Storegade 15, Johnsens Gård

Storegade 15, Rådhusstræde 2-8, Johnsens Gård - Johnsons Gård

Læs om eksplosionen i 1781 HER.

Litteratur: Niels-Holger Larsen: Johnsons Gård, en bygningsundersøgelse, Rønne, Købstad i 650 år, Rønne 1977.
Anne Lindegaard Hansen: "Johnsons Gård", Storegade 15, Rønne, afgangsopgave på Kunstakademiets Arkitektskole, 1986

Anne Lindegaards rekonstruktioner af købmandsgården 1886, hvor ejeren hed Mogens Christiansen. Axonometrien i midten er gården set mod nordøst, til højre gården set modsat, mod sydvest.

Et kig ned gennem Storegade, et særdeles yndet motiv, som man ser. Johnsens Gård til højre, bemærk de store flotte borduregranitsten foran ejendommen. Foto før 1908, Bornholms Museum.

Rådhusstræde 2, Storegade 15. For enden af Havnebakken, ved
Rådhusstrædes udmunding, ligger en stor firlænget gård, med prægtige bindingsværksbygninger på høje fodmure. Johnsens Gård. Det er en af de sidste, delvis intakte, af de største, gamle købmandsgårde i Rønne.
Hovedlængen mod Storegade gennemgik en kraftig ombygning i 1980erne og en længe mod havnen blev revet ned i 1972 og erstattet af en ny boliglænge.
Gården er opkaldt efter købmand og kaptajn Johnsen, døbt Peter Dam. Omkring 1800 sejlede han på langfart bl.a. til Ostindien, og medens han var i engelsk tjeneste tog han navneforandring til Johnsen eller Johnson. Navnet ”Dam” kan misforstås på engelsk! Gården er fredet.

Rådhusstræde 2, Storegade 15. Johnsens Gård har sin hovedfacade
ud mod Storegade, men længen her, fra midten af 1700tallet, havde indkørsel fra Rådhusstræde. Længst til venstre skimter man ”Kikkenborgen”, udsigtstårnet, som menes at være fra 1880erne, hvor denne del af bygningen blev indrettet til Navigationsskole. Til venstre i billedet ses lidt af en meget stor længe med et vældigt tegltag. Den lå ud til Havnebakken. Den blev revet ned i 1973 og erstattet af et autoværksted, hvor arkitekten, Finn Monies, senere har forsøgt
at efterligne det store gamle tag og indrettet boliger på stedet.

Foto af nordlængens sydside. Hugo Matthiessen, 1922.
Niels Morten Ludvigsen fortæller (i 2018): I 1922, det år hvor billedet er taget, boede mine forældre i "Kikkenborgen". Det var også det år, hvor jeg blev født. Jeg mener, at det er min far, der står i porten.

Johnsens Gård. Udsnit af gårdsiden i den store vestre længe ud mod havnen, der blev revet ned i 1973. Det er et herligt billede, der giver et godt indtryk af en gammel magasinlænges skiftende brug. Kvisten med ladelem, forskellige størrelser vinduer, indtil flere porte ind til forskellige rum. Længen var hvidkalket og tømmeret sorttjæret. De mange tegl blev nænsomt taget af taget og genbrugt på andre fredede og bevaringsværdige huse i Rønne. Bemærk skorstenene på ejendommen. Den takkede afslutning ses flere steder i Rønne. Foto H.P. Jacobsen o. 1910. Bornholms Museum. Billedet til venstre, den lille kvist er fjernet. Ukendt fotograf, 1960'erne (?). ES.

Også et billede af den forsvundne vestlænge. BM.

Johnsens Gård. Til højre på billedet ser man vestlængens meget store hodda. Hans Hjorths Arkiv, BØA 2011-29.

Ejere af Johnsens Gård (Johnson) 1829-1882

Peter Johnson (1786-06.12.1850) købmand, konsul. Tegnet af ingen ringere end "F. Richardt" og hustruen Maren Kirstine Johnson (1800-21.04.1882. Efter daguerreotypi. begge fra IW Tegner & Kittendorphs Lith. Inst. KB.

Agnete Claudius, beskriver i sin bog, "Mindernes Ø" dele af Johnsons gård, som hun husker den fra sin barndom.

"...Det mest imponerende rum i huset var "salen", man kunne kalde den riddersalen. Den var på syv [det må have været seks] fag og optog hele husets bredde. Mon nogen herregård har en skønnere og mere imponerende riddersal? Jeg ser den endnu for mig, som mit undrende barneøje opfattede den.

Væggene var beklædt med malede lærredstapeter, som forestillede Mexicos erobring, tapeter som havde tilhørt kejseren af Rusland og af hr. Johnson var blevet købt på en strandingsauktion.

Tapeterne var begrænset af et panel nedad til og nåede foroven helt op til loftet. Den gamle frue gik engang rundt med mig langs væggene og forklarede mig, hvad billederne forestillede. Der var indianere og spanske krigere i legemsstørrelse, og fruen viste mig, hvem der var Fernando Cortez og hans officerer, og fortalte mig, hvad der forgik på billederne. Da jeg på dette tidspunkt endnu intet vidste om Mexicos erobring, gik det meste af hvad hun fortalte, hen over hovedet på mig.

Jeg har aldrig set salen i aftenbelysning, men jeg kan levende forestille mig, hvor fantastisk skøn den må have taget sig ud, når der var bal for husets mange, smukke døtre, og alle de levende lys var tændt i de store krystallysekroner og i stager foran konsolspejlene, når musikken tonede gennem det store rum, mens de mørkladne vægmalerier med de røde indianere og de fornemt klædte spaniere dannede en særpræget og stemningsfuld baggrund for den dansende ungdom. De unge pigers baldragter var i hine tider bedårende, struttende hvide, klare kjoler med "berta" og mange små garneringer, hvide strømper, de lave balsko med korsbånd op over anklerne og endelig de klædelige frisurer med Alexanderkrøller frem over de nøgne skuldre.

Jeg ved ikke om den smukke konsul Johnson stod og så på de dansende eller førte ballet op, iført kulørt kjole, kalvekrøs og knæbenklæder. Således ville han i al fald have passet ind i det poetiske billede fra begyndelsen af forrige århundrede. Alt er forgængeligt! I året 1882 var Johnsonsgårdens saga som samlingssted for den store familje, som var udgået fra den, til ende ved den gamle frues død. Jeg husker den triste afslutning, da inventaret fra den gamle patriciergård blev slæbt ud på trappen og solgt ved auktion. Alle de gamle sager spredtes for alle vinde og så kom afskeden. De sørgeklædte børnebørn kom ned i amtsstuen for at sige farvel, og dermed var den skønne gamle gård prisgivet en pietetsløs omdannelse og delvis ødelæggelse ...."

PS. Jeg ved ikke hvordan tapeterne har set ud. Billedet til højre er udsnit af en illustration fra den mexikanske uafhængighedskrig 1810–1821. Det må have været alderen på tapeterne, for Peter Johnson døde 1850. (Foto fra nettet).

Ny ejer i 1883 blev købmand og skibsreder Mogens Christiansen, Rønne.

I 20 år, fra 1883 til 1903 var der navigationsskole i Johnsens Gård, i Kikkenborgen ud mod havnen, der bl.a. ses på billedet herunder, indrettet af Mogens Christiansen. Senere flyttede den til Tornegade HER

Foto 1890'erne. Ukendt fotograf, BM.

Johnsens Gård 1946. Udsnit af luftfoto af Sylvest Jensen. KB. De manglende tagsten skyldes bombardementet af Rønne i maj 1945.

Billeder fra Johnsens Gård, vist fotograferet af Thorvald Kofoed i 1960erne, før nedrivning af vestlængen med det store tag. Bornholms Museum.

Fredningslistens oplysninger om Johnsens Gård. Kilde HER.

Johnsens Gård, Rønne. Storegade 15 A-F og Rådhusstræde 2-8
Omfang: Det trelængede anlæg med tilbygning til den nordre længe (opført i 1730'rne eller 1740'rne, facaden ombygget i 1880'erne) samt den brolagte gårdsplads. F. 1969. Udv. 2004.

Beskrivelse:
"Beskrivelse af ejendommen ved udvidelsen jvf. materiale til bygningssynets møde den 20. november 2002. Forslaget om fredningsudvidelsen omfatter den brolagte gårdsplads. Den eksisterende fredning omfatter "Johnsens Gård", bestående af det trelængede anlæg med tilbygning til den nordre længe (1730'erne eller 1740'erne, facaden ombygget 1880'erne), B-fredet 1969.

Bygningshistorie:
Gårdens historie går tilbage til begyndelsen af 1700-tallet, men undergik især i 1800-tallet væsentlige ændringer. Gårdens navn refererer til kaptajn, skibsreder og købmand Johnsen, der sejlede på Ostindien, og i begyndelsen af 1800-tallet var ejer af gården.

Beskrivelse:
Det store gårdanlæg - bestående af tre fredede, ældre længer og en ny, fjerde længe mod vest - er beliggende på et skrånende terræn tæt ved Rønne Havn. Anlæggets østre længe mod Storegade er til gaden pudset og gulkalket og har rødt tegltag. Facaden er sammenbygget med gavlene på de to tilstødende længer, hvis gavle arkitektonisk er bearbejdet i et formsprog lig østfløjens gadeside. Fløjens facade har en nyere, sidestillet, tofløjet indgangsdør og firerammede, hvidmalede vinduer. Gårdsiden er i bindingsværk med gulkalkede tavl, har firerammede vinduer og tre nyere halvdøre mod gården. Gårdsiden har en "repos" på en høj sokkel med to sandstenstrapper med smedejernsrækværk og -gelændere. Indvendigt er østlængen indrettet til boliger med nye overflader, dog ses flere genanvendte 1800-tals døre. Tagetagen fremstår uudnyttet. Anlæggets nordlænge er gårdens oprindelige hovedbygning og fungerede tidligere som bolig for købmandsfamilien Johnsen. Længen, der hviler på en høj sokkel, er mod haven i overpudset bindingsværk med tandsnitsfrise, mens gårdsiden som de øvrige længer fremstår i bindingsværk med gulkalkede tavl. Nordlængen har en tofløjet hoveddør samt firerammede vinduer. I gårdsidens nordøstre hjørne ses en "hodda", en lille udbygning på en høj sokkel. Indvendigt er denne længe den bedst bevarede og rigest udstyrede med fyldingsdøre, fyldingspaneler og paplofter med dekorerede lister, men har nyere bræddegulve.

I forlængelse af nordlængen ses en toetages tilbygning, "Kikkenborg", opkaldt efter det lille tårnrum, der siden stormen i 1999 er i meget dårlig stand, men som oprindelig var typisk for de store skippergårde i Rønne. Bygningen er i rød blankstensmur mod vest, mens den mod nord er i overpudset, gulkalket bindingsværk og mod gården i frilagt bindingsværk. Bygningen har to- og firerammede vinduer og i portrummet to tofløjede indgangsdøre. Indvendigt rummer "Kikkenborg" en meget forfalden bolig, hvis stueetage er under istandsættelse uden væsentligt, ældre inventar, mens førstesalen har fyldingsdøre og paneler bevaret. Anlæggets sydlænge, der som nordlængen hviler på en høj sokkel, fremstår mod såvel gade som gård i bindingsværk med sort tømmer og gulkalkede tavl, rødt tegltag, gennemkørselsport og fire indgangsdøre, heraf tre nye med termoruder. Længen har to- og firerammede vinduer fra forskellige perioder. I de to vestre fag en gennemkørselsport i soklens fulde højde, lukket mod syd med en tofløjet revleport med dørfløj. Sydsidens bindingsværk mangler i størstedelen af facaden fyldtømmer, og i den vestre halvdel er bjælkerne hævet. I længens sydside ses fire indgangsdøre, hvoraf de tre er nye enkeltfløjede døre med termoruder, den sidste en ældre tofløjet fyldingsdør. Vinduerne er fire- og torammede uden tværsprosser. I sydlængens gårdside er vinduerne af forskellig typer og alder. I østre hjørne ses en repos med en trappe foran en indgangsdør. Indvendigt har længen meget nyt inventar, dog er enkelte ældre døre bevaret. Anlæggets vestlænge, der ikke er fredet, blev opført i 1973 som erstatning for en ældre længe i dårlig vedligeholdelsesstand. Længen rummer i dag seks moderne lejligheder.

Gårdsplads:
Mellem de fire længer i Johnsens Gård ligger en, meget stor, brolagt gårdsplads med spor af tidligere brønde, udhuse m.v.

Vedligeholdelsesstand:
Bortset fra Kikkenborgen er hele anlægget velholdt. Kikkenborgen er i så kraftig forfald, at der er tale om vanrøgt, både udvendig og indvendig.

Planbestemmelser:
Området er omfattet af en bevarende lokalplan fra 1990, hvis overordnede mål er, at Rønnes centrale byområders karakteristiske bebyggelser og gademiljøer bevares. Ifølge lokalplanens bestemmelser må huset "ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres (herunder udskiftning af vinduer og døre) med mindre byrådet giver tilladelse hertil".

Kommuneatlas:
Gården er i Rønne Kommuneatlas angivet som fredet.

Omgivelser:
Gårdspladsen er omgivet og indesluttet af den fredede, trefløjede "Johnsens Gård", mens det på den fjerde side mod vest lukkes af en ny fløj. Det vil være væsentligt for opfattelsen af gårdrummet, at det fremover fortsat er lukket mod vest ved en bygning eller mur."

Nedrivning af Johnsens Gårds store vestlænge. Foto 1972, Niels-Holger Larsen. ES.

Bruno Drejer, 2018: Nordlængen i Johnsens Gård er mit barndomshjem, et fantastisk sted at vokse op, husker da de rev vest længen ned, de kom fra Nationalmuseet og tog teglene ned en af gangen, husker vi synes det var nogle flippede københavnere og det var sommer og de kvindelige medarbejdere arbejdede topløse. Det var morsomt for os drenge at gå på opdagelse på den nedrevne grund, vi fandt muslingeskaller og andre ting der vidnede om, at havet må have gået så langt op tidligere.

Inden længen blev revet ned var der skiltemalerværksted, sadelmagerværksted og garager for vognmanden William Bech Ligesom Dalgas havde opmagasineret tomme papkasser.
Ud mod Havnebakkken var der et havebed/anlæg med en bunker fra krigen. Som et lille bonus info kunne man kravle hele vejen gennem alle længerne fra nogle små luger/lemme som var på lofterne, det var et stort eventyr at spionere og tage "manddomsprøven" ved at kravle den store tur og strengt forbudt .... Gode minder.