Fattiggården i Rønne fra 1871-1872 med Tvangsarbejdsanstalten opført 1896-1897

1896-1897 opføres i Forbindelse med Rønne Fattiggaard en Amtstvangsanstalt efter Tegning af Snedkermester Janus Dam i Rønne og under Ledelse af Mathias Bidstrup. (Oplysning Mathias Bidstrup, Bornholms Ø-arkiv.) Se hvad man fik at spise på Tvangsanstalten HER.

”Fattiggården brænder, lørdag den 6. maj 1932”. Sådan står der bag på billedet, som er både dramatisk – og flot. Og fattiggården – det må da have været godt at komme af med den?
    
Fattiggården ved Rønne blev opført i 1872. Den lå i nærheden af det nuværende Bornholms Sygehus. Det var byrådet i Rønne der pungede ud, selv om man forsøgte at få de omkringliggende kommuner med. Man besluttede ved et regulativ, at følgende personer skulle indlægges på fattiggården:

1.  Alle dem, der nyde fuld eller dog i al fald en større årlig hjælp og er i besiddelse af nogen arbejdskraft.
2. Usædelige og drikfældige personer med deres børn i en alder af indtil 10 år.
3. Raske og arbejdsføre personer, som kræve hjælp under foregivende af, at de ikke kunne få arbejde, hvilke, efter uddrag af fattiglisterne for tiden udgør ca. 60 individer.
    
I 1890 var fattiggården beregnet til at huse 25 mænd og 18 kvinder og af et regulativ fra den tid kan man se, at enhver som forlangte
vedvarende eller midlertidig hjælp af kommunen, måtte finde sig i at blive anbragt på anstalten. Det var ydmygende, man mistede sin stemmeret og havde ikke lov til at gifte sig. I 1896-1897 opførte man en tilbygning til fattiggården, som blev indrettet som tvangsarbejdsanstalt for Bornholms Amt.      

Man kom ikke af med fattiggården ved branden i 1932. Heller ikke efter at den blev ramt af bomber ved russernes bombardement af Rønne i 1945. I 1955 kan man læse, at på Bornholms Amts arbejds- og Forsørgelsesanstalt var der plads til fem-seks mænd fra land-  og købstadskommunerne på arbejdsafdelingen, på forsørgelsesafdelingen var der plads til 13 mænd, på kvindeafdelingen til fem og endelig var der plads til tre ægtepar. Dertil kom tvangsarbejdsanstalten, som endnu i 1955 var en selvstændig afdeling med plads til seks personer.
    
Niels Nielsen, Rønnes socialdemokratiske borgmester, skrev i 1959 indigneret om de forhold man bød folk, der af forskellige grunde var havnet i vanskeligheder, oftest på grund af alkoholmisbrug. Hans lange beretning om de usle forhold på fattiggården er ikke rar læsning.


Kilder: Niels Nielsen: En by vokser til, Rønne 1959 og Trap Danmark, Bornholms Amt 1955. Med opslag i Øens lokale aviser, der var tre i
1932, ville man naturligvis kunne få meget mere at vide om branden på fattiggården.

Billedet (og bannerbilledet) er fra Møllgaards samling, avk.

Fattiggården eller Bornholms Amts Forsørgelsesanstalt. Foto Aerodan Luftfoto. 1960erne (?). Udsnit af luftfoto af sygehuset, se HER. Borgmester Aksel Andresens Samling, Bornholms Ø-arkiv.

Mathias P. Kofoed, f. 1851 i Allinge, blev Fattiggårdsbestyrer i Rønne omkring 1883 (se avisnotat i 1913 til højre). Fattiggården - matr. nr. 256 udenbys - var opført i 1872, og lå i nærheden af det nuværende Bornholms Sygehus. I 1890 var fattiggården beregnet til at huse 25 mænd og 18 kvinder. Ved folketællingen 1890 var der dog kun anført 3-4 fattiglemmer, foruden Mathias Peter Kofoed som Fattiggårdsbestyrer i Rønne og hans familie. I 1893 blev Mathias tillige Sygehusforvalter.

I en avisartikel i Bornholms Tidende den 29. september 1917 fortæller Mathias P. Kofoed:  "En skønne dag kom gamle Rektor Koefoed ind til mig på Fattiggaarden og spurgte, om jeg havde et Favnemaal og en fire fem Pæle, og (om jeg) vilde hjælpe ham med at se på Grund til Sygehuset. Jeg havde, hvad Rektor bad om, og vi gik over på Markerne, hvor Sygehuset nu ligger for at se på Grunden. --  Med denne Opmaaling af Grunden var jeg inde i Arbejdet for det nye Sygehus, idet jeg derefter til Stadighed gik Rektoren og Landinspektør Lund til Haande, ---  men først den 1. april 1893 hentede jeg efter Aftale alle Regnskaber og Papirer hos Landinspektør Lund og var dermed Sygehusforvalter. Nogen udnævnelse har jeg egentlig aldrig faaet, der findes intet som helst skriftligt om min Overtagelse af Stillingen, ikke engang i Forhandlingsprotokollen".

Der er dog en kort notits i Bornholms Tidende lørdag den 21. juni 1913:
"Sygehusforvalter M. Kofoed der i mere end en Snees Aar med megen Dygtighed har varetaget Stillingen som Forvalter og Regnskabsfører ved Amtssygehuset, erholdt i Gaar fra 1. Juli at regne af Amtsraadet sin Løn forhøjet fra 600 kr. til 1000 kr. Aarlig, hvoraf 200 kr. som personligt Tillæg."

Vi ved ikke, hvornår Mathias Kofoed fratrådte som fattiggårdsbestyrer og sygehusforvalter, men  i 1921 boede en sygehusforvalter og sygekasse-kasserer Ingemann Mogensen i Rønne. Se HER.

Mathias P. Kofoed døde den 28. juli 1926 - hans bopæl var da Stengade 2 i Rønne, og hans erhverv havde været: "Rentier, fhv. Sygehus- og Sanatorieforvalter."

Tekst og billeder herunder: Jette Jacobsen, juni 2013.

Fattiggården i Rønne ca. 1904

Mathias Kofoed, 1851-1926. Fattiggårdsbestyrer, foto Th. Yhr, og hustru Emilie Kofoed f. Lind.

Fra fattiggården i Rønne - til højre Martha Kofoed foran Fattiggården. Hun blev gift med præsten Erik Jespersen og fulgte med ham til Grønland i 1904. Det var en stor tragedie, da hun døde i barselsseng med en lille datter. Datteren Martha Jespersen, opkaldt efter moderen, overlevede og blev uddannet son sygeplejerske. Se mere her om hende og hendes far på Grønland HER. Billederne tilhører Jette Jacobsen.