C.P. Lund, Kul- og Trælasthandel, Lille Torv
Hjørnet af Lille Torv og Damgade med købmand C.P. Lunds ejendom, opført i 1896 efter en brand og efter tegninger af arkitekt Mathias Bidstrup (et af hans bedste arbejder). Toetages privatbolig med købmandsgård. Posthuset til venstre - og en postvogn. Bornholms Museum.
Ny generation, kulhandler Olaf Lund som chauffør. BØA 2010-39.
|
Jubilæumsfoto 1933. Kulhandler Olaf Lund, søn af M.C. Lund, Lille Torv, og dermed firmaet "C.P. Lunds Sønner"s grundlægger, konsul Christian Peter Lund. C.P. Lund købte firmaet i 1889 af konsul Elleby, og det var oprindelig grundlagt o. 1850 af Hey, Schor og Ellebye. (Oplysning BM).
|
I "Rønne Søfarts Historie" har lokalhistorikeren K. Thorsen udgivet dele af nogle erindringer af "Kaptajn C.P. Lund, siden Købmand, Konsul og Reder i Rønne". En rigtig spændende sømandshistorie, Lund blev i 1870 "forhyret med Barkskibet Thor af Rønne til Ivigtut i Grønland (kryolitsejlads) - og vendte hjem til Rønne i 1880 efter ti års fantastiske oplevelser.
I Rønne tog han fat på at opbygge et stort firma med kul- og trælasthandel på Lille Torv. Den historie var nok værd at kigge nærmere på, og familien har doneret såvel hans dagbøger som arkivalier fra virksomheden, fotografier osv. til Bornholms Museum og til Bornholms Ø-arkiv. God arbejdslyst!

Kulhandler C.P. Lund var - som man ser - engelsk konsul.