Et pinligt kapitel - "klipningen" af 18 bornholmske kvinder - med tyske "bekendtskaber"
Fotoserie og løse fotos taget på selve "gerningsstedet" og bagefter solgt i sæt til fordel for "frihedkampens ofre" - salget blev dog hurtigt stoppet af Modstandsbevægelsens top.
En pinlig og skamfuld begivenhed i den bornholmske frihedsbevægelses rækker: Feje, hætteklædte "frihedskæmpere" fik en barber til at klippe håret af disse kvinder. Det skulle have være 18 (her er det 14) bornholmske piger, som så ydmygende blev klippet på Hotel Dana, Østergade 54, 22-23. maj 1945 - de havde angiveligt haft en tysk kæreste, eller på anden måde "fraterniseret med besættelsesmagten".
(Kvinderne på billederne kan ikke identificeres i dag - de fleste billeder er allerede offentliggjort og mange findes på nettet). Lokalkomiteen tog "kraftigt" afstand til modstandsfolkenes aktion. Efterfølgende internerede man pigerne, som blev kaldt "tyskertøser", i den tidligere tyske lejr, Simblegårdslejren i Klemensker. "Frauengamme" kaldte man endda lejren! I alt 62 kvinder var interneret her fra 26. maj til 15. juni, hver mellem to og 26 dage. |
Ifølge forfatter mm., Asta Nicolaisen, Muleby, var det hende, der som "fotograf" og fotohandler i Østergade 12 i Rønne, tog billederne. Det fortalte hun om i et interview ved Jens Stubkjær i Bornholms Tidende i 2013.
Senere er vi dog blevet gjort bekendt med, at fotografen var bogbinder Niels Andersen med adresse på Store Torv og telefon 1313. Han fotograferede for modstandsbevægelsen og har fortalt om, hvor ubehageligt denne fotografering var. Modstandsfolkene blev senere dømt ved en retsag, medens en tilkaldt læge og fotografen blev frikendt. Altså må sandheden ligge i nogle retsdokumenter et sted. Asta Nicolaisen og hendes mand - Axel Nikolajsen havde Østergade 12, en butik med fremkaldelse af film, kopiering mv. Måske er filmene blevet fremkaldt og billederne kopieret her? Forretningen blev siden overtaget af fotohandler Willy Hansen, se mere HER. |
Billederne i kopieret i adskillige sæt og findes i forskellige samlinger på museum og arkiver. Fotograf Niels Andersen.
Selvtægt af værste skuffe! Og selvfølgelig strafbart. Man må sige i dag, at de tyve "frihedskæmperne", der deltog, havde lært af besættelsesmagtens metoder. Men stemningen var sådan dengang. Vi mindes vores egen mor (f. 1926) og svigermor (f. 1911), der var ingen pardon overfor de kvinder, der havde været sammen med tyskerne, men de syntes vel nok, at dette var en tand for meget. Klipning på denne måde foregik dog overalt i Danmark, folkestemningen var sådan lige efter krigen. Det kan man godt forstå, selv om det - set i bakspejlet - var utilgiveligt.
|
En efterfølgende retssag idømte dagbøder til de tyve frihedskæmpere (beløbet blev dog indsamlet blandt Rønnes borgere), to af pigerne anlagde sag, men blev ikke tildelt erstatning. 16 af pigerne erkendte, at de havde haft seksuel omgang med tyskere. Man kan undre sig over, at fotografen ville være med, men hun må have tjent på opgaven, for billederne (der er flere end disse) blev solgt i sæt til interesserede (salget blev dog stoppet af Lokalkomiteen). Fotografen og en læge blev i øvrigt frikendt i retssagen, fordi de først var blevet tilkaldt om aftenen.
|
|
307x201. 7 fotos opklæbet på hvidt papir. På papiret står 'Serie købt illegalt af Frihedsbevægelsen'. Fotoserien er imidlertid en rekonstruktion, lavet på Fyn i 1946, for at vise, hvordan en feltmadres blev behandlet.
|
Domfældelse torsdag 21. februar 1946.