Ib Lundings "Hafniahus", opført 1935-1936, Store Torvegade, Rønne. Fredet 2015

Billederne, 6x6 fotografier, er optaget af Ib Lunding før (Schacks Gård se HER) og efter byggeriet 1935 eller 1936 (på siden her). Billederne er vist i samme rækkefølge som i Lundings album, men vekslen mellem store og små billeder er mit valg. Tilbage til Store Torvegade HER. BØA. 
En brønd og et æbletræ fra den gamle købmandsgård indgik i bebyggelsens nye anlæg. En brønd med et lille springvand.

Fredningindstilling og fredningsbeslutning

Hafniahus. Sandgade 1-11 og Store Torvegade 36A-B
Omfang:
Længen mod vest langs Store Torvegade, vinkelbygningen i Sandgade og haverummet herimellem samt garageanlægget mod nord (1934-37 af Ib Lunding). F. 2015 

Beskrivelse:
Hafniahus ligger i udkanten af Rønnes historiske bykerne og adskil-ler sig ved sin størrelse, ekspressive form og komposition som åben karré fra de omkringliggende lave huse.
Bebyggelsen består af en længe mod Store Torvegade mod vest, (på tegninger benævnt bygning I), og en vinkelbygning mod nord og øst langs Sandgade, (bygning II). Derimellem findes et gård- og haveanlæg, der er åbent mod syd. Haveanlægget, der ligger mellem de to bygninger, består primært af en græsplæne med flisegange og rotunder, men også af træer, buske og bede. I haven findes desuden en muret brønd/fontæne med en overbygning af svært tømmer med teglhængt tag. På grundens nordligste del er opført et garageanlæg med otte garager.
Bebyggelsen er på tre etager samt kælder og udnyttet tagetage, den fremstår i blank mur af gule mursten i krydsforbandt og har sadeltag i røde teglsten; i længens nordgavl med halvvalm. I tagfladerne findes både oprindelige, rundbuede kviste, ovenlys til atelierlejligheder, jerntagvinduer og nyere ovenlysvinduer. Mod syd er facaderne udformet som to spidse, opadstræbende gavle. De øvrige facader frem-står med stor variation i kompositionen og i detaljeringen inden for det overordnede, ensartede udtryk skabt af disponeringen på grunden og af det gennemgående materialevalg. På vinkelbygningens vestfacade er placeret en skorsten med synligt, delvist indmuret skaft. Udover vinkelbygningens forskudte dele, der hver omfatter én opgang og deler den ellers lange facade op i overskuelige enheder, er variationen skabt med forskellige greb: Balkoner i forskellige størrelser og udformninger, karnapper der skyder sig ud fra facadeplan og forskellige vinduesformer og -størrelser. De fleste vinduer er placeret i facadeflugt, dog er enkelte er let trukket ud fra facaden, mens andre sidder i dybe lysninger – af disse er de øverste vinduer spidsbuede og placerede under en lille gavltrekant. Bebyggelsen har forskellige indgangsniveauer, nogle steder direkte fra terræn, andre steder via en trappe og med varierede overdækninger over indgangsdørene – nogle blot med et tag, andre med et skærmende vægstykke. Længens sydlige del har en åben stueetage skabt af store butiksvinduer, der har kurvet form frem mod spidsen samt forskellige nedgange til kælderniveau med klinkebeklædte trapper.
De udvendige døre er for hovedpartens vedkommende de oprindelige lyse, lakerede, egetræsbeklædte døre med små runde eller firkantede vinduer. Enkelte døre, for eksempel til butikkerne, er nye. Omtrent halvdelen af de firkantede vinduer er de oprindelige trævinduer, hvoraf nogle har oplukkelige jernrammer. De nye vinduer er termovinduer med en opdeling som de oprindelige. Også nogle af de runde vinduer er skiftet ud til termovinduer, mens andre er oprindelige. Alle vinduer er malet hvide. De retkantede vinduer har teglbjælker som overliggere og dermed ikke murede stik eller indfatninger, som de runde og spidsbuede vinduesåbninger har. Oprindeligt har længen ikke haft balkoner, og de to, der i dag ses i den sydlige del, er nye, men udført med samme udtryk som de oprindelige balkoner på vin-kelbygningen. Længen er den eneste med butikker, hvilket er naturligt i kraft af placeringen langs den vigtige Store Torvegade. Længens sokkel er opført af mørkere teglsten, mens vinkelbygningens sokkel er pudset og malet.
Garagebygningen er opført i gule teglsten med et tag med lav, ensidig hældning dækket af tagpap. De nyere porte er sortmalede og har båndhængsler.
I det indre har bebyggelsen et samlet etageareal på 4188 m2 fordelt på kælder med vaske-, tørre- og strygerum samt pulterrum og tre etager foruden en tagetage udnyttet til både atelierlejligheder og de-potrum i de tidligere pigeværelser. Der var oprindeligt 72 lejligheder og 3 forretningslejemål; i dag er nogle af lejlighederne slået sammen. Lejlighedernes størrelse varierer fra 31 m2 til 148 m2 og fra 1 værelse til 4 værelser med kamre foruden køkken og bad. De fleste lejligheder er på 50-60 m2 med 2 værelser samt køkken og bad. Lejlighederne har tidstypiske planløsninger med veludnyttede kvadratmeter og regulære og lyse rum. Lejlighederne i de spidse gavlpartier har karakteristiske rum, der følger de kurvede vægge.
Også indvendigt er de to bygninger forskellige. Især er disponeringen i forhold til trappeopgangene forskellig. Længen har en mere traditi-onel disponering med både for- og bagtrappe, begge med trin, vanger og værn af træ og dermed som påkrævet med to udgange i forhold til flugtveje. Vinkelbygningens opgange har én trappe, der er støbt med terrazzooverflader og pudsede værn med svævende håndlister af træ.
Det oprindelige interiør omfatter i trappeopgangenes trapper og værn, i længen trætrapperne med nyere linoleumsbelægning og træbalustre, i vinkelbygningen de støbte trapper med sort terrazzo og pudsede værn med svævende håndliste af lakeret træ med træknopper. Også indgangsdørene til lejlighederne er oprindelige: glatte dørplader i mørkt træ med et stort, rundt vindue i den øverste del. De oprindelige glas er matterede, mens der i flere døre er forskellige nyere glastyper.
I lejlighederne omfatter det oprindelige interiør foruden plandispone-ringen en række elementer i mørkt træ: indbyggede skabe, knagerække, fodlister, dørplader og dørindfatninger og en vinduesindfatning med integreret gardinskjuler. Der er dørgreb af bakelit. De oprindelige køkkener er forrammekøkkener med bordplader af teaktræ, gasbord og indbygget skab til levering af varer. Disse skabe findes stadig, men er af brandhensyn blændede mod trappeopgangen. De oprindelige badeværelser har terrazzogulve og beklædning med hvide fliser i knasfuge, herunder enkelte fliser med knager, sæbeskåle og toiletpapirholdere, og der er indbyggede badekar – i nogle lejligheder er bad og toilet opdelt i to rum eller med en brusekabine indrettet i køkkenet. Gulvbelægningen består i de øvrige rum af brædder.

Bygningshistorie:
Hafniahus blev opført i årene 1934-37 af forsikringsselskabet Hafnia med Ib Lunding (1895-1983) som arkitekt.
Ib Lunding har en forholdsvis beskeden produktion bag sig, men de værker, han står bag, er meget markante. Det gælder bl.a. Højdebe-holderanlægget på Tinghøj i Gladsaxe fra 1931-35 og Champagnehu-set på Grønningen 7-9 i Købehavn fra 1936 der begge er fredede. Han interesserede sig for gode og funktionelle løsninger i for eksempel lejlighedsplaner og også i den sporvognstype, han tegnede til København, og som var i brug fra 1920’erne til 1960’erne. Det funktionelle kombinerede han med et helt særligt formsprog præget af mere ekspressive former og finurlige detaljer end tidens øvrige funktionalisme. Lunding slog på den måde bro mellem den enkle og nøgterne funktionelle tradition og så de mere udtryksfulde bygninger, samt mellem dansk og international funktionalisme. Han var især inspireret af skibe, og det er Hafniahus et markant vidne om.
Hafniahus blev opført efter nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden, Schacks Gård, og var det første store boligbyggeri i Rønne udformet som en åben karré. I lejlighederne var der centralvarme, indbyggede skabe, badeværelser og toiletter, små men velindrettede køkkener med gasbord, bordplader af teaktræ og en vareboks ved entrédørene med adgang både fra køkken og opgang og med en snild lukkemekaniske, der betød, at der ikke kunne åbnes fra opgangen, når varerne, primært fra mælkemanden, var placeret i boksen. I tagetagen blev der indrettet atelierlejligheder og også pigeværelser ud over de lejligheder, der var store nok til at have pigeværelset integreret i boligen. I kælderen blev der etableret fælles vaske-, tørre- og strygerum, og der blev opført et fritliggende garageanlæg.
Jævnfør beskrivelser fra Rønne Byarkiv med Ib Lundings egne fotos fra 1935 eller 1936 er fontænen i haven bygget op omkring en gammel brønd med et æbletræ ved siden af, som de eneste bevarede elementer fra Schacks Gård. Bebyggelsen overlevede bombardementet af Bornholm i 1945, hvor mange af områdets huse gik til.
Ifølge oplysninger fra ejendomsinspektøren i Hafniahus er der ingen lejligheder der står som oprindeligt, men der er i de fleste lejligheder forskellige dele af det oprindelige interiør bevaret. I én lejlighed findes således det gamle køkken, i en anden de oprindelige fliser på badeværelset, i en tredje de indbyggede skabe og så videre. I de fleste lejligheder findes stadig indfatningen med gardinskjuler, de fleste steder dog malet i lysere farver.
Hafniahus fungerer stadig som boligbebyggelse med enkelte erhvervslejemål i længen, og bebyggelsen fremstår udvendigt altovervejende som ved opførelsen.

Kilder:
Dahl, Torben og Wedebrunn, Ola: ’Murværk og mytologi’, i: Tegl, 1994 nr. 2, s. 12-13
Lind, Olaf: Arkitektur Guide Øerne, s. 315, Arkitektens Forlag, Kø-benhavn, 2006
Stoltz Andersen, Birgit: Arkitektur på Bornholm / 1900-tallet, s. 34, Bornholms Tidendes Forlag, Rønne, 2005
http://hafniahusab.dk/historie/
http://www.roennebyarkiv.com/hafniahus-byggeriet.html
http://www.roennebyarkiv.com/ib-lundings-hafniahus.html
http://www.kunstbib.dk/samlinger/arkitekturtegninger/vaerker/000022442
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Hafniahus knytter sig til bebyggelsens disponering som en åben karré med fælles haveanlæg, samt til bebyggelsens skalamæssige tilpasning til den omkringliggende bebyggelsesstruktur, hvor den meget karakterfulde længe med butikker vender ud til Store Torvegade, mens vinkelbygningen vender ud mod Sandgades mindre beboelseshuse. Hertil kommer, at længens bovmotiv set fra Store Torvegade udgør et markant fixpunkt.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Hafniahus knytter sig i det ydre til den åbne karrebebyggelse der både har træk fra den funktionelle tradition i form af forskudte volumener og veldisponerede lejligheder med et gedigent materialevalg og rigeligt lysindfald, og som samtidig fremstår unik i kraft af det ekspressive og varierede formsprog. Særligt sydgavlenes spidse bovmotiver bringer bebyggelsen ud over den velkendte funktionelle tradition og bidrager med et mere fabulerende formsprog. Hafniahus har flere elementer med maritime associationer, som er typiske for tidens funktionalisme: runde vinduer som koøjer, udkragende balkoner som udkigsposter og med værn som passagerdæk samt vandrette vinduesbånd som kommandobroer. Samtidig er der anvendt stilelementer, der hører tidligere tider til, som for eksempel trætrapper med både for- og bagtrappe, spidsbuede historicerende vinduer og rundbuede jernvinduer med samme udtryk som staldvinduer. Hafniahus får dermed et meget ekspressivt, eklektisk og samtidig tydeligt funktionalistisk præg, som er unik i dansk sammenhæng.
I det indre er den kulturhistoriske værdi knyttet til den velbevarede, oprindelige og for datiden moderne plandisponering af lejlighederne, herunder indretningen med lejligheder i flere forskellige størrelser til forskellige livssituationer. Hertil kommer det oprindelige interiør i både opgange, stuer, køkkener og badeværelser, herunder terrazzogulve og bræddegulve, indbyggede skabe, knagerækker, fodlister, dørplader, dørindfatninger og vinduesindfatninger med integreret gardinskjuler, samt dørgreb af bakelit og skabe til levering af varer. Den oprindelige materialeholdning og farvesætning i blandt andet mørkt, ådret/bejdset træ har således stor kulturhistorisk værdi.   

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Hafniahus knytter sig i det ydre til bebyggelsens forskellige skalatrin fra det overordnede anlæg over facaderne og de enkelte bygningers hovedformer til interiør og detaljer, der alle er formet af en gennemgående og stringent arkitektoniske idé med afsæt i samtidens funktionelle tradition, suppleret med overraskende og særegne indslag. Længens spidse og opadstræbende sydgavl er med sine klare maritime associationer, som også ses i butiksvinduernes motiv som bovbølger, de vandrette vinduesbånd som kommandobroer og de runde vinduer som koøjer, et særdeles karakterfuldt og overraskende indslag i bybilledet. Selv garagebygningen er opført i gedigne materialer og med en enkel og velproportioneret bygningskrop med små forskydninger, der på en og samme tid er funktionelle og giver variation.
I det indre er den arkitektoniske værdi relateret til de velproportionerede og praktisk indrettede lejligheder der alle har vinduer eller karnapper mod vest eller syd for rigeligt dagslysindtag. I interiøret har tillige de mange gennemarbejdede detaljer udført i en gedigen kvalitet ligeledes stor arkitektonisk værdi, det gælder eksempelvis trappeopgangene, dørene, indfatningerne, de indbyggede skabe og skabene til varelevering

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den grundmurede bebyggelses disponering med en længe og en vinkelbygning omkring et åbent haveanlæg, samt en garagebygning med tag af tagpap mod nord. Til bebyggelsens forskellige facader og teghængte tagflader, herunder længens meget ekspressive, maritimt inspirerede sydvendte gavl og facade mod Store Torvegade, samt de øvrige facaders mere enkle og afdæmpede udtryk. Hertil kommer de oprindelige bygningsdele og detaljer, herunder vinduer i forskellig udformning, kviste, ovenlys, karnapper, balkoner, trapper, trædøre og overdækninger, samt den oprindelige materialeholdning og farvesætning. 
I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de oprindelige trappeopgange med de forskellige trapper, til de ældre dele af lejlighedernes planløsninger og rumforløb samt til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trægulve, vægfliser, døre, gerichter og lister.

Antal bygninger: 3

Fredningsbeslutning:
Kulturstyrelsen finder, at Hafniahus, Sandgade 1-11 og Store Torvegade 36 A og B, 3700 Rønne, opført 1934-37 af arkitekt Ib Lunding har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Formål: Formålet med fredningen er at bevare Hafniahus som et fremragende eksempel på Ib Lundings ekspressive og fabulerende funktionalisme og at bevare en tidstypisk, åben karrébebyggelse. Miljømæssig værdi: Den miljømæssige værdi ved Hafniahus knytter sig til bebyggelsens disponering som en åben karré med fælles haveanlæg, samt til bebyggelsens skalamæssige tilpasning til den omkringliggende bebyggelsesstruktur, hvor den meget karakterfulde længe med butikker vender ud til Store Torvegade, mens vinkelbygningen vender ud mod Sandgades mindre beboelseshuse. Hertil kommer, at længens bovmotiv set fra Store Torvegade udgør et markant fixpunkt. Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi for Hafniahus knytter sig i det ydre til den åbne karrebebyggelse der både har træk fra den funktionelle tradition i form af forskudte volumener og veldisponerede lejligheder med et gedigent materialevalg og rigeligt lysindfald, og som samtidig fremstår unik i kraft af det ekspressive og varierede formsprog. Særligt sydgavlenes spidse bovmotiver bringer bebyggelsen ud over den velkendte funktionelle tradition og bidrager med et mere fabulerende formsprog. Hafniahus har flere elementer med maritime associationer, som er typiske for tidens funktionalisme: runde vinduer som koøjer, udkragende balkoner som udkigsposter og med værn som passagerdæk samt vandrette vinduesbånd som kommandobroer. Samtidig er der anvendt stilelementer, der hører tidligere tider til, som for eksempel trætrapper med både for- og bagtrappe, spidsbuede historicerende vinduer og rundbuede jernvinduer med samme udtryk som staldvinduer. Hafniahus får dermed et meget ekspressivt, eklektisk og samtidig tydeligt funktionalistisk præg, som er unik i dansk sammenhæng. I det indre er den kulturhistoriske værdi knyttet til den velbevarede, oprindelige og for datiden moderne plandisponering af lejlighederne, herunder indretningen med lejligheder i flere forskellige størrelser til forskellige livssituationer. Hertil kommer det oprindelige interiør i både opgange, stuer, køkkener og badeværelser, herunder terrazzogulve og bræddegulve, indbyggede skabe, knagerækker, fodlister, dørplader, dørindfatninger og vinduesindfatninger med integreret gardinskjuler, samt dørgreb af bakelit og skabe til levering af varer. Den oprindelige materialeholdning og farvesætning i blandt andet mørkt, ådret/bejdset træ har således stor kulturhistorisk værdi. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi for Hafniahus knytter sig i det ydre til bebyggelsens forskellige skalatrin fra det overordnede anlæg over facaderne og de enkelte bygningers hovedformer til interiør og detaljer, der alle er formet af en gennemgående og stringent arkitektoniske idé med afsæt i samtidens funktionelle tradition, suppleret med overraskende og særegne indslag. Længens spidse og opadstræbende sydgavl er med sine klare maritime associationer, som også ses i butiksvinduernes motiv som bovbølger, de vandrette vinduesbånd som kommandobroer og de runde vinduer som koøjer, et særdeles karakterfuldt og overraskende indslag i bybilledet. Selv garagebygningen er opført i gedigne materialer og med en enkel og velproportioneret bygningskrop med små forskydninger, der på en og samme tid er funktionelle og giver variation. I det indre er den arkitektoniske værdi relateret til de velproportionerede og praktisk indrettede lejligheder der alle har vinduer eller karnapper mod vest eller syd for rigeligt dagslysindtag. I interiøret har tillige de mange gennemarbejdede detaljer udført i en gedigen kvalitet ligeledes stor arkitektonisk værdi, det gælder eksempelvis trappeopgangene, dørene, indfatningerne, de indbyggede skabe og skabene til varelevering Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den grundmurede bebyggelses disponering med en længe og en vinkelbygning omkring et åbent haveanlæg, samt en garagebygning med tag af tagpap mod nord. Til bebyggelsens forskellige facader og teghængte tagflader, herunder længens meget ekspressive, maritimt inspirerede sydvendte gavl og facade mod Store Torvegade, samt de øvrige facaders mere enkle og afdæmpede udtryk. Hertil kommer de oprindelige bygningsdele og detaljer, herunder vinduer i forskellig udformning, kviste, ovenlys, karnapper, balkoner, trapper, trædøre og overdækninger, samt den oprindelige materialeholdning og farvesætning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de oprindelige trappeopgange med de forskellige trapper, til de ældre dele af lejlighedernes planløsninger og rumforløb samt til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trægulve, vægfliser, døre, gerichter og lister. Anbefalinger: Kulturstyrelsen anbefaler, at der i dialog med Andelsboligforeningen udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesmanual for Hafniahus. Kulturstyrelsen finansierer udarbejdelsen af drifts- og vedligeholdelsesmanualen.
​Birgit Stoltz Andersen: Arkitektur på Bornholm, 1900-tallet. Rosens Elværk. Et forbilledligt arbejde med 50 eksempler på god arkitektur på Bornholm i 1900-tallet.