Stampen syd for Rønne. Sommerhusområde nord for lufthavnen. Russerlejr.
Se meget mere om vandmøllen i Stampen på Rønne Frihed i Nylars HER. Der finder du kort, portrætter mv.
Navnet Stampen skyldes, at der var opført en stampemølle her, en vandmølle ...
Amatør-stereoplade, som er unik, fordi det er det eneste billede af engang Bornholms største vandmølle. Her kunne man få stampedet sine hjemmevævede uldne tøjer i 1700 og 1800-tallet. (Desværre er det lidt uskarpt). BM 1964. Bornholms Museum.
Stampen var i mange år et populært traktørsted
Th. Yhr, 13x18 1267. foto o. 1900. BM.
Stampen o. 1905. Håndkoloreret postkort, Bornholms Ø-arkiv.
|
Postkort, affotografering, BM:
|
Gæstgiveri. I 1876 købte gårdejer Claus Hermansen ”Stampen” af Chr. Jespersen og drev i en årrække gæstgiveri her. Møllen havde da et areal på ca. 150 tdl. hvoraf 80 var opdyrket. Det var et godt madsted og søndag aften var der som regel dans. 1893 kjøbes Landejendommen Stampen syd for Rønne af Agent M. Christiansen og ombygges til Sommerpensionat efter Tegning af Snedkermester E.P. Espersen af Rønne. 1897 anlægges sammested en Cykelbane.
Stampen havde senere forskellige ejere som drev restaurationsvirksomhed derude. Specielt i restauratørerne P. Funch og Julius Hansens tid blomstrede badehotellet. I mellemkrigsårene var det slut og Stampegården blev revet ned i 1957-1958. |
De tre tapetprøver findes på Bornholms Museum. Museet fik dem i forbindelse med nedrivningen i 1957-1958 og de giver et indtryk af rummenes udseende. Tapeter fra Stampegården, BM 2610x6795. Bornholms Museum.
Dekorationen herover stammer også fra gæstgiveriet i Stampen og fra nedrivningen o. 1957. Kigger man godt efter kan man se en bindingsværksbygning og et hjul. Det er vandmøllen i Stampen, som stedet har fået sit navn fra. Fotograferet af Bjarne Ilsted Bech.
Kilder til Stampens historie (Fra redaktør Thomas Jensens samling, BØA.)
Området Stampen dækker et areal på ca. 31 ha, fordelt med henholdsvis ca. 19 ha på det gamle ”Rønne Frihed”, og ca. 12 ha i Nylars sogn.
Skanser. På området findes nu tre synlige skanser, en på matr. 73do Nylarsker, ca. 40 meter lang jordvold bevokset med træer m.v. To mindre på matr. 75 Nylarsker. Formentlig har der tidligere været flere skanser på området: I henhold til fortegnelsen fra 1806-07 (1) findes tre skanser østen for Møllebækken med hver et skydeskår til kanoner. Disse anlæg er anbefalede af Gjeddes kommission i 1744, han skriver: ”Mellem Kaas (Kors odde) og Uhnen (ved Onsbækken) er der sandbund, og 30-50 skridt fra land er vanddybden fire fod, hvorfor der kan foretages landgang, der bør derfor ved Kaas odde og ved Uhnen anlægges to batterier, hver med to stk. 18 pund kanoner”. Mellem Bavn odde og Kors oddes batterier ligger en delvis ødelagt skanse halvt nede på skrænten; den figurerer ikke i kildematerialet. (2). 1. Rigsarkivets 3. afd., forsvarets arkiver: Batterier og skanser på Bornholm, opmålte og tegnede i 1806 og 1807 samt kanonernes beskaffenhed. 2. Østre Landsdelskommando: Bornholms Militære Domiciler. Ringsted 1985. Farvebog - med opskrifter på plantefarvning - har tilhørt Stampemøllens ejer K. Lund. BM 839x1. Bornholms Museum.
|
Mølle. Navnet Stampen hidrører fra den stampemølle, som blev anlagt ved Vellens Ådal o. 1750 af borgerkaptajn Herman Philip Bohn. I 1762 blev møllen udvidet, således at det både var en vadmels- og skindstampemølle. I 1815 omtales den som forfalden og i 1818 byggede en ny ejer, Hans Carlsen Lund, en ny stampemølle; han udvidede møllen senere så den også kunne fungere som oliemølle og senere igen som mel- og grynmølle. I 1856 bliver det oplyst, at stampemøllen var den største på Bornholm. Skøderne er komplicerede, møllens arealer deles mellem Rønne og Nylars. (BM 2519 - sag om Stampen).
|
Beplantning af Rønne søndre udmark. I 1872 købte landmåler Chr. Jespersen den gamle Stampegård, hvorfra han ledede sit omfattende arbejde med beplantningen af Rønne Søndre udmark. Til minde herom
blev i 1926 lige overfor skovfogedboligen ved Onsbæk rejst en stor natursten. Cykelsport. Senere ejedes stedet af restauratør P. Funch, som især var kendt for sin interesse for den nye ”sportscyklisme”. Han anlagde en cementeret væddeløbsbane ved Stampen og i flere år var det centret for rønne-cyklisternes træning og væddeløbskørsel. (1). Vand. I 1934 begyndte man at bore efter vand ved Stampen og især nær den gamle Forchhammers Kilde (2), en boring fra 1819, fandt man gode vandførende lag. I 1937 indviede man Stampen vandværk, projekteret af G.R. Øllgaard. Man mente at vandforsyningen til Rønne nu var klaret, men allerede i 1945 var der mangel på vand. (3). 1. Ruge, Emil og Iver Madsen, Rønne Bogen. Rønne 1952. 2. Geolog Johan Georg Forchhammer, 1794-1865. 3. Rønne Vandværk 1903-1978, u. tryksted. |
Sommerhusområde. Området er i dag privatejet, hvor Stampen
Grundejerforening ejer veje, stier, skrænter, strand og dele af arealet langs Vellens Å samt enkelte matrikler. De første sommerhuse blev opført i 1920erne, men udbygningen af området er sket i 1940’erne, 50’erne og 60’erne. Arealet er i dag i det store og hele udbygget. Der er i alt ca. 150 parceller. Sommerhusene ligger i en skov. Vellens Ådal, der skærer gennem området, er tilplantet med løvtræer i midten af 1800tallet. Størstedelen af det øvrige areal er tilplantet i slutningen af 1800tallet med fyrretræ. Sommerhusområdet grænser op til Onsbæk plantage, der blev fredet i 1975. En lokalplan for området blev vedtaget i 2001. Hensigten var bl.a. at sikre, at den fremtidige udbygning af området foregår under hensyntagen til områdets naturkvaliteter. (1) 1. Lokalplan 87 for sommerhusområdet Stampen, Rønne Kommune, maj 2001, Lokalplan 32, Stampen, Aakirkeby Kommune, juni 2001. |
Cykelbane ved Stampen
I 1897, altså for 120 år siden, fik Bornholm sin første cykelbane. Man havde sat en stor annonce på Bornholms Tidendes forside, hvor man reklamerede for "Banevæddeløb i Stampen", B.C.C Bornholms C(i)ykel Club. Der var også musik til arrangementet og det var selveste musikdirektør Emil Madsen, der var dirigent (portrættet).
Den bornholmske cykelklub, B.C.C., havde da tre dygtige ryttere, Jens Olsen, Grønbech og Bohn. Jens Olsen blev senere Danmarksmester og drev i over 50 år en cykelfabrik med reparationsværksted på Hauser Plads i København.
De var nu ikke med, da banen blev anlagt i 1897, de deltog i et løb i Esbjerg.
Vinderne af dagens løb blev i stedet V. Petersen, Rønne og Jensen, Sandvig, de fik medaljer og fine skjorter, overrakt af selveste kammerherre og amtmand Groothhoff, der var med til at indvie banen. Man kan læse spalte op og spalte ned i aviserne om begivenheden. Fra BØA.
Den bornholmske cykelklub, B.C.C., havde da tre dygtige ryttere, Jens Olsen, Grønbech og Bohn. Jens Olsen blev senere Danmarksmester og drev i over 50 år en cykelfabrik med reparationsværksted på Hauser Plads i København.
De var nu ikke med, da banen blev anlagt i 1897, de deltog i et løb i Esbjerg.
Vinderne af dagens løb blev i stedet V. Petersen, Rønne og Jensen, Sandvig, de fik medaljer og fine skjorter, overrakt af selveste kammerherre og amtmand Groothhoff, der var med til at indvie banen. Man kan læse spalte op og spalte ned i aviserne om begivenheden. Fra BØA.
Udflugtsmål
Hotel Stampen fra Julius Hansens tid. BM 215x15.
Gæstgiveriet Stampen blev benyttet til alle mulige arrangementer. Her er det DSU - Dansk Socialdemokratis Ungdom - i Stampen 1931. Bornholms Ø-arkiv.
Thomas Jensens samling. BØA.
Vandværk i Stampen, indviet i 1937
Vandværket i Stampen, foto o. 1970, Th. Kofoed, Bornholms Museum.
Russerlejren i Stampen 1945-1946. Se om russerne HER.
Den store russerlejr i Stampen - den med de to pompøse portaler. Her ser man lejren fra vejen op til flyvepladsen. Se mere om russerne HER. Foto Henry Pedersen. Russerne havde lejre, forlægninger, over hele øen. Den største var lejren i Stampen i nærheden af Lufthavnen. Der var også lejre i Robbedale og på Galløkken, hvor man havde overtaget lejren efter tyskerne - der hvor der i dag er Vandrerhjem. Samtlige billeder af russerlejrene er fra Niels Chr. Bohn Pihls samling.
Russernes militærlejr i Stampen (efter at den var forladt i april 1946). De havde bygget nogle ganske pompøse indgange til deres lejre. BM 2062.
|
Her ses indgangen til russerlejren i den nærliggende Robbedaleskov. Det var her, russerne havde samlet meget af deres tunge artilleri. Foto Henry Pedersen.
|
Russerlejren i Stampen 1946. Foto Sylvest Jensen, KB.
Mere historie, på vers og i tekst - og læserbreve
Notater fra redaktør Thomas Jensen, BØA.
Stampen 1957-1958. To af en lang række billeder, der dokumenterede bygninger i 1958. Foto af Rønne Tekniske Forvaltning. På BM.