S/S Heimdal, bygget 1873 af Burmeister & Wain, afhændet 1910
S/S Heimdal og S/S Hjalmar i isen ud for Rønne. En kilde siger 1888, en anden 1892-93, hvilket formentlig er korrekt.
Mens vi venter på vinteren, så kan vi da glæde os over, at vi næppe kommer til at opleve en isvinter, som den man havde i 1924. Her er det Dampskibsselskabet Bornholm af 1866’s S/S Heimdal, der klarer passageradgangen på en lidt alternativ måde. De hårde isvintre i 1920erne, hvor bådene måtte blive i havn eller spektakulært kæmpede mod snemasserne i havnen, blev foreviget af datidens fotografer, produceret som ”ægte fotopostkort” og tilsyneladende solgt i store mængder. Dette billede er fotograferet af Chr. A. Møller i Sct. Mortens Gade i Rønne - og sendt fra Bornholm i marts 1924. Fra fotograf Chr. A. Møller er bevaret en kopikasse til glasplader til fremstilling af postkort (9 x 14 cm) og større formater på Bornholms Museum. Bornholms Museum. En søfartshistorisk udfordring, måske. Dette - efter min mening - meget velkomponerede billede af skipperen på sit dampskib, under den sorte røg og med liner og lænker, der indrammer motivet. Er det en kaptajn på en af 1866's dampskibe? Foto Th. Yhr, kort efter 1900.
Kommentar til billedet med kaptajnen på dampskibet af Anders Lilleskov Mortensen: Et gæt er, at det er S/S Heimdal,på grund af: Skorstenskantens afrunding, skorstensbardunfæstets afslutning i forhold til højden på røret foran skorstenen, og endelig broens fuldstændig vandrette underside. Tilhører Gerhard Ryding. |