Eksplosionen i den store købmandsgård (senere Johnsons Gård) i 1782
Litteratur: Niels-Holger Larsen: Johnsons Gård, en bygningsundersøgelse, Rønne, Købstad i 650 år, Rønne 1977.
|
Tilbage til hovedsiden om Johnsens Gård HER.
|
Da NHL i 1977 skulle udarbejde ovenstående artikel til Rønnes jubilæumsbog, udarbejdede Bodil Tornehave (NHL's moster) en arkivundersøgelse af gården, specielt omkring den voldsomme eksplosion i 1781, forårsaget af et lynnedslag i en krudttønde i gårdens ene længe. Bodil Tornehaves undersøgelser fås ikke bedre:
Stikket af Rønne er fra Pontoppidans Danske Atlas, ca. 1767.
Virum d. 8 - 1 - 1977. Kære Niels-Holger!
Her er så de ting, jeg fandt frem til inde på arkivet i går. Gården gl. matr. no. 325, ejes af fendrik (ikke Frederik, som Egevang har det!) Mads Clemen Engell, købmand. Taxationerne fra Sjællands Stiftsamt, Omvurderingsforretninger for de bornholmske Købstæder (La) siger flg. om bygningerne: 1781: 6 længer i bindingsværk med mursten i væggene og stentag, ndr, længe, stuehus med køkken, på 17 fag ø. længe på 14 fag med kræmmerboden og bryggers sdr. længe på 12 fag, pakhus med kælder endnu en længe sønder ud på 6 fag til lade og port v. længe på 14 fag med hodde, lade og foderhus til vestre og nordre længe tilbygget et hus på 6 fag i to etager på høj stensokkel, med kælder under. 1791: følger beskrivelsen ovenstående I Rønne Rådstue, Brandtaxationer 1791 (LA) er der i protokollen for 1781 tilføjet, at der har været taxation 25/9 1784 af det opbyggede efter branden, flg. længer er derved steget i værdi: sdr. længe, dens tilbygning på 6 fag samt vestre længe, tilgangen er på ialt 300 rd. (det betyder, at nogle af bygningerne har været ældre og derfor tidligere har været sat lavere). Af den søndre tilbygnings-længe på 6 fag synes de 4 at være opbygget fra grunden, du kan altså kun vente at finde spor af ældre materialer i de to af fagene, men måske hentydes der hermed til porten? - Gården er tilsyneladende genopført helt i den tidligere skikkelse. Inskriptionen på tømmeret fra sdr. længe, du viste fotografi af, skal tydes M. Cl. Engell 1782 og må hentyde til det tidspunkt, laden var genopført. Han skriver sit navn med latinske bogstaver i sine skrivelser, og der er overensstemmelse med den måde, de er skrevet på, formen af det store E f.eks. - han havde en meget smuk håndskrift. Jeg vil gætte på, at det er ham selv, der har indskåret det. Så katastrofen: den skete kl. 10 formiddag d. 9/7 1781 under et tordenvejr. Et lyn slog ned i sdr. længe, netop hvor Engell opbevarede en tønde krudt med 2-300 pd. krudt i, beregnet til salg til militsens mænd, der selv skulle møde med amunition ved øvelserne, det var altså en vare, han havde på lager som hans øvrige købmandsvarer, ikke noget, han havde i depot for militæret, som Thorsen havde fået ud af det. Krudtet antændtes og der skete en kraftig eksplosion, der fik laden og de nærmeste dele af de tilgrænsende længer til helt at falde sammen, taget på alle længer til at falde helt af og vinduer og døre sprængtes. Nabohuset, gl. no. 236, der ejedes af Hans Rasmussen, faldt mere eller mere sammen (det må have været en mindre solid bygning) og der skete store skader på de omliggende bygninger, ikke mindst Rosengården. Pudsigt nok har Egevang i Det gamle Rønne s. 55 omtalen af denne beskadigelse uden at han har gjort forsøg på at finde ud af, hvilken skade, der var sket på den gård, hvor eksplosionen fandt sted, det havde ellers været nærliggende. Der har i alt fald været eet dødsfald, Engells datter blev dræbt. Desværre er hendes dødsfald næppe registreret i kirkebogen, den blev i denne periode ført meget sjusket uden angivelse af dødsfald. Det kan enten være hendes datter af 1. ægteskab eller deres fælles datter. Engell og hustruen kvæstedes slemt, især i ansigterne, de var ude af stand til at møde op ved brandretsmødet nogle dage efter, da de var sengeliggde, det samme gjalt den ene af deres tre tjenestepiger, der havde fået sit ben "slået itu to steder". Disse oplysninger kommer frem helt en passant i brandretsmødet d. 18/7 1781, refereret i Rønne Byfoged, Brandretsprotokol 1766-1872, fol. 20 (LA), samt i Rønne Byfoged, Bilag til Brandretsprotokollen 1781-1872, (LA), hvor de allerøverste papirer i dyngen er bilagene hertil. Afhøringer tog kun sigte på at fastslå årsagen, de to piger, der var uskadte og som var på gården under begivenheden, samt de to tjenestekarle, afhøres om hvorvidt der var ildsted eller skorsten i længen samt om hvordan krudtet opbevaredes og hvem der hentede af det. Den ene pige var i køkkenet, da der lød et brag, vinduer og døre fløj i stykker og huset fyldtes med røg og damp. Hun havde umiddelbart forud stået i døren ud til gårdspladsen sammen med datteren, der var gået ind i salen, hvor hun blev slået ihjel. Den anden af pigerne var den, der af og til hentede krudt ned til boden, men det var gerne Engell selv, der gjorde det. Det lå i en tønde over porten i den sdr. længe, øst for, så det under ildebrand let kunne hentes ned og nedsænkes i havnen, som forskrifterne bød det. Den var omgivet og dækket af sække. Tjenestekarlene havde været ude i vangen for at slå græs. Endvidere afhørtes flere vidner, der havde set selve lynnedslaget, tagsten og splinter opfyldte luften og slog alle omkuld, flere havde set længen og Hans Rasmussens gård falde. Der opstod en brand, der fortærede resterne af den søndre længe, men den var blevet dæmpet af de tililende. |
Illustrationer fra Niels Holger Larsens artikel fra 1977.
Øverst udsnit af Laurids de Thurahs prospekt af Rønne 1754, set fra søen, 1754. Den høje bygning med mansardtag, sammenbygget med en vestre længe er den senere Johnsens Gård.
Derunder udsnit af Geddes forslag til Rønnes befæstning 1744. Her var gården på tre længer, den søndre længe manglede. (Fra Ingeniørkorpsets historiske tegningsarkiv. Nord er opad). Nederst Udsnit af kort over Rønne 1967 med Johnsons Gård. |
I bilagene er et brev fra Engell, der blev fremlagt, her oplyses, at der var 2-300 pd krudt, han beskriver også opbevaringen og afhentningen af krudtet. Det vigtigste bilag er taxationsforretningen efter skaderne. Den begyndte 10/7 og varede 5 dage. På de to gårde, der blev helt ødelagte, så de var ubeboelige, opgøres værdien af det, der står tilbage. På alle andre bygninger i byen opgøres selve skaderne.
Engells gård: i ndr. længe står tømmeret, men taget er borte. Lofter og gulve er der, men beskadigede, enkelte døre og vinduer findes, men er spolerede. Det resterende vurderes til 180 rd.
ø. længe: tømmeret står, men tagstenene er borte og en del af længen er forbrændt, den er spoleret. Det resterende = 100 rd.
de to sdr. længer er aldeles bortsprængt og tildels opbrændt, værdi 0 rd.
v. længe: 5 fag tildels bortsplittet og opbrændt, de resterende 9 fag er aldeles spolerede, det resterende = 30 rd.
Det nordlige 2-etages hus har vægge, loft og gulve, men taget er borte, det er spoleret. Det resterende = 180 rd.
Hans Rasmussens gård: var på tre længer,
af nordre længe på 15 fag resterer for 30 rd.
af østre længe på 15 fag, stuehuset, resterer for 60 rd. af vestre længe på 18 fag resterer for 40 rd,
den har altså også været godt medtaget.
Af de tre ellers nærmestliggende gårde var der sket skader for 240 rd. på Rosengården, for 162 rd. på amtsforvaltergården og for 96 rd. på capt. : Philip Rasch's gård, der beboedes af kammerråd Urne (amtmanden).
Listen går videre, der er yderligere 50 gårde og huse, der har lidt skader, især med sprængte vinduer, men også en del tage, det er huse langt op ad Storegade, på Storetorv og der forbi, side op og side ned. Det var denne taxation, jeg måtte have en hurtig konservering af for at kunne se, hvad skade Engells gård havde lidt, den var delvis dækket af et støvlag, der var sintret sammen - er det til at begribe, at en begivenhed som denne, hvor mindet om den har levet og som der må være skrevet en del om, ikke har fået nogen til at undersøge, hvad der egentlig skete, for det arkivalie var med garanti urørt. Listen er iøvrigt en nærmere gennemgang værd og er let læst - forsøg dig engang!
Jeg har skrevet dette ret udførligt, så du har noget at øse af - men selve historien behøver jo ikke at blive så lang - den vil gøre din artikel til et referat af en markant begivenhed i Rønnes historie oveni din bygningsundersøgelse. God fornøjelse med skriveriet! - mange hilsener fra Bodil.
Engells gård: i ndr. længe står tømmeret, men taget er borte. Lofter og gulve er der, men beskadigede, enkelte døre og vinduer findes, men er spolerede. Det resterende vurderes til 180 rd.
ø. længe: tømmeret står, men tagstenene er borte og en del af længen er forbrændt, den er spoleret. Det resterende = 100 rd.
de to sdr. længer er aldeles bortsprængt og tildels opbrændt, værdi 0 rd.
v. længe: 5 fag tildels bortsplittet og opbrændt, de resterende 9 fag er aldeles spolerede, det resterende = 30 rd.
Det nordlige 2-etages hus har vægge, loft og gulve, men taget er borte, det er spoleret. Det resterende = 180 rd.
Hans Rasmussens gård: var på tre længer,
af nordre længe på 15 fag resterer for 30 rd.
af østre længe på 15 fag, stuehuset, resterer for 60 rd. af vestre længe på 18 fag resterer for 40 rd,
den har altså også været godt medtaget.
Af de tre ellers nærmestliggende gårde var der sket skader for 240 rd. på Rosengården, for 162 rd. på amtsforvaltergården og for 96 rd. på capt. : Philip Rasch's gård, der beboedes af kammerråd Urne (amtmanden).
Listen går videre, der er yderligere 50 gårde og huse, der har lidt skader, især med sprængte vinduer, men også en del tage, det er huse langt op ad Storegade, på Storetorv og der forbi, side op og side ned. Det var denne taxation, jeg måtte have en hurtig konservering af for at kunne se, hvad skade Engells gård havde lidt, den var delvis dækket af et støvlag, der var sintret sammen - er det til at begribe, at en begivenhed som denne, hvor mindet om den har levet og som der må være skrevet en del om, ikke har fået nogen til at undersøge, hvad der egentlig skete, for det arkivalie var med garanti urørt. Listen er iøvrigt en nærmere gennemgang værd og er let læst - forsøg dig engang!
Jeg har skrevet dette ret udførligt, så du har noget at øse af - men selve historien behøver jo ikke at blive så lang - den vil gøre din artikel til et referat af en markant begivenhed i Rønnes historie oveni din bygningsundersøgelse. God fornøjelse med skriveriet! - mange hilsener fra Bodil.