Den grønne ring - råstofringen omkring Rønne. Fra Sejersgård til Galløkken
Rønne er omgivet af en række råstoffer, granit, ler, kaolin og grus, som en krans fra nord til syd i Knudsker sogn.
Gennem et par hundrede år har udnyttelsen af råstofferne haft stor betydning for Rønne. Det har været grundlaget for industrier og eksport, og det var givet arbejde til mange mennesker, især i stenindustri og ved kaolinindvinding og teglværksindustrien. I de seneste årtier i 1900tallet blev afsætningen af produkterne dalende, og i 1990erne lukkede flere at de store industrier. Kun stenindustrien er stadig virksom, men ikke med de store arbejdspladser som tidligere.
Udnyttelsen af råstofferne, har efterladt store ”huller”, som de fleste steder nu fremstår som søer, og arealer, hvor virksomhederne mere eller mindre er ryddet for produktionsanlæg og bygninger. Især områder med søer bliver nu til rekreative områder, hvor borgere og turister færdes.
I den forbindelse har det været rimeligt og nødvendigt at områderne indgik i en offentlig planlægning, og der blev igangsat projekter for en fornuftig og attraktiv adgang og færdsel i udvalgte områder.
Betegnelsen ”Den grønne ring” opstod allerede i starten af 1990erne, hvor afvikling af råstofudnyttelsen og industrier var i gang, eller allerede foregået i årtierne forinden.
Blandt andet blev der udarbejdet en lokalplan for det store industriområde Rabækken, og her anført arealer med stier, hvor offentligheden har adgang.
I forbindelse med det store DGI-stævne i 2002, hvor der blev anlagt et stort stadionområde tæt ved de gamle kaolingrave nordøst for Rønne, blev der iværksat bearbejdning af en del af de nordligste kaolingrave, der da mere eller mindre var blevet til søer. Samtidig blev der opsat informationstavler om områdernes, geologi, udnyttelse og historie.
Det igangværende projekt ”Den grønne ring” er en opfølgning og udvidelse af de tidligere tiltag.
Gennem et par hundrede år har udnyttelsen af råstofferne haft stor betydning for Rønne. Det har været grundlaget for industrier og eksport, og det var givet arbejde til mange mennesker, især i stenindustri og ved kaolinindvinding og teglværksindustrien. I de seneste årtier i 1900tallet blev afsætningen af produkterne dalende, og i 1990erne lukkede flere at de store industrier. Kun stenindustrien er stadig virksom, men ikke med de store arbejdspladser som tidligere.
Udnyttelsen af råstofferne, har efterladt store ”huller”, som de fleste steder nu fremstår som søer, og arealer, hvor virksomhederne mere eller mindre er ryddet for produktionsanlæg og bygninger. Især områder med søer bliver nu til rekreative områder, hvor borgere og turister færdes.
I den forbindelse har det været rimeligt og nødvendigt at områderne indgik i en offentlig planlægning, og der blev igangsat projekter for en fornuftig og attraktiv adgang og færdsel i udvalgte områder.
Betegnelsen ”Den grønne ring” opstod allerede i starten af 1990erne, hvor afvikling af råstofudnyttelsen og industrier var i gang, eller allerede foregået i årtierne forinden.
Blandt andet blev der udarbejdet en lokalplan for det store industriområde Rabækken, og her anført arealer med stier, hvor offentligheden har adgang.
I forbindelse med det store DGI-stævne i 2002, hvor der blev anlagt et stort stadionområde tæt ved de gamle kaolingrave nordøst for Rønne, blev der iværksat bearbejdning af en del af de nordligste kaolingrave, der da mere eller mindre var blevet til søer. Samtidig blev der opsat informationstavler om områdernes, geologi, udnyttelse og historie.
Det igangværende projekt ”Den grønne ring” er en opfølgning og udvidelse af de tidligere tiltag.
Læs Hasle Klinker & Chamottestensfabriks jubilæumsskrift 1843-1943 HER (pdf)
Udsnit af Mansas kort over Bornholm fra 1851. Her kan man se, hvordan de store gårde endnu ligger intakte i en ring omkring Rønne. De var velstående gårde, der tjente godt på at levere landbrugsprodukter til byen. De lå alle i Knudsker sogn, der var ikke gårde på Rønnes bymarker. Fra nord er det - i alt 16 gårde: (Kilde Mostrups vejviser 2015) HER.
Kilder til hele områdets historie:
Bornholms Museum BM 295.