Store Torv 16-20, matr. 919, Nordeas bankbygning - fra stråtækket beboelse til bank

På den sydvestligste del af Store Torv  - dengang kaldet Christian Heegaards Plads eller Store Plads - ejede  Arboefamilien en stor grund.
På grunden finder man i dag (2013) Nordea-bank, Store Torv 16-18.

Lokalhistorikeren, arkitekt K. Thorsen udarbejdede i 1922, måske til den daværende ejer, Sparekassen, dokumentet til venstre. Han viste på tegningen, hvorledes Arboes ejendom lå i forhold til den nuværende udnyttelse af grunden.
 
Ifølge Thorsens arkivstudier købte Arboe grunden i 1721 og ejendommen må være opført kort efter. Først som vi ser på Geddes kort med én længe ud til Torvet, senere med en tværlænge mod nord. Tegning på Bornholms Museum.




På K. Thorsens farvelagte rekonstruktionstegning ses Arboes ejendom, som den kan have set ud omkring 1820. Den var omgivet på alle sider af torv og veje: Nygade mod syd,
Antoniestræde mod vest og nord og Store Torv mod øst. 
De enkelte bygninger var kommet til i løbet af 1700tallet. Stuelængen ud mod torvet på 11 fag blev opført 1721-22, længen mod nord på ni fag, mod
Antoniestræde blev opført i 1745, altså året efter Geddes kort var tegnet. Begge længer var oprindelig forsynet med stråtag.
Udsnit af K. Thorsens rekonstruktion af Store Torv ca. 1818. Hele tegningen ses HER
Urværket er fremstillet af en af de allerførste bornholmske urmagere, Otto Arboe i værkstedet på Store Torv – o. 1750 efter engelsk forbillede.
I privateje.
Foto Bornholms Museum.
Peter Carstens og Ellen Taarup. Foto G. Støckel, 1887. Bornholms Museum.
Ejere af matr. 919, Store Torv 16-18.
(Matr. 245 1761-1857, matr. 614 1857-1872)

Ejere af ejendommen:

1721 
Snedker Povl Ottesen Arboe, der byggede det første hus på grunden, var søn af fæstningsbygmester Otto Povlsen Arboe, som sammen med sin bror, Peter Povlsen Arboe, i 1688 var kommet til Rønne for at lede bygningen af byens  voldanlæg.
1759
Povl Arboes søn, urmager Otto Povlsen Arboe (1719-1773) overtog ejendommen efter faderens død.  
1773 ff.
Barbara Jensdatter, enke, mor til Otto Arboe overtog ejendommen efter sønnens død. 
Kirstine Thiesen, f. Rasch, enke.
Korporal Jens Mortensen Munch
Proprietær Ole Pedersen Sode
Murermester Herman Jørgensen Bidstrup
Skipper Hans Hansen Kierrebye
Pottemager Jens Nielsen Schou
Farver Otto Vilhelm Alexander Marchmann (senere borgmester i Allinge!)

1856
Ellen Christine Thaarup
1871 
Telegrafbestyrer Peter Bogislaus Carstens, g. m. frk. Thaarup
1894 
Del af grunden, Bornholms Spare- og Laanekasse
1907
Hele matriklen Bornholms Spare- og Laanekasse. 

Telegrafen i Rønne

Den store toetages, ti fag lange grundmurede bygning, som ses på billedet her til venstre, blev bygget i 1862 af ”jomfru” og modehandlerinde Ellen Christine Thaarup. Hun havde i 1856 erhvervet urmager Arboes gamle ejendom, som på det tidspunkt var ejet af Otto Marchmann; der havde været indrettet farveri sikkert i længen mod nord.  
Hvem Ellen Thaarup var, og hvorledes hun dels havde mulighed for som ugift kvinde at erhverve en ejendom på Store Torv og dels senere opføre den nydelige toetages ejendom med ”afskåret” hjørne mod Antoniestræde, er endnu uklart. Af folketællingslisterne fremgår det blot, at hun var født i Rønne.
Fra 1869 havde telegrafbestyrer Peter Carstens boet til leje hos den da 44årige, ugifte modehandlerinde Ellen Christine Thaarup med adresse i Antoniestræde - ti år senere var adressen Store Torv.  
Peter Carstens var flyttet ind, fordi der pr. 1. januar 1869 var blevet indrettet telegrafstation i ejendommens øverste etage. Frk. Thaarup havde sin bolig og butik i den nederste etage - butikken i det nordøstligste hjørne. Ellen Thaarup blev i 1871 gift med Peter Carstens, der således gennem ægteskabet blev ejer af den store ejendom.
Hun var født i 1825 i Rønne, hendes mand, Peter Bogislaus Carstens i Ærøskøbing i 1833, som søn af en skolelærer. De fik en adoptivdatter, Ragnhild Carstens, født 1878 i København. 
Telegrafbestyrer  Carstens var medlem af det kommunale udvalg for tilsyn med kommunens spadserestier og lystanlæg.

Billedet er udsnit af større billede, der kan ses HER Samlingavk
I 1875 meddelte telegrafbestyrer Carstens kommunen, at den søndre del af nederste etage af ejendommen på Store Torv også ville blive indrettet som butik. Hidtil havde der kun været butik i ejendommens nordlige del, hans kones, ”Frk. Thaarups modehandel”.  Senere søgte han om at sætte store vinduer i bygningens stueetage. I 1876 flyttede isenkræmmer Christian Pihl (1838-1932) ind i modehandlerindens gamle butik. Pihl havde tidligere haft butik i Torvegade. Chr. Pihl var byens forligsmægler i en menneskealder, faktisk til han døde 92 år gammel i 1932!
Men i 1879 skete der for alvor noget på torvet! For da etablerede Frits Louis Sørensen, 1856-1943, boghandel i ejendommens søndre del. 
På billedet kan man se, at der fra ejendommen var adgang til en sikkert pragtfuld have mod syd, afgrænset af et karakteristisk bornholmsk ”væggered”, en hegnsmur opført i bindingsværk. Billedet er fotograferet o. 1880, formentlig Gottlieb Støckel, som havde sit atelier som genbo til familien Carstens. Foto Bornholms Museum.
I 1898  så telegrafvæsenet således ud: Telegrafvæsenet: en Bestyrer og 4 Telegrafister. Den undersøiske Telegraftraad (fra Møen) gaar i Land N. for Rønne. (Trap Danmark III bind,  Bornholm 1899.
Fra 1869 havde der været telegrafstation i ejendommen på Store Torv. På et samtidigt interiørbillede ser man, hvorledes "telegrafen" så ud inde bag vinduet i den skrå facade. Nærmest helt dagligstueagtigt med de vældige klunkegardiner.
Telegrafvæsenet  lejede 1. salen indtil 1928, hvor stationen blev flyttet til Posthuset på Lille Torv. Siden var der dommerkontor på første salen, derefter hovedkontor for Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866.
Foto Bornholms Museum.
"Telegrafskab" på Posthusets loft på Lille Torv, med samme top som på skabet i stuen på billedet til venstre. Foto Niels-Holger Larsen 2012.

Boghandler Frits Sørensen på Store Torv i Rønne

Efter 1907 indrettede boghandler Frits Sørensen sig i ejendommens nordlige ende med tre store, buede butiksvinduer ud mod torvet. Måske er det Boghandler Sørensen i døren?
Foto Th. Yhr, 1912.
Kilder: K. Thorsens ejendomsbeskrivelser,
Rønne Bogen af Emil Ruge og Iver Madsen, 1952, 
 Bornholms Museums fotoarkiv mm.
Her til højre ses Frits Sørensens gamle butik, omkring 1880, hvor butikken var nyetableret. Fotograferet af Th. Yhrs forgænger, Gottlieb Støckel o. 1880. Udsnit af fotografi ovenover.
Frits Sørensen hed indehaveren af den store boghandel ved siden af Pihls isenkramforretning. Han var ”førder”, søn af handelsgartner R.N. Sørensen, Valbygaard ved Slagelse. Han stod i lære som boghandler hos P. Bjørnbak og hans efterfølger L.F. Bjerg i Rønne 1872-75. Boghandelen var grundlagt i 1857. Fra 1875 var han dog boghandlermedhjælper i København hos C.H. Bielefeldt indtil 1879. Bjørnbaks gamle boghandel var gået konkurs i 1879. Den overtog han og byggede den op igen fra grunden. Det fortælles, at Sørensen var af ”den gamle skole”. Alt hvad han foretog sig var præget af en gennemført akkuratesse og punktlighed. Han krævede meget af sine medarbejdere, men ydede allermest selv. 
I 1927 overlod han den daglige ledelse til sine medarbejdere og flyttede til København, hvor han ejede en del ejendomme. I 1933 afstod han boghandlen til William Dam. Et kig ind i den velassorterede boghandel. Foto formentlig fra 1920erne? Fotos Bornholms Museum.
Frits Sørensens boghandel. Foto BM.
Et kig ind i en af boghandlerne i Rønne. På Store Torv, enten Frits Sørensens boghandel (hvor nu Nordea har til huse) eller Colbergs Boghandel på modsatte side. Billedets kvalitet er desværre ikke så god, men man fornemmer mængden af postkort og større "prospekter", der er til salg. Alle dem vi nyder at se i dag, fx Havnebugten i Rønne og selvfølgelig klippepartier.
Fra Henrik Hartvig Poulsens samling. ØM.

Bornholms Spare- og Laanekasse 1894, SDS fra 1973, Unibank 1990, Nordea fra 2001

I 1894 erhvervede Bornholms Spare- og Laanekasse – som var startet i 1844 - telegrafbestyrerparrets 476 kvm2 store havegrund ud mod Nygade – et sikkert  udtryk for, at nu var det sagen at etablere sig på Store Torv, torvet var blevet byens centrum!  
Arkitekt Mathias Bidstrup leverede tegningerne, H.P. Bidstrups byggeforretning opførte bygningen. Grundstenen blev lagt i 1894, i 1895 var ejendommen færdig, den blev taget i brug 12. september.
 
På billedet ser man ned mod ”Toetage-Sonne”s ejendom, en af Rønnes første fleretages bygninger, opført af snedkermester Sonne på hjørnet af Nygade-Pistolstræde. Efter bombardementet af byen i 1945 blev ejendommen revet ned og Snellemark åbnet ned mod havnen.



Foto Bornholms Museum.
Sparekassens historie. En sammenfatning ved Jens Hansen:

Store Torv nr. 1, Grønnegade nr. 28, Nygade nr.19, Store Torv nr. 16-18 og Snellemark nr. 26.

Disse fem adresser i Rønne har alle været hjemsted for ”Bornholms Laane- og Sparekasse”, der var Bornholms første pengeinstitut. Det blev oprettet den 24. februar 1844. Stifterne var toldkasserer Heggelund, adjunkt Hasseris, konsul Johnson og købmand O.P. Rash. Stifterne udsendte en indbydelse med tilhørende vedtægter og meddelte, at man havde til hensigt at oprette en sparekasse for Bornholm for ”at opnaa Lejlighed til at gøre endog smaa Summer frugtbringende paa en let og sikker Maade, samt til at udbetale de indskudte Kapitaler til en aldeles bestemt Tid.” Før den tid, hvor den ingen pengeinstitutter var, havde enkelt personer, bl. a. købmænd, drevet en form for bankvirksomhed ved lån og kreditgivning. Virksomheden kunne starte med det samme, da man på forhånd havde kongelig bevilling. Kontordage afholdtes derefter på Rønne Raadhus, Store Torv 1, første gang den 1. april samme år og således fremdeles den 1. hverdag i hver måned.

1. august 1849 indtrådte konsul og købmand, H. A. Colberg i den selvsupplerende bestyrelse og overtog samtidig kassererposten, som han besad indtil sin død 1864. Nu overtog prokurator H.P. Lund posten som kasserer og fortsatte på den post til sin død 1892. Kontordagene blev allerede fra juli 1865 udvidet til to gange månedlig og fra januar 1869 tillige til hver lørdag på kassererens kontor. Fra 1. marts 1881 blev der indført daglig kontortid og hermed ophørte kontordagene på rådhuset. Sparekassen fik nu kontor i prokurator Lunds ejendom i Grønnegade (nu nr. 28) ud til den dertil hørende smukke, gamle have.
I juni 1892 døde prokuratoren, og da lokalerne var blevet trange og stedet ikke var så centralt, opstod ønsket at erhverve en passende ejendom. Det blev den ejendom, der blev opført i telegrafbestyrer Carstens have, tegnet af arkiutekt Mathis Bidstrup. Bygningen blev taget i brug den 12. September 1895. I 1907 købte man telegrafbestyrerens gamle ejendom og året efter blev de to bygninger bygget sammen.


Bygningen på hjørnet af Storegade og Nygade (nu Snellemark) blev opført som midlertidigt hjemsted for sparekassen, medens den gamle bombeskadede ejendom blev revet ned og den ny opført. Hjørneejendommen husede senere Søholms udsalg - nu Cafe Solskin.


Bygningen på Torvet, der nu udelukkende er bank, huse tidligere bl. a. Dams Boghandel, Raadhuskiosken, forsikringsselskabet Nye Danske og på 1. salen ud mod torvet, tandlæge Knudsens klinik samt bolig for sparekassens direktør.

Kilder: Dansk Handel og Industri. Bind 2 1933 p. C 3
Dansk Søfart Handel og Industri. Bind 2 1917 Bornholm p. 16-20
Bornholms Vejviser 1952.

Den vigtigste kilde til Sparekassens historie er Hans Hjorths: ”Bornholms Spare- og Laanekasse 1844-1944”. Fornemt illustreret, bl.a. med to portrætter af Ernst Køie og træsnit af Sigurd Vasegaard.
Sparekassen set fra Torvets sydside og Nygade. Boghandler Sørensen har endu butik op til Sparekassen. O. 1900. Billedet blev også benyttet i en serie billeder, der i 1898 blev givet som gave, en indbundet bog, med
14 topografiske billeder fra Rønne og 31 portrætter af datidens fremtrædende borgere, til bankdirektør N.F. Ravn, "fra Bornholm, 1898". Bornholms Museum.  Foto Th. Spelling.
Portræt af ejendommens arkitekt, Mathias Bidstrup.
Sparekassens facade mod Nygade, endnu med en lille forhave og med dekorative markiser over vinduerne som værn for solen.
Billedet er efter 1907, hvor Sparekassen af pladsnød havde overtaget naboejendommen og også har udvidet med kviste på taget.
Også naboejendommen har fået flere kviste på taget – og samtidig en helvalmet gavl som på nordsiden. så der kunne komme lys ind til Sparekassens bygning.
Efter Sparekassens overtagelse i 1907 flyttede boghandlen  mod nord og Sparekassen indrettede sig med kontorer nærmest den nye  sparekassebygning. Det gav lidt mere luft.

På billedet længere oppe på siden med Frits Sørensens Boghandel fra o. 1912 ses indretningen til telegrafstation på taget over hjørnevinduet.
Bornholms Spare- og Laanekasse, 1930erne. Banklokalet med arkitekt Mathias Bidstrups indretning med fornemme skranker og lysekroner, der formentlig også var tegnet af arkitekten. . Kigger man ud af vinduerne er det den gamle Borgerskole (daværende bibliotek) i første vindue fra venstre og Store Torvs sydende i de to andre. Fotograf ukendt, enten Th. Yhr (død 1938) eller Kaare Rasmussen, fotograf i Rønne fra 1928. Bornholms Ø-arkiv.
Bankpersonalet: Det har Niels Morten Ludvigsen fortalt os:
Fra venstre: Lundsgaard og Ludvigsen. Nr. 3 fra venstre er kasserer Brandt. Derefer Hansen og Løvgren. Nr. 6 fra højre er (senere) overassistent Arne Sonne Kofoed, f. 1902, "Kitte" Møller, frk. ??, direktør Th. Lund, Dam.
Kitte Møller og Lundsgaard var iøvrigt to af de bedste spillere i RB, Rønne Boldklub. Arne Kofoed havde en Harley Davidsen, som jeg, Niels Morten Ludvigsen, af og til fik en tur på.
7. og 8. maj ”befriede” Sovjetrusland Bornholm. På deres egen bombastiske måde! Den tyske kommandant von Kampz ville ikke overgive sig – han havde påtaget sig at hjælpe så mange flygtende tyske landsmænd som muligt på deres færd fra de baltiske lande og Preussen mod vest.
Rønne og Nexø fik svære skader – og også Mathias Bidstrups 50 år gamle sparekasse, tilsyneladende ellers et solidt hus. Voldsomt ser det ud!






"Bombefotos" Bornholms Museum.
Gudskelov! En frihedskæmper holder vagt foran indgangen til sparekassen –  svage sjæle skulle nødigt lade sig friste!








Afspærringer, nedstyrtningsfare.
Trods skaderne blev Sparekassen i første omgang udbedret.
Bygningen er ved at blive revet ned og kort tid efter røg også naboejendommen, jomfru Thaarups gamle ejendom fra 1863. Den havde
sparekassen overtaget i 1907. På billedet ser man, hvordan man i 1948 er gået i gang med nedrivning af Mathias Bidstrups Sparekasse.
Mon ikke også den var blevet for lille – og nu havde man så mulighed for at udnytte tilskud til bombeskadede ejendomme – og få etableret nogle tilstrækkelige rammer om Sparekassens aktiviteter.
Foto Erik Pedersen, Rønne.
Men den gamle, ødelagte bygning skulle rives ned. 
I 1946 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence. 1. juni 1946 valgte man Eske Kristensens projekt.

Først i oktober 1948 gik man i gang med at rive den gamle sparekassebygning ned og i  november 1951 blev den ny bygning indviet. 
Grundstensnedlæggelse af borgmester Nielsen, Rønne og
bankdirektør Munch.
Fotos Bornholms Museum.
Udsigten fra byggeriet af Sparekassen o. 1950 - ned i Antoniestræde. Foto Evald Jensen.
Fra byggeriet af Sparekassen på Store Torv, 1949. Foto Evald Jensen (som arbejdede som tømrer i Frydenlund Byggeforretning, som havde byggeriet.
Byggeriet af Sparekassen, siden ud mod Store Torv. Foto Evald Jensen 1950.
Fra Bornholmskomiteens bog: Hjælpen til Rønne og Neksø 1952.
Tømmerrejsning 1950. Foto  Kaare Rasmussen.
En helt ny Sparekasse. Boghandlen er flyttet om i Snellemark i fine, nye lokaler. Foto Kaare Rasmussen, 1951.
Fra 1973 gik nogle mindre banker sammen og blev til SDS. I 1990 gik Andelsbanken, SDS og Privatbanken sammen og blev til Unibank. Som blev til Nordea i 2001.
Kilder: H. Hjorth: Bornholms Spare-og Laanekasse 1844-1944. Rønne 1944.
K. Thorsen: Matrikelkort og historisk Beskrivelse til Ejendommene i Antoniestræde og Sparekassens ejendom, 1946, upubl. Christian Stub-Jørgensen: Fra verdenskrig til velfærdsstat. Bornholms Spare- og Laanekasse i Rønne 1944-1969. Rønne 1969.
Efterhånden ændredes  facaden, blev mere publikumsvenlig med store forretningsvinduer og cykelstativer. Og fusioneringer slap man ikke for:
Sparekassen Bornholms Fond blev stiftet den 28. februar 1990 i forbindelse med, at Sparekassen Bornholm  fusionerede med Sparekassen
SDS. Senere fusionerede SDS med  Unibank, som nu er Nordea. 
Sparekassen Bornholms  reserver indgik som kapital i fonden. Fondens grundkapital er på 100 mio. kr.  Grundkapitalen kan ikke røres. Men den giver et afkast, der bruges til at støtte  en uendelighed af initiativer til gavn for Bornholm. Foto Bornholms Museum.