De andre Jernbanebygninger i Rønne - uden for Rønne H |
HJEM. Tilbage til hovedsiden HER.
|
Remisen ved Rønne H. Den gamle remise fra 1900, den ny 1913, ombygget 1924
1901. Den ældste remise.- Et af Rønne-Aakirkeby-fotografen Th. Yhrs fornemme DBJ-billeder. Det er fotograferet ved Rønne H og det er remisen med to af jernbaneselskabets første Jung damplokomotiver. Foto 1901.
1913. Tegninger af den ny remise, bygget da man åbnede Allingebanen i 1916.
1924. Udvidelse af værksteder i Rønne.
Remisen i Rønne med de store svenske lokomotiver. Navnene på folkene kender vi (Se bogen DBJ Historien om Jernbanerne på Bornholm). Anskaffet 1912-1916.
Jernbanernes tre tidlige damplokomotiver, fra venstre Krauss 1889, i midten Arnold Jung til højre Nydqvist & Holm. Fotograferet ved Rønne remise efter 1913.
Drejeskiven ved Rønne H. 1960'erne (?).
Rønne Nord, trinbræt
Rønne N 1902. Det helt nyanlagte trinbræt, tegnet af jernbanens direktør, ingeniør Fagerlund, og udvidet 1910-1912. Foto Th. Yhr. Bornholms Museum.
Her ser vi sporføringen fra vest ind mod trinbrætet. Man ser flere sporføringer, sporet yderst til højre er "rebroussementsporet" (dvs. et spor uden gennemkørsel) til gasværket. Semaforen (en gammeldags signalmast med bevægelige arme) viser vel klar bane, idet damplokomotivet fra Nexø synes at være på vej mod endestationen i Rønne. Postkort 1910erne, Rønne Boghandel. Janus Ipsen. (Fra Ole Markussens samling).