Tysk besættelse af Bornholm 10. april 1940 - tyskerne forlod Bornholm maj 1945
Det tyske passagerskib "Hansestadt Danzig" ankom til Rønne Havn 10. april 1940 om eftermiddagen og landsatte 7-800 tyske soldater. Den danske kommandant, oberst Just Waagepetersen havde fået ordre til, at der ikke måtte ydes modstand. Bornholm blev tysk flådebase, underlagt Marinestation der Ostsee i Kiel (og ikke den øverstkommanderende i Danmark). Illegale billeder, ukendt fotograf. Bornholms Museum.
Den tyske major Kaiser, der var chef for de tyske styrker, går i land i Rønne 10. april. Første dag blev soldaterne indkvarteret dels på Missionshotellet i Rønne, dels på Dams Hotel. Begge hoteller blev beslaglagt og det gjorde også Østre Skole. Herfra flyttede man dog styrken til skolen i Knudsker nogle dage senere.
Læs mere i Waagepetersens beretning HER. |
11. april aflagde majoren visit hos Bornholms amtmand P. Chr. von Stemann. Han erklærede, at han forventede, at tyskerne ville gøre alt for, at der ikke opstod vanskeligheder af nogen art. Det var helt naturligt for von Stemann, at optræde som Bornholms "guvernør". (Bornholm i Krig 1940-1946, forfattere bl.a. Thomas Jensen, Bent Sonne Jacobsen, H.V. Jørgensen, Niels Chr. Pihl og Ann Vibeke Knudsen 2000).
|
Tyske marinesoldater i Rønne Havn 10. april 1940. Ukendt fotograf. Niels Chr. Pihls samling.
Under den tyske besættelse på Bornholm
Hovedvagten i Rønne 1940. Dannebrog og hagekorset side om side på Hitlers fødselsdag 20. april 1940. Det var eneste gang det skete.
Læs mere om begivenheden på kommandant Waagepetersen HER. HV. Jørgensens samling, BØA. Her er det bl.a. den tyske konsul Hintze og løjtnant Agersted med to tyskere ved markeringen af Hitlers fødselsdag. 20. april 1940. Han fyldte 51 år. HV. Jørgensens samling, BØA.
|