blev overtaget af Den kongelige Porcelænsfabrik i 1838 og nedlagt.

Fabrikken Söeholms to første lærlinge, Edvard Chr. Sonne og Hermann Sonne Wolffsen startede fajancefabrikken Søholm på Bornholm i 1835.

Lærekontrakt for Hermann Sonne Wolffsen 1831. (Fra Kgl Porcelænsfabriks arkiv vedr. Fabrikken Söeholm). Söeholm fik fra starten et antal unge, bornholmske læredrenge. Den første var Edvard Christian Sonne, antaget 1827, Herman Sonne Wolffsen blev antaget 1828. To yngre brødre til Edvard Sonne, Hans og Evan Sonne, blev også ansat på fabrikken. I 1831 fulgte endnu tre bornholmske lærlinge: Niels Jensen, Michael Diderichsen (daguerreotypi herunder) og Hans Nicolaj Siersted.

Grunden til at så mange bornholmere blev ansat på fabrikken skyldes, at fabrikkens direktør S.C. Seidelin, baserede sin virksomhed på brugen af bornholmsk ler. Han tog selv til Bornholm for at sikre sig de rette ler-leverancer. Og han benyttede den driftige bornholmske toldinspektør Lohmann og siden byfoged Garde til at skaffe sig egnede unge som lærlinge. (Kilde Bodil Tornehave: De bornholmske fajance- og terrakottafabrikker, i Bornholmske Samlinger 1980.)

Portrættet - et daguerreotypi - forestiller ”fajancer” Michael Didrichsen, født i Rønne 1815, død 1864. Tilhører Bornholms Museum.

Daguerreotypiet blev "aftaget" i december 1848 – fortæller en indskrift bag på det – da han var 33 år gammel.  

Michael Didrichsen var en af de unge bornholmere, der i 1831 blev antaget som lærling på fabrikken Søholm ved Klampenborg nord for København. Fabrikken var startet i 1827 og fremstillede  ”fajance”, eller snarere stengods i engelsk stil. De tre første lærlinge, der blev ansat var brødrene Hans og Edvard Sonne samt Hermann Wolffsen. De to sidste startede fajancefabrikken Søholm på Bornholm i 1835. 
 
Michael Didrichsen kom allerede samme år, i 1831, til Den kongelige Porcelænsfabrik, hvor han lærte sammen med en anden ung bornholmer, Rasmus Peter Ipsen (grundlæggeren af terracottafabrikken, der senere blev kendt som ”Ipsens Enke”) og Christopher Reinlænder, som kom fra Møn, men senere etablerede sig med fajancefabrik i Rønne. For resten blev Michael Didrichsens datter, Georgine, gift med Ipsens søn, Bertel Ipsen. 

Michael Didrichsen var ansat på Den kongelige Porcelænsfabrik indtil 1850, hvor han overtog vennen Frederik Grøndahls post som direktør for porcelænsfabrikken Bing og Grøndahl (sammen med brødrene Bing).  Ulykkeligvis led Didrichsen af astma og døde allerede i 1864, kun 49 år  gammel.