Rønne Byarkiv
Rønnes historie i billeder
RØNNE BYFORENING
  • Om
    • Nyheder
    • Rønne - historisk guide til byen
    • Litteratur
    • Nyttige links
    • Dagen i dag-begivenheder
    • Vore hjemmesider
  • Bykort
    • 1600årene
    • 1700årene
    • 1800årene
    • 1900årene >
      • 1940 K. Thorsen
  • Luftfoto
    • Udsigter fra kirker og tårne
    • Luftfotos 1920'erne >
      • Luftfoto 1927, ældst kendte af Rønne
      • Luftfotos 1929, Eskild Fut Jensen
    • Luftfotos 1930'erne
    • Luftfotos 1940'erne >
      • Luftfotos, 1946, Sylvest Jensen
      • Luftfotos, svenskehuse 1946
      • Luftfotos 1944 Royal Airforce
    • Luftfotos, 1950'erne
    • Luftfotos, 1960'erne
    • Luftfotos, efter 1970
    • Luftfotos 2000erne
  • Havn
    • Rønne Havns Historie oversigt
    • Gamle kort Havnen >
      • Salchow 1813-1814, Rønne Havn
      • K. Thorsen: Rønne Havn, 1750-1925
    • Havnen - bombebilleder
    • Havnebugten
    • Havnepladsen >
      • Havnekontoret
      • Havnesmedjen
      • Rønne Redningsvæsen
      • Pakhuse på havnen >
        • Pakhuset "Det gule Palæ"
        • Pakhuset på Øernes Kaj
      • Toldkammer og toldvæsen
      • Vejerboden
    • Lodshus og lodsbåd
    • Rønne Havn Inderhavnen >
      • P.C. Hauberg, Rønne 1870erne
      • Havnen ca. 1860-1900
      • Havnen ca. 1900-1940
      • Havnen 1940'erne
      • Rønne Havn 1945
      • Den gamle "Kullekran"
      • Havnen 1950'erne
      • Havnen 1960'erne
      • Kaolinkajen - Øernes Kaj
    • Søndre Bådehavn
    • Sydhavnen >
      • Sænkekasser til Sydhavnen
      • Udbygning af Sydhavnen
      • Kulkranen på Sydhavnen
      • Røgeriet på Sydhavnen
    • Vesthavnen
    • Nørrekås >
      • Rita, hjemmehørende i Nørrekås
    • Havnen i 1960'erne
    • Skibsbyggeri på havnen i Rønne >
      • Linds Bådebyggeri
      • Bådebyggeriet på Sydhavnen
      • Skibsconstruction 1850
    • Skibe hjemmehørende i Rønne >
      • Amarant af Rønne
      • Hans Peter, Skonnert 1873-1916.
      • John af Rønne
      • John Hintze af Rønne
      • Jørgensen - bark - af Rønne
      • Lilli, skonnert, 1894-1929
      • Mester - M/jagt af Rønne
      • Merkur, M/galease
      • Neptun (1) M/Skonnert, bygget 1903
      • Neptun (2) M/Skonnert, bygget 1907
      • Pollux af Rønne
      • Sigurd af Rønne, Kullebidstrups skibe
      • Sirius af Rønne
      • Vesete af Rønne
    • Fyrtårne i Rønne
    • Badehuse >
      • Nordre Badehus
      • Den gule badeanstalt
      • Badehuset ved Kastellet
  • Gader
    • Gader A - G >
      • Absalonsgade
      • Antoniestræde
      • Asavej
      • Bagergade >
        • Bagergade 3, købmandsbutik
      • Bondegade
      • Borgergade >
        • Borgergade 19, Hotel Borgen
      • Borgmester Nielsens Vej
      • Bredstræde, bombebilleder
      • Byledsgade >
        • Byledsgade, bombebilleder
      • Bækken
      • Curdtsvej
      • Damgade >
        • Damgade, bombebilleder
        • Damgade, asylet
      • Dampmøllegade
      • Ellekongstræde >
        • Ellekongstræde 5
      • Fabriksvej
      • Fiskerbakken
      • Fiskerstræde
      • Fru Stenbergsvej
      • Gartnervangen
      • Godthåbsvej
      • Grønnegade >
        • Grønnegade, Lybækkerlængen
        • Grønnegade 13-15, Søholm
        • Grønnegade 19, Dr. Dampes Hus
    • Gader H - K >
      • Haslevej
      • Havnebakken
      • Havnegade
      • Hedningestræde
      • Jernbanegade
      • Johnsensvej
      • Kalkbrænderivej
      • Kapelvej >
        • Kapelvej, bombebilleder
        • Kapelvej 3
      • Kastanievej
      • Kattesundet
      • Kirkestræde
      • Klokkegade
      • Knappestræde
      • Knudsvej
      • Krystalgade
    • Gader L - O >
      • Laksegade >
        • Laksegade 5, Rønne
        • Laksegade 7, Erichsens Gård
      • Landemærket
      • Larsegade
      • Lille Madsegade >
        • Nr. 67. Andreas Hansens billeder
      • Lille Tværstræde
      • Lindevej
      • Lygtestræde
      • Lærkevej
      • Løkkegade
      • Magstræde
      • Margrethevej
      • Marie Kofoedsvej
      • Myregade
      • Møllegade >
        • Møllegade, bombebilleder
        • Møllegade 17, genopbygning 1945
        • Møllegade 44, Marie Kofoeds Stiftelse
      • Nellikegade >
        • Rønne & Omegns Pakhusforening
        • Rønne Pakhusforenings silo
      • Nordre Kystvej
      • Ny Østergade >
        • Ny Østergade, bombebilleder
      • Nygade >
        • Nygade, bombebilleder
      • Nørrebakke
      • Nørregade >
        • Nørregade, bombebilleder
        • Nørregade 2, Rådhuskroen
      • Nørrekåsgade
      • Olsgade
    • Gader P - R >
      • Paradisgade/vej
      • Pilestræde
      • Pingels Allé
      • Pistolstræde
      • Provstegade
      • Pæretræsdalen
      • Rendegade
      • Rolighedsgade >
        • Rolighedsgade, bombebilleder
      • Rosengade
      • Ruden
      • Rådhusstræde
    • Gader Sa ... >
      • Sankt Hansstræde
      • Sankt (Sct.) Mortensgade >
        • Sct. Mortensgade 4, Møllers Fotohandel
        • Sct. Mortensgade 31, købmandsforretningen
        • Sct. Mortensgade 35, rektorboligen
        • Sct. Mortensgade 48, Industrien
      • Sigurdsgade
      • Sigynsvej
      • Silkegade
      • Sigynsvej
      • Skarpegade >
        • Skarpegade 21
      • Skindergade
      • Skolestræde >
        • Skolestræde, bombebilleder
      • Slagtergade
      • Slappegade
      • Sletten >
        • Sletten, bombebilleder
      • Slippen
      • Smedegade
      • Snellemark >
        • Snellemark - bombebilleder
        • Boghandler Ernst G. Olsen, Snellemark
        • Fotohandler Willy Hansen
      • Snorregade
      • Soldaterstræde
      • Stengade
      • Stettestræde
    • Gader Sto ... >
      • Storegade >
        • Storegade, bombebilleder
        • Farvebilleder Storegade 1943
        • Storegade 15, Johnsens Gård >
          • 1781, eksplosion i Johnsens Gård
        • Storegade, Printzenskölds banemand
        • Storegade 23 sejlmagergården
        • Storegade 25, Vævestuen
        • Storegade 27, Zahrtmanns bolig >
          • Familien Zahrtmann
        • Storegade 28, vognmand Holm
        • Det gamle apotek, Storegade 32
        • Storegade 37. Landfysikus Groves hus
        • Familien Jespersens ejendom
        • Storegade 42, Kommandantgården
        • Storegade 76-78, Kæmnerkontoret
      • Store Torvegade >
        • Store Torvegade, bombebilleder
        • Schacks Købmandsgård
        • Hafniahus, byggeriet
        • Ib Lundings Hafniahus
        • Store Torvegade Stibolts hus og mølle
        • Lynghøjen, St. Torvegade 109
        • Store Torvegade 131, Nordlyst
      • Stormgade
      • Strandvejen >
        • Ingeborg OIsen, Strandvejen 91
      • Stålegade
      • Svanekevej >
        • Bombebilleder. Svanekevej Borgmester Nielsensvej
      • Søborgstræde
      • Søndergade >
        • Søndergade 14, Rønnes Gård
      • Søndre Allé >
        • Søndre Allé, bombebilleder
        • Søndre Allé 18 og Laura Madsen
    • Gader T - Å >
      • Teaterstræde
      • Toldbodgade
      • Tornegade
      • Torvegade >
        • Torvegade 4, Kyhns Blomsterbutik
      • Tværstræde
      • Ved Brønden
      • Vesetsgade
      • Vestergade >
        • Vestergade, bombebilleder
      • Vimmelskaftet >
        • Vimmelskaftet. Bombebilleder 1945
      • Violstræde
      • Ystadvej
      • Zahrtmannsvej
      • Østergade >
        • Østergade, bombebilleder
        • Østergade 2, Karnaphuset
        • Østergade 5
        • Østergade 19, gl. postkontor
        • Krydset Østergade-Søndergade.
        • Østre Kiosk - Wahlqvist's kiosk
        • Østergade 42-44, Ferd. Jørgensen Auto
        • Østergade 50, Sygekassen
        • Østergade 64, nedrivning
      • Østervoldgade >
        • Østervoldgade. Bombebilleder
      • Aakirkebyvej
  • Pladser
    • Kirkepladsen
    • Store Torv >
      • Store Torv mod nord >
        • Torvet 2, byfoged Pingels Gård
      • Store Torv mod vest >
        • Store Torv 4, Lyngbye-Petersen
        • Store Torv 6, Rasch - Musikhuzet
        • Store Torv 8, Guldsmed Haagensen
        • Store Torv 12, før og med Handelsbanken
        • Store Torv 14, Støckels hus
        • Store Torv 16-20 Nordea
      • Store Torv mod syd
      • Store Torv mod øst >
        • Store Torv 1, det gamle rådhus
        • Store Torv 3, Andelsbank & Netto
        • Store Torv 5, Søborg
        • Store Torv 7, Apotekergården
        • Store Torv 9, Colbergs Boghandel
        • Store Torv 11 Borgerskolen
      • Den første bil på Store Torv 1905
      • Springvandet på Store Torv
      • Begivenheder
      • Jul på Store Torv
      • Bomber på Store Torv
      • Torvehandel
      • Pølsevogne
      • "Store Torv 1985" konkurrence
    • Lille Torv >
      • Lille Torv - vestsiden >
        • Lille Torv - Simon Madsen
        • CP Lunds Kul- og Trælasthandel
      • Lille Torv - nordsiden
      • Lille Torv - østsiden >
        • Andr. Madvig, købmand
      • Lille Torv - sydsiden (posthus)
      • Lille Torv anlægget i midten
    • Hovedvagtspladsen >
      • Hovedvagten 1744
    • Bagerplads
    • Loppetorvet
    • Østre Anlæg
    • Rundkørslen v. Aakirkebyvej
    • Nye pladser, Sode, Holm
  • Skoler
    • Kommuneskolen >
      • Lærerstaben
      • Lærerportrætter
      • Skolekøkken
      • Skolekomedie
    • Borgerskolen >
      • Klassebilleder
    • Vestre Skole >
      • Klassebilleder Vestre Skole
      • 1920erne. Børn Vestre Skole
    • Østre Skole >
      • Klassebilleder Østre
      • 1920erne Børn Østre Skole
      • Skolehaver
    • Åvangsskolen >
      • Klassebilleder
    • Søndermarksskolen
    • Gymnastikhus i Møllegade
    • Private skoler i Rønne >
      • Raabyes Skole Østergade
      • Forberedelsesskolen, Rønne Privatskole, Østergade elever
      • Rønne Privatskole, Kandegade, fra 1964 elever
      • Frk. Sørensens Skole i Bagergade
      • Nanny Helsings privatskole, Østergade
      • Den katolske skole i Vimmelskaftet
    • Statsskolen - Gymnasiet >
      • Elever
      • Mellem - Realskole
      • Med studenterhue
      • Lærere
    • Teknisk Skole >
      • Elevbilleder Teknisk
    • Handelsskolen
    • Navigationsskolen >
      • Kapsejladser
  • Offentligt
    • Amtsgården, Storegade 36
    • Kultur >
      • Sct. Mortensgade 29, Bornholms Museum >
        • Det ældste museum
        • Museum fra 1923
        • Personer bag Bornholms Museum
        • Samlinger i museets have
      • Rønne Theater, Østergade >
        • Dilettantskuespillere
        • Dialektkomedie
        • Chr. A. Møllers teaterbilleder
        • Private fester
      • Foreningsliv >
        • Spejdere
        • Loger
      • Byfester og fælles højtider
      • Børnehjælpsdag >
        • 1. Børnehjælpsdag 1905
        • 2. Børnehjælpsdag 1906
        • 3. Børnehjælpsdag 1907
        • 4. Børnehjælpsdag 1908
        • 5. Børnehjælpsdag 1909
        • 6. Børnehjælpsdag 1910
        • 7. Børnehjælpsdag 1911
        • 8. Børnehjælpsdag 1912
        • 9. Børnehjælpsdag 1913
        • 10. børnehjælpsdag 1914
    • Religion >
      • Konfirmationsbilleder
      • Den middelalderlige Sct. Nikolaj Kirke >
        • Ombygning af den gamle kirke
        • Rønne Kirke, efter ombygning 1915-1917
        • Kirkens omgivelser
        • Præster i Rønne
      • Baptistkirken
      • Emaus, Indre Mission i Nørregade
      • Frelsens Hær
      • Katolsk kirke
      • KFUK & KFUM >
        • KFUK aktiviteter
        • KFUM aktiviteter
      • Luthersk Missionsforening >
        • Chr. Møller, "Møllerianerne"
        • Luthersk Mission i Sct. Mortensgade
        • Luthersk Mission på Dr. Kabellsvej
      • Metodistkirken
      • Valgmenigheden kirken
    • Trafik >
      • DBJ - Jernbanen >
        • Anlæg af jernbanen
        • Jernbanen, åbning 1900
        • Rønne H
        • Andre jernbanebygninger i Rønne
        • Jernbanestrækninger
        • Jernbaneulykker på Rønne H
      • 1866-Trafikken-Færgen >
        • Ekspeditionerne
        • I København
        • Kaptajnerne
        • Mandskabet
        • Isvintre 1866
        • Dampskibe >
          • S/S Skandia
          • S/S Heimdal
          • S/S Hjalmar
          • S/S Thor
          • S/S Bornholm
          • S/S Skandia 2
          • S/S Ørnen
          • S/S Heimdal 2
        • Motorskibe >
          • M/S Frem
          • M/S Bornholm
          • M/S Hammershus
          • M/S Rotna
          • M/S Kongedybet
          • M/S Østersøen
          • M/S Torkil Lund
          • M/S Bornholm
          • M/S 66 Paketten
          • M/S Hammerodde
          • M/S Dueodde
        • Motor galease Ella
        • Færger >
          • Bornholmerpilen
          • Hammershus
          • Rotna
          • Povl Anker
          • Jens Kofoed
          • Peder Olsen
        • Katamaraner >
          • Villum Clausen
          • Leonora Christina
        • Chartrede skibe
        • Passagererne
      • A/S Bornholmsfærgen af 1962
      • Luftfart og et luftskib >
        • Lufthavnen
        • Fly
    • Gasværk
    • Vandværket
    • Elværket, Rosens
    • Højspændingsværket - Østkraft
    • Affald - renovation >
      • Den gamle losseplads
    • Politi >
      • Gadevægtere
    • Sundhed, sygdom, forsorg >
      • Fattiggården
      • Bornholms Hospital >
        • Sygehuset, bombebilleder
    • Børnehaver
    • Brandvæsen
    • Redningskorps >
      • Redningskorps - Arne Kofoeds album
    • Postvæsen >
      • Posthistorie 1933
    • Telefon
    • Militær >
      • Bornholms Væbning
      • Militærmanøvre 1912
      • Almegårds Kaserne
    • Sport >
      • Fodbold
      • Kvindesport
      • Sejl- og rosport
      • Speedway 1947
      • Udspring 1946
  • Erhverv
    • Bornholmske aviser >
      • Bornholms Avis >
        • Pressebilleder
      • Bornholms Tidende
      • Dagbladet Bornholmeren
    • Industriudstillinger
    • Fagforeninger
    • Fagenes Fest
    • Auto - Handel >
      • Automobiler >
        • Autocentralen i Sct. Mortensgade
      • Bagere >
        • Andelsbageriet
        • Fællesbageriet
        • Bageren i Nørregade
        • Petreas Konditori
        • Konditor Østerbye
      • Barber
      • Blikkenslagere
      • Boghandlere
      • Bogtrykkerier
      • Brugsforeninger >
        • Materiale om brugserne
      • Bryggerier
      • Brændsel
      • Byggeforretninger >
        • Byggeforretning, Aksel Andresen
        • Byggeforretning, H.P. Bidstrup
        • Espersen og Kofods træskæreri
        • Frydenlund Byggeforretning
      • Bødkere
      • Cement >
        • Frydenlund Cementvarefabrik
      • Elektriker
      • Fotografer >
        • Første "fotograf" 1847
      • Frisør
      • Gartnerier
      • Handel, en gros
    • Hoteller >
      • Dams Hotel, Krystalgade 9-11. >
        • Gæster på Dams Hotel
      • Dana, Afholdshotel, Østergade
      • Hotel Dannebrog, Phønix, Borgen, Bornholm
      • Hotel Rønne, Kirkepladsen
      • Missionshotellet, Hoffmann >
        • Missionshotellets personale
    • Karetmager
    • Keramik >
      • Pottemagerne i Rønne
      • Spietz's Fabrik
      • Stibolt, Th, Rønne
      • Samson, Andreas P, 1826-1876, fajancefabrikant
      • Hjorths Fabrik >
        • Fabrikkens historie
        • Arbejderne på Hjorths Fabrik
        • Kopier af oldtiden
        • Peter Hjorths billeder
      • Holmgren, Østergade
      • Edv. Fr. Sonnes Terrakottafabrik >
        • Produktionen o. 1900
      • Michael Andersen >
        • Om Michael Andersen, Ann Vibeke Knudsen 1990
        • Michael Andersen, 1960erne
        • Produktionen
      • Søholm >
        • Den ældste historie
        • Søholms personale til 1929
        • Fabrikken fra 1929
        • Produktion på Søholm >
          • Keramik 1890erne
          • Jugendkeramik Søholm
          • Keramik efter 1929
          • Lars Thirslunds keramik, 1940'erne
          • Keramik efter 1985
      • J. Andersens fajancefabrik Byledsgade
      • Johgus >
        • Arbejdet på fabrikken
        • Produktionen
      • BOFA Bornholms Fajancefabrik
      • Keramik. Værkstedskeramik
    • Maskinfabrikker >
      • Bornholms Maskinfabrik >
        • Herman Blem og Maskinfabrikken
        • Værkstederne
        • Arbejdere på Maskinfabrikken
        • 12 jernskibe 1895-1903
        • Fabrikkens jernbanevogne
        • Maskinfabrikkens produktion
        • Maskinfabrikken, ovne, katalog 1913
        • Produktion 1958.
      • Nordre Jernstøberi
      • Ejnar Jensen & Søn
      • Maskinfabrikken 1886, P.V. Jensen-Klint
    • Kir- Produkt >
      • Kiropraktor
      • Kulgravning
      • Kul- og Trælasthandel >
        • Bidstrups Kul- og Trælasthandel
      • Købmænd >
        • Handelsstandsforeningen
      • Malere
      • Margarinefabrik
      • Møbelsnedker
      • Møller >
        • Frydenlund Mølle
        • Søndre Mølle
        • Westh's mølle på Pingels Allé
      • Pengeinstitutter
      • Produkten 1129
    • Rabækkeværket >
      • Rabækkeværkets arbejdere
      • Klinker og fliser
      • Smedeværkstedet, folkene
      • Fabrikkens skibe
    • Renseri - Sten >
      • Renseri
      • Røgerier
      • Sadelmager
      • Skrædder
      • Skæreri
      • Slagterier >
        • Rønne offentlige Slagtehus
      • Snedkeri
      • Stenhuggeri >
        • Jacob Mogensens Stenhuggeri
        • H.P. Andersens stenhuggeri, Dampmøllegade
        • Brdr. Andersens Stenhuggeri, Margrethevej
    • Stenindustri >
      • De forenede Granitbrud >
        • En ganske særlig obelisk
        • Klippeløkken
        • Stubbeløkken
        • Billedhuggerarbejde i København
        • Billedhuggerarbejde andre steder
    • Tapet - Urmager >
      • Tapetfabrik >
        • Peter Kofoeds tapetbog
      • Teglværker >
        • Fagerlunds Teglværk - Botegl
        • Rønne Teglværk Kielberg
      • Urmagerne
      • Vognmænd
  • 1945
    • CBU, Civil Beskyttelsestjenestens Udrykningskolonne
    • DKB
    • Dansk nazi DNSAP
    • Tysk besættelse
    • Oberst Waagepetersen
    • Legitimationskort 1943
    • Bunkers
    • Sabotage
    • Frihedsbudskabet
    • Frihedsdagene 4. til 6. maj 1945
    • De lettiske soldater
    • von Kamptz tyskerne tabte
    • Evakuering af borgerne
    • Bombardementerne >
      • Bombeofre
      • 7. maj fra ca kl. 12.45
      • Taksator Pedersens bombekort >
        • Udsnit af bombekort maj 1945 >
          • Bygningsnumre
    • 1945-1946 fotosamlinger >
      • Ernst G. Olsens samling 1945
      • K.H. Kofoeds album 1945 Rønne
      • Hasle Arkivs 1945-billeder
      • Parksøs 1945-billeder
      • HC Møllers bombebilleder
      • Willy Hansens bombebilleder
    • Øjenvidneskildringer >
      • Læge Poul Hage, Rønne
    • Sovjetrusserne
    • Borttransport til Colberg
    • Robert von Morath, kommandant
    • Dræbte Rønneboere begraves
    • Besøg efter bombardementerne
    • Husvildeboliger og barakker
    • Et pinligt kapitel
    • De svenske træhuse >
      • Svenskehuse sejlads
      • Hvor kom svenskehusene fra ?
      • Svenskehuse 1961
    • Genopbygning >
      • Husene
      • Arkiv
    • Danske soldater 1946
    • Russernes afrejse >
      • Russerne forlader Bornholm
      • Russernes afrejse 31.3-6.4.46
    • Hollandske børn efter krigen
  • Omegn
    • Strandinger
    • Den grønne ring >
      • Kronologi
      • Kaolinudnyttelsen
      • Gårdene omkring byen
      • Kaolingravene
    • Skelsten
    • Nord for Rønne >
      • Antoinette Strand
      • Blykobbe Sanatoriet - Efterskole
      • Sejersgård ved Haslevej
      • Nordskoven
      • Skovly
      • Blykobbe Vandmøllekro
    • Syd for Rønne >
      • De Gamles Hjem
      • Kirkegården
      • Kanondalen
      • Kastellet
      • Galløkken
      • Fredensborg
      • Løjtnant Ankers villa
      • Stampen
    • Øst for Rønne >
      • Curdts Lund - Lundens Minde
    • Store Gårde
    • Kjøllers fotos af markjorder
  • Div.
    • Byens styre >
      • Rønnes borgmestre >
        • Råd, kommissioner mv.
      • Politisk liv i Rønne
      • Kommunalvalg
      • Socialdemokratiet på Bornholm
      • Byens begivenheder
    • Borgerne >
      • Andersen, Carl A., 1900-1969
      • Andresen, Aksel, 1899-1975
      • Bidstrup, Alfred, 1882-1947
      • Bidstrup, Harald, 1883-1935
      • Bidstrup, Mathias, 1852-1929
      • Hjorth, Hans, 1878-1966
      • Kabell, Søren, læge, 1844-1936
      • Kjøller, Aage, 1903-1998
      • Rasmussen, F. postbud, Dannebrogsordenen
      • Zahrtmann, Hans, havneingeniør, 1849-1930
      • Børn i Rønne
      • 1868 album, Grete Sonne
      • Særlige portrætter
    • Gadenavnene
    • Mejborgs Rønne 1886 mm.
    • Byens arkitekter
    • Boligorganisationer
    • Arbejderkvarterer
    • Kongeligt besøg >
      • Kongeskibet Dannebrog
    • Zigeunere på besøg
    • Postkort - fremstilling og salg

Laksegade 7, Erichsens Gård, købstadsmuseum

DU ER HER: > Gader > Gader L-O > Laksegade > Laksegade 7, Erichsens Gård
Picture
Fotos (incl. bannerbilledet) Hugo Matthiessen, Nationalmuseet, 1922 - er det fotografens skygge vi ser på porten? 
Du kan få meget mere at vide om husets historie i "kataloget" om "Erichsens Gård i Rønne", skrevet af undertegnede, Ann Vibeke Knudsen, med fotos af Niels-Holger Larsen og udgivet i 1990. Se HER. ​Se også artiklen: " Henning Pedersen og Erichsens Gård i Rønne".  i  "Fra Bornholms Museum 1981" ses nederst på denne side). 1982. OG: Hugo Matthiessens Bornholm September 1922, v. Ann Vibeke Knudsen og Niels-Holger Larsen, Bornholms Historiske Samfund og Hikuin 2010.

​​
Laksegade 7, Rønne, Erichsens Gård, fotograferet af G. Støckel i 1874. Fotograferet som et af to billeder (barndomshjemmene) til Christian Erichsen fra Erichsens Gård og Elisabeth Zahrtmann fra Storegade. Det var en bryllupsgave fra forældrene. Billedet er skannet efter et billede i ovenstående katalog. Det er det ældste fotografi der findes af Erichsens Gård. 
Picture

Kulturhistoriske oplysninger fra Fredningslisten HER. 

Forhuset (1807, kvisten fra ca. 1830 og to vestlige fag 1838), havehuset (1815), gårdspladsen med retirade og haven bag forhuset samt de to havemure mod Laksegade. Fredet 1919. Udvidet. 2003

Beskrivelse:
Erichsens Gård ligger i det centrale Rønne på den brolagte Laksegade mellem lignende bygninger. På grunden findes to bygninger: forhuset, der ligger i skel til Laksegade og et bagvedliggende havehus. Mod gaden er grunden lukket med en hegnsmur i bindingsværk, på bornholmsk kaldet et væggered, på hver side af forhuset. Ved vestre gavl er en port til gården. Mellem forhuset og havehuset er en brolagt gårdsplads, hvor der mod den vestre nabo er en retirade. Fra forhusets østgavl og ned bagom havehuset er en stor, anlagt have. Både for- og havehus, gårdsplads, retirade, hegnsmure og haven er fredet. 

Forhuset er ti fag langt og opført i bindingsværk over et stokværk. Mod gaden er en to fag bred gavlkvist. Mod gaden hviler bygningen på en meget lav, sorttjæret sokkel og mod gården er soklen af natursten uden overfladebehandling. Bygningen afsluttes af et rødt, halvvalmet tegltag med to skorstenspiber i rygningen, der begge har sokkel og udkragning. Gavlkvisten har helvalm, der afsluttes med sugfjæl og øretæver, som er den lokale betegnelse for sugfjælens afslutning. Bindingsværket er tjæret sort og tavlene er kalket rosa. Hoveddøren er en ældre, tofløjet og grønmalet fyldingsdør med et stort trappetrin foran samt et tredelt overvindue, hvorover der sidder en træplade med påskriften Erichsens Gaard. Vinduerne mod gaden er ældre, firrammede vinduer med sprosser, hvoraf enkelte er oprindelige. De tre vinduer øst for hoveddøren har firdelte rammer, de øvrige seks vinduer vest for hoveddøren har todelte overrammer og firdelte underrammer, som er overfalsede. Kvistens to vinduer er torammede med seksdelte rammer. Alle vinduerne mod gaden er hvidmalede. Gavlene er som facaden. I den nordre gavl er en lille kvist samt en havedør og et vindue. Foran den hvidmalede havedør er en stor trædesten af sandsten. I den søndre gavl et vindue samt en lille lem i overgavlen. Gårdsiden fremstår med sorttjæret bindingsværk med tavl i blank mur. Omtrent midt på bagsiden et lille bislag – en hodda – med udgang til gården via en todelt, sorttjæret revledør. Desuden en sortmalet luge. Vinduerne ældre og en blanding af et-, to- og firrammede med bly- eller træsprosser, men alle rødmalede. 

I det indre er en traditionel grundplan med en forstue, hvorfra der er adgang til husets finere sal mod øst samt tre stuer mod vest, der alle ligger mod gaden. Mod gårdsiden er køkkenet med tilhørende forstue, spisekammer og kammer samt to mindre værelser. Under salen er en lille stensat kælder. Nedgangen til kælderen er på bygningens gårdside gennem en skråtstillet luge i terræn. Ved spisekammeret er en ligeløbstrappe til den uudnyttede loftetage med undtagelse af gavlkvisten, der er udnyttet til to små rum samt den østre gavl, hvor der ligeledes er et nyere indsat rum. Det indre bærer præg af bygningens funktion som museum og består af delvist iscenesat interiør, der formidler et borgerhjems indretning fra sidste halvdel af 1800-tallet. Huset står meget intakt med mange bevarede oprindelige bygningsdele og detaljer og originalt snedkerarbejde samt bræddegulve, teglgulv, fyldingsdøre med ældre indfatninger og messingdørgreb, olie- og limfarvede vægge i stuer og værelser, mens i køkkenet er et gulkalket rum med skuret træværk, ovnniche og ovnkrog med pilastre, hvoraf ovnnichens er med udskårne rosetter og bladornamenter, der indrammer en tromleovn, desuden en kakkel- samt jernovn, brystningspaneler, loftsbjælker og brædder samt køkken og spisekammer med ældre inventar.      

Havehuset er ni fag langt i bindingsværk med sorttjæret tømmer og murede tavl i blank mur. Det opskalkede tegltag er med halvvalm og i rygningen ses en skorstenspibe med sokkel og udkragning. På havehusets sydside er to sorttjærede revlehalvdøre og i østgavlen desuden en tofløjet havedør med ruder og en udvendig vinterdør af brædder, der begge er rødmalede. I østgavlens overgavl desuden en lille lem. Vinduerne er blysprossede og rødmalede. I østgavlen er et enkelt vindue med træsprosser. 

I det indre var de fire østre fag indrettet til kamre, rullestue samt vaskehus, men er nu tilknyttet museets udstilling, dog med intakt interiør. De øvrige fag er uden loft og åbent til det understrøgne tags underside, hvor der tidligere var stald og brændehus. Disse er også inddraget til museets udstilling om end yderfaget fortsat er indrettet til hønsehus. Havehuset står som forhuset meget intakt med mange bevarede oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer. I opholdsdelen mod øst bræddegulv, hvilende direkte på syldsten, pudsede og limfarvede vægge, bemalede fyldingsdøre med greb og bukkehornshængsler, listeinddelte bræddelofter og blyindfattede vinduer. I vaskehuset pigstensgulv, hvidkalkede vægge, et åbent ildsted samt gruekedel. I stalddelen mod vest er pigstensgulv og overkalket bindingsværk.

Retiraden består af sorttjærede brædder med et understrøget tegltag med ensidig taghældning. I retiraden er stadig sædebræt og latrinspand samt en lille luge til at tømme latrinspanden igennem.
Gårdpladsen er brolagt med pigsten og adskilt fra haven af et lavt stakit, der er delvist overgroet. I belægningen er svage spor af den affaldsrende, der oprindeligt løb tværs over pladsen samt af en tidligere brønd, nær gårdsidens hodda. Haven består af en prydhave primært med roser og stauder og i den nordre del en køkkenhave med grøntsager og krydderurter bag havehuset, der forbindes af snoede stiforløb af grus. Bedene er uregelmæssigt formede og kantet med marksten eller lavendelbuske. I haven findes et stort antal blomster- og plantetyper samt flere store, solitære træer, blandt andet tempeltræer, tretorn og skyrækker samt frugttræer, herunder daddelblommer. Gården og haven omkranses dels af mure dels af stakitter. 

Havemurene eller væggaredene, der lukker ejendommen mod Laksegade på begge sider af forhuset, er som dette i bindingsværk med sorttjæret tømmer og rosakalkede tavl. Det vestre væggared er i fem fag uden løsholter og har mod øst en bred, tofløjet sorttjæret port til gården og haven. Det østre væggared er i seks fag med sorttjæret bindingsværk med løsholter og rosakalkede tavl og en sort dør mod øst. 

Bygningshistorie:
Forhuset er opført i 1806-07 i otte fag for et tobakskonsortium på en såkaldt ”øde plads”, hvor Rønnes tidligere Nørrevold og fæstningsgraven havde ligget. Tobaksvirksomheden kunne imidlertid ikke løbe rundt, og ejendommen fik en række skiftende ejere, bl.a. Johan Curdts, som i 1815 opførte havehuset. 
I 1822 købte landmåler og arkitekt Henning Hansen huset. Han anlagde haven, der på dette tidspunkt var væsentlig større og ombyggede bindingsværkshuset til et nyklassicistisk bindingsværkshus med en stor gavlkvist og en tofløjet indgangsdør. Henning Pedersen tegnede flere huse i Rønne og oprettede desuden en tegnestue for håndværkere, som i de første år havde til huse på Erichsens Gård. I 1838 købte kancelliråd Thomas Erichsen gården og udvidede forhuset med to fag mod vest, men frasolgte store dele af haven, så den fik sin nuværende størrelse. I en årrække fungerede bygningerne som sommerbolig for Erichsens efterkommere, men blev i 1951 købt af Bornholms Museum og blev indrettet til et mindre by- og havehistorisk museum, som blev møbleret og indrettet som på Erichsens tid. Fra 1953 frem til omtrent 1990 blev museet passet af ulønnede kustoder, der boede i en lille bolig i forhusets vestligste fag.
Erichsens Gård er ud over at være særdeles velbevaret og dermed af stor kulturhistorisk betydning, har også indskrevet sig i den danske kunsthistorie, idet bygningen i en periode var tilholdssted for maleren Kristian Zahrtmann og hans ven digteren og maleren Holger Drachmann. Zahrtmann var bornholmer og Drachmann var blevet forvist til øen af sin far, men begge havde fået et godt øje til gårdens datter Vilhelmine Erichsen, som giftede sig med Drachmann i 1871. 

Kilder: Erichsens Gård i Rønne. Ann Vibeke Knudsen (red.). Bornholms Museum, 1990.
Rønne byarkiv: http://www.roennebyarkiv.com/laksegade-7-erichsens-garingrd.html

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed i den brolagte Laksegade, hvor bygningen indgår som en integreret del af Laksegades ældre bebyggelse og dermed bidrager ejendommen væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde købstadsmiljø i Rønnes ældre bykerne. Tillige pigstensbelægningen med rendesten, der er med til at understøtte det traditionelle miljø. 

Hertil kommer det samlede anlæg med forhus, havehus, den mellemliggende gårdsplads med retirade og bagvedliggende have, der afgrænses af de to bindingsværksmurer, idet disse tilsammen bidrager til opretholdelsen af et intakt og helstøbt kulturmiljø fra midten af 1800-tallet. ​

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for forhuset knytter sig til dets konstruktion i traditionelt bornholmsk bindingsværk med tavl i den for Bornholm traditionelle rosa farve. Bygningen er opført i en periode, hvor der var en vis træmangel på Bornholm, derfor er bindingsværket sparsomt uden skråstivere, men med gennemstukne bjælkeender, som blev brugt på Bornholm langt op i 1800-årene. På grund af brandfare er bygningen født med telgtag og brændte mursten som tavl, der blev lovpligtigt i begyndelsen af 1800-tallet. De halvvalmede gavle og gavlkvisten understreger bygningens købstadspræg, dog er gavlkvisten ikke karakteristisk for bornholmske købstadshuse, men viser, hvordan den daværende ejer Henning Pedersen var inspireret af andre egne og tilføjede det til sit hus og derved viser bygningens udvikling og skiftende ejere. Desuden forhusets døre og vinduer, der viser en udvikling fra 1700-tallet op igennem 1800-tallet. Den ældste dør sidder i hoddaen og er formentlig en genbrugt dør fra 1700-tallet. Hoddaen er fra 1840’erne og døren er blevet flyttet, hvilket var helt sædvane. Den tofløjede hoveddør er med de to slaglister, overvindue og flere fyldinger i hver fløj er karakteristisk for dørene fra anden halvdel af 1800-tallet. Vinduerne spænder tilsvarende fra 1700-tallet med deres tilnærmelsesvise barokke snit med firrammede vinduer med større ruder i den nederste ramme, som er typisk for bornholmske vinduer i 1700-tallet. Disse vinduer er formentlig samtidig med forhusets blysprossede vinduer. Endelig er vinduerne vest for hoveddøren fra 1800-tallet med kun to ruder i de øverste rammer, men overfalsede, hvilket er et usædvanligt syn på Bornholm. Vinduerne og døre vidner således om bygningens historie og udvikling. Hertil kommer lugen i gavlen, der formidler tagetagens funktion til opbevaring. 

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den bevarede planløsning med forstue, sal med underliggende kælder samt tre stuer en suite mod gaden og køkken, spisekammer samt mindre værelser og kamre mod gårdsiden. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdørene, hvoraf de oprindelige har riflede fyldinger. Stuen umiddelbart øst for forstuen er den mest velbevarede med paneler, døre og indfatninger samt den rundbuede ovnniche, der tydeligt formidler byggeskikken for datidens borgerhuse i Rønne. Men også de andre rums paneler, bemalinger, ildsteder samt døre med messingdørgreb har kulturhistorisk værdi, idet de alle vidner om bygningens alder og udvikling.

Den kulturhistoriske værdi for havehuset knytter sig i det ydre til dets konstruktion i bindingsværk med murede tavl og halvvalmede gavle, der understreger havehusets købstadspræg og sammenhæng med forhuset. Tillige de blysprossede vinduer og ældre døre, der vidner om opførelsen i 1800-tallet. Vinduernes placering viser tydeligt at den vestre del blev brugt til ophold, da vinduerne her er større og sidder tættere. I stald- og funktionsrum er vinduesåbningerne derimod mindre og færre. 

Den kulturhistoriske værdi for havehuset knytter sig i det indre til opdelingen mellem ophold, funktionsrum samt stald. Interiørerne skifter fra opholdsrum med fyldingsdøre, bræddegulve og oliefarvede vægge og paneler til stald og funktionsrummene med pigsten og kalket bindingsværk, kig til undertag samt det åbne ildsted og gruekedel, der tydeligt markerer, at her var arbejdsrum.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig for gårdspladsen og haven til den ujævne pigstensbelægning, hvor der er en svag markering af den tidligere affaldsrende samt brønden. Hertil kommer retiraden, som var en nødvendig del af gårdens indretning. Og endelig havens indretning med mange forskellige eksotiske planter og træer i prydhaven, som vidner om de tidligere ejeres kærlighed havebrug og til køkken- og nyttehaven, der gav et vigtigt bidrag til husholdningen. 

Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til hierarkiet bygningerne imellem, hvor forhuset med gavlkvist, kalkede tavl, taktfaste vinduessætning samt den tofløjede fyldingsdør står i kontrast til havehuset, der fremstår mere lukket og prunkløst og vidner hermed om forhusets repræsentative karakter. 
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for forhuset knytter sig i det ydre til længehuset, der med sit taktfaste bindingsværk og let udkragede og helvalmede gavlkvist har et karakterfuldt udseende. Udsmykningen begrænser sig til vinduernes taktfaste placering, gavlkvist med øretæver, skorstenspiber og hoveddøren. Hertil kommer farvesætningen med rosakalket murværk, hvide vinduer og grønne hoveddør, der holdes i ro af det næsten ubrudte, røde tegltag, der skaber en harmonisk og helstøbt bygning.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til det gennemførte interiør med de mange detaljer i træ, der tildeler rummene en varm og rolig atmosfære. Selvom materialet er det samme på gulve, skillevægge og lofter er de elegant adskilt grundet variationen i træets udformning og efterfølgende kontrastfulde bemalinger med stærke farver. Tillige tillægges stor arkitektonisk værdi til udformningen af snedkerdetaljerne, herunder fyldingerne på både paneler og døre.  

Denne afbalancerede stil i det ydre såvel som i det indre udmærker sig ved en høj håndværksmæssig kvalitet, hvilket har stor betydning for den samlede arkitektoniske værdi.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til havehusets enkle bindingsværk, der giver bygningen et taktfast og levende udtryk. De blysprossede ruder fremtræder spinkle og filigranagtige og er en fin forlængelse af bygningens regelmæssige bindingsværk. Hertil kommer det ubrudte tag, der visuelt samler bygningen. 

Den arkitektoniske værdi for haven knytter sig til dens indretning, hvor der inden for et lille areal findes en stor variation af grønne rum med anlagte bede, der adskilles af marksten og lavendelbuske. Bedene varierer i form og størrelse og de snoede stier bidrager til den labyrintiske følelse uden dog at haven fremstår rodet, idet de solitære træer og afgrænsede bede med nøje udvalgt indhold giver haven et ordnet og velovervejet udtryk. 
​
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til forhusets bindingsværkskonstruktion med alle detaljer, soklen, gavlkvisten, hoddaen på gårdsiden og det næsten ubrudte teglhængte heltag med skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de ældre fyldings- og revledøre, luge, bly- og træsprossede vinduer med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den bevarede grundplan med forstue, sal med underliggende kælder og bagvedliggende værelse, tre stuer en suite mod gaden samt køkken, spisekammer, bryggers og kamre mod gården. Desuden alle bevarede oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og teglgulve, fyldingsdøre med gerichter, gangtøj og greb, fyldingsdøren med riflede fyldinger, olie- og limfarvede vægge i stuer og værelse, køkkenets og spisekammerets gulkalkede vægge med alt nagelfast inventar, ovnnicher og ovnkroge med dekorative pilastre, de forskellige ildsteder, herunder brændekomfur, tromle-, kakkel- og jernovn, brystningspaneler, loftsbjælker og brædder samt kælderens kalkede vægge. Hertil kommer den traditionelle materiale- og farveholdning. 

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre for havehuset til dets konstruktion i bindingsværk med alle detaljer, det opskalkede, halvvalmede og ubrudte tegltag og skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinter-, fyldings- og revledøre med alle detaljer, blyindfattede- og trævinduer med alle detaljer samt lugen i gavlen. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. 

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til havehusets opdeling mellem en opholdsdel og en funktionspræget del med færre vinduesåbninger, overkalket bindingsværk og kig til det understrøgne tag samt pigstensgulvet, hvorimod opholdsdelene rummer flere og større vinduesåbinger, bræddegulve, brystningspaneler samt fyldingsdøre. Hertil kommer gruekedlen samt det åbne ildsted i vaskerummet samt havehusets traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig desuden til gårdspladsen og dennes pigstensbelægning med den svage markering af affaldsrende og brønde i belægningen samt til den sorttjærede retiradebygning med alle detaljer, til pryd- og køkkenhave med afgrænsede bede og grusstier samt alle planter, træer og afgrøder. Desuden de to væggerede langs Laksegade med alle ældre og oprindelige detaljer. 

Picture
Foto herover: Erichsens Gård i Laksegade. Postkort, Frits Sørensen. Bornholms Museum.
Laksegade 7. Erichsens Gård. Set mod øst, mod Store Torvegade. Ubestridt den bedst bevarede byejendom på Bornholm, inde som ude. Har været museum siden 1952. Stedet har indskrevet sig i den bornholmske kunst- og kulturhistorie, fordi det i en periode var opholdssted for maleren Kr. Zahrtmann og hans gode ven, maleren og digteren Holger Drachmann. Zahrtmann var bornholmer, Drachmann forvist af sin far til øen. Grunden til deres interesse for Erichsens Gård skyldtes husets yndige datter, den purunge Wilhelmine Erichsen. Drachmann løb af med sejren og giftede sig med hende i 1871. I 1874 blev de skilt. Huset er fredet.
Det oprindelig kun otte fag lange hus blev bygget for et tobakskonsortium i 1806-07. De første år havde ejendommen skiftende ejere, fra 1812 var det ”bataillonschirurg” Johan Curdts og fra 1822 major, landmåler og arkitekt Henning Pedersen. Han forsynede huset med en tofags gavlkvist. Men især er han kendt for sine tegninger til nogle af byens tidligste og fineste grundmurede huse, Rådhuset og Raschs Købmandsgård på Store Torv (foto 1 og 6) samt præstegården (foto 10). Næste ejer var kancelliråd Thomas Erichsens, som lagde navn til gården. Hans efterkommere solgte det til Bornholms Museum i 1950.

Picture
Haveselskab på Erichsens Gård i Rønne. Her fejres en rund fødselsdag og de er her, mange af Michelle og Thomas Erichsens efterkommere. Det kunne være den ældste søster, Helene Erichsen, f. 1839, der i 1914 fejrede sin 75 års fødselsdag. Tvillingesøsteren Agnethe var død i 1907. Jeg tror det er Helene midt i billedet, hun kigger på fotografen. Til højre for hende er det Wilhelmine Erichsen. Elisabeth Zahrtmann må være med, det er vist datteren Birgitte Erichsen stående yderst til højre.

Opmålinger af Erichsens Gård 1901. 

Picture
Picture
Erichsens Gård, Laksegade i Rønne. Opmåling og delvis rekonstruktion af Chr. Bentzen 1901, ansat som bygningskonstruktør/arkitekt på Mathias Bidstrups tegnestue. Affotografering i M.K. Zahrtmanns arkiv på BØA.

Om Erichsens Gård i Rønne og arkitekt mm. Henning Pedersen. Artikel 1981.

Picture
Picture
Picture
Picture
Picture
Om Erichsens Gård i Rønne og arkitekt mm. Henning Pedersen. Artikel af Ann Vibeke Knudsen, i fra Bornholms Museum 1981.
Picture
Picture
1990. Katalog. Erichsens Gård.
om Havekultur på Bornholm. Bygningen på forsiden er Havehuset i Erichsens Gård.
​Læs: Ann Vibeke Knudsen: Om Havekultur på Bornholm, 1991, 32 s. ​HER
Powered by Create your own unique website with customizable templates.