Paradisgade eller Paradisvej (Teglværksvej)
"Teglpræstegården" - måske i følge tidligere borgmester i Rønne Aage Kjøller, af Teglpressergården, fordi der blev fremstillet mur- og teglsten på det nærliggende teglværk, blev revet ned af sidste ejer, Rønne Kommune o. 1970.
Fra Teglpræstegården. I 1944 tilhørte den endnu ingeniør C.J. Kielberg, ejer af Kielbergs eller Rønne Teglværk. I 1945 blev teglværket afhændet til Rønne Kommune (som skulle bruge jordene til gadegennembrud (Zahrtmannsvej). På grund af bombardementet og genopførelsen af Rønne og Nexø, kunne man ikke lukke teglværket, men producerede sten en del år endnu. Teglpræstegården er et gammelt bindingsværkshus fra 1700-tallet. Nedrevet omkring 1970. Her ejet af Rønne Kommune og udlejet til mindst seks familier. Billede fra anden halvdel af 1960erne. Billedet tilhører Kurt Wolfgang Christensen
Historien: Rønne Teglværk blev anlagt i Skolekrogen sydøst for byen i 1794 af skipper og købmand Poul Ancher. En særdeles driftig og dygtig mand og det kan næsten kun være ham, der har bygget Teglpræstegården som bolig for værkets mester og medarbejdere. (Skal tjekke skøde- og panteprotokoller mm.). Sidste private ejer af teglværket var ingeniør C.J. Kielberg, som ejede værket fra 1901 til Rønne Kommunens overtagelse i 1945. I 1944 var Teglpræstegården, Paradisgade 32-36, stadig ejet af ingeniør Kielberg, men udlejet til en teglmester, en stenhugger, en malersvend og seks arbejdsmænd. Efter kommunens overtagelse fortsatte man med udlejning af den gamle bygning.
Hvorfor navnet Teglpræstegården er opstået, ved vi ikke. Iflg. Stednavneregistret fra 1950 har den navn efter en teglværksejer, men hvorfor han hedder "teglpræst" vides ikke. Et forslag er, hvis den teori holder stik, at han var meget religiøs og missionerende - men en anden teori er, at jordene var gammel præstegårdsudmark. Oplysningen i Stednavneregistret er noteret i 1945 og der har man først truffet på navnet i 1922. Udsnittet af kortet øverst over Rønnes Udmarker er fra 1858. Teglværket ses lidt nordvest for Teglværket og der er angivet et par bygninger på grunden. Det farvelagte kort til højre er også fra Trap, men fra udgaven fra 1872. Her ligger Teglpræstegården helt ud til "Teglværksvejen". Det som er malet grønt opfatter vi om vådområder, det betyder, at fotograf Anton Pedersen har stået på Kulerne og fotograferet gården hen over vandhulerne. Kortet nederst er fra 1911 (landmåler Gregers Jensen, Bornholms Museum). Teglpræstegården ses placeret noget fra vejen - om det skyldes tegneren eller en vejregulering ved vi ikke. Men det er interessant at se, hvordan teglværket har haft vokseværk med tørrelader og teglovne etc.
De ældre bygninger fra teglværkets tid, der i dag har adresse på Pingels Allé, en grundmuret bygning (med halvvalme) og en "knast" midt på stuehuset mod syd er sammen med Johgus' gamle bygning ved lergraven på den anden side af Zahrtmannsvej, det eneste der er bevaret af Rønne Teglværk. Zahrtmannsvej er ført midt ind gennem teglværket. Del af miljøet ved teglværket/Paradisvej: Hjørnet af Pingel Allé og Zahrtmannsvej med den gamle bygning, der vist tidligere var teglværkets direktørbolig (?). Bygningens nu skrå beliggenhed skyldes den gamle vejføring. Foto Niels-Holger Larsen 2013.
|
Overfor Paradisvej: Ejendommen på hjørnet af Pingels Allé og Zahrtmnannsvej. Af kunstmaler Rehfeldt. Maleriet tilhører Palle Thornberg Hansen. Muligvis malet omkring 1940 (?).
"Teglpræstegården" - tidligere måske "Teglpressergården".
Er dette Teglpræstegården? Måske. I hvert fald har området ved teglværket set således ud omkring 1900, med vandfyldte lergrave. Fotograf Anton Pedersen, 1868-1909, postkort fra Kielbergs Teglværk, 1906. Bornholms Ø-arkiv, lektor Linds samling, 1980-35.
Teglpræstegården 1932. "Min tipoldemor med min mor til højre og hendes søskende". Foto tilhører Kurt Wolfgang Christensen.